Årelang indsamling af viden om dyr og planter i og ved Vestgrønland til brug ved miljøvurderinger ved olieefterforskning og -udvinding til havs giver ekstra bonus for naturforvaltningen i Grønland og i den nordatlantiske del af Arktis.

Senest har Miljøstyrelsen bevilget knap 700.000 kr. til et tre-årigt projekt, hvor en omfattende mængde data for polarlomvien analyseres som grundlag for udarbejdelsen af en computermodel. Modellen vil forbedre grundlaget for forvaltningen og hermed beskyttelsen af de grønlandske og nordatlantiske lomviebestande.

Det er forskere fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, der for Grønlands råstofdirektorat leder udarbejdelsen af de såkaldte strategiske miljøvurderinger for vestgrønlandske land- og havområder, hvor olieaktiviteter kan påvirke dyre- og plantelivet.

Miljøvurderingerne beskriver det fysiske og biologiske miljø, beskyttede områder, truede arter, niveauer af giftige stoffer som tungmetaller og udnyttelsen af de biologiske ressourcer f.eks. i fiskeri og jagt. Baseret på disse beskrivelser af den nuværende situation, vurderes de potentielle konsekvenser for naturen af olieaktiviteter.

Til brug i dette arbejde har forskerne fra Aarhus Universitet sammen med kolleger fra Grønlands Naturinstitut igennem de seneste ti år ekstraordinært indsamlet data om dyr og planter i samarbejde med og hovedsageligt betalt af Råstofdirektoratet. Det er undersøgelser, der supplerer eksisterende viden og overvågning og på en række områder væsentligt forbedrer videngrundlaget.

Vigtigste jagtbare fugleart

Disse data kommer nu også i spil til gavn for naturforvaltningen i Grønland og i den nordatlantiske del af Arktis. Eksempelvis har forskerne fået et så godt overblik over polarlomviekolonierne i Vestgrønland og deres trækbevægelser, at de med data fra de øvrige lande i Arktis, der huser polarlomvier, og supplerende undersøgelser og analyser kan løfte videngrundlaget for forvaltningen af polarlomviebestandene op på et endog meget højt niveau.

Ifølge seniorforsker Anders Mosbech, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, er polarlomvien den vigtigste jagtbare fugleart i Grønland, men flere af ynglekolonierne i Vestgrønland syd for Upernavik er gået væsentligt tilbage i de seneste årtier.

”Vi ved fra fangst af ringmærkede fugle, at lomviebestande fra hele det nordatlantiske område blander sig under træk og overvintring i Canada og Vestgrønland. Vinterjagten i Vestgrønland foregår således på både grønlandske, canadiske, islandske, norske og russiske ynglefugle. I Island er lomviebestandene gået tilbage, og dér er man bekymrede over det grønlandske jagttryk på fuglene,” siger Anders Mosbech.

Mange data om lomvierne er indhentet gennem brug af såkaldte geodataloggere, små elektroniske sladrehanke, der sættes på fuglenes ben og indsamles efter et år, når fuglene genfanges i kolonien. Data fra loggerne fortæller om fuglenes trækveje, hvordan fugle fra de forskellige ynglebestande fordeler sig i overvintringsområder og om lomviernes dyk efter føde – populært sagt registrerer loggerne hvor hårdt fuglene må arbejde for føden til havs – og dermed også om de enkelte overvintringsområders kvalitet for lomvierne.

Rumlig bestandsmodel

Seniorforsker Anders Mosbech fortæller, at hovedelementet i det tre-årige projekt er at udnytte de mange indsamlede data til at konstruere en såkaldt rumlig bestandsmodel, som kan bruges til at vurdere effekterne af ekstra dødelighed blandt de forskellige ynglebestande i deres vinterområder som følge af f.eks. olieforurening og jagt.

”Vi får både identificeret vigtige levesteder til havs og karakteriseret disse levesteders kvalitet for lomvierne. Samtidig får vi en model for, hvor de lomvier yngler, som udsættes for den dokumenterede, kroniske olieforurening fra ulovlige udledninger fra skibe ud for den canadiske kyst, og hvor de lomvier yngler, der udsættes for jagt i Grønland og i Canada. Canadiske undersøgelser har tidligere peget på, at den kroniske olieforurening i det canadiske overvintringsområde kan være årsag til lige så stor dødelighed for lomvierne som det nuværende jagtudbytte i Grønland og Canada tilsammen,” siger Anders Mosbech og fortsætter:

”Med modellen kan vi koble udviklingerne for bestandene i disse kolonier sammen med påvirkningerne. Resultaterne kan anvendes direkte i et beredskab for oliespil gennem udpegning af lomviernes levesteder til havs og generelt i forvaltningen af områder til havs og i udpegningen af reservater til havs. Også reguleringen af jagten på polarlomvier vil om nødvendigt kunne styrkes i tide, før ynglebestandene bliver for små.”

Udover de grønlandske og danske forskere deltager forskere fra Canada, Island, Norge og Rusland i projektet, der gennemføres under Arktisk Råds arbejdsgruppe for biodiversitet, CAFF.

Kontakt: Seniorforsker Anders Mosbech, tlf. 8715 8686, amo@dmu.dk
DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi,
Institut for Bioscience, Aarhus Universitet