Den internationale miljøkonference på Aarhus Universitet "Science for the Environment  - Environment for Society" inviterede til videnudveksling og dialog for såvel forskere som praktikere, der arbejder på at finde løsninger på de ofte komplekse miljøproblemer. Af konferencens 150 deltagere var ca. totredjedele danskere og lidt over halvdelen af deltagerne kom fra forskningsverdenen. Konferencen præsenterede i alt 80 videnskabelige indlæg på de to dage fordelt på konferencens fire hovedtemaer samt syv special-temaer

To af konferencens hovedtalere, Doug Evans, tv. og Bill Sutherland i samtale med workshopdeltagere. Foto: Roar Paaske, AU

Konferencens fire hovedtemaer var udvalgt blandt områder med særlig og aktuel politisk bevågenhed, og hvor der dermed er et særligt behov for, at forskningen kan levere et videngrundlag, der kan føre til fornuftige løsninger i praksis. De fire temaer var:

EU’s direktiver: EU er i dag den væsentligste kilde til miljølovgivning – og udformningen af de konkrete direktiver har dermed stor betydning for, hvilke miljømål der skal nås – og hvordan. I mange tilfælde er det store væld af direktiver imidlertid ikke koordineret på tværs. Dermed er det et åbent spørgsmål, om de kan sikre en helhedsbetragtning i løsningen af de komplekse problemer. Indlæg under dette emne spændte fra traditionelle naturvidenskabelige analyser over praktiske erfaringer i de enkelte europæiske lande til indlæg fra jurister med speciale i miljølovgivning og forvaltning.

Biodiversitet efter 2010: Her har EU netop vedtaget en ny biodiversitetsstrategi, som skal føres ud i livet i de kommende år. Der er behov for, at forskningen følger med og leverer data, indikatorer og løsningsforslag, der kan understøtte de politiske ønsker om at standse tabet af biodiversitet og økosystem-ydelser inden 2020.

Bæredygtig omstilling til fossilfri energi: Fremtidens krav om CO2-reduktion medfører store omlægninger af vores energisystemer, herunder transport, opvarmning og elproduktion. Det er

vigtigt, at forskningen bidrager med helhedsvurderinger af konsekvenserne, så man tager hensyn til trafik- og energisystemernes samlede miljøpåvirkning og ikke kun ensidigt fokuserer på drivhusgasser. Indlæggene i denne session samlede forskere fra både natur- og sundhedsvidenskab.

Forvaltningsværktøjer: Skal forskningen understøtte en helhedsorienteret problemløsning, så skal forskningen også kunne bidrage med analyseværktøjer og beslutningsstøttesystemer, der kan indeholde stor kompleksitet, samt forskning i, hvordan man optimalt inddrager forskningsbaseret viden i beslutningstagningen og hvordan man håndterer den ofte store usikkerhed, der er forbundet med data og modeller. Emnerne under denne overskrift spændte vidt med konkrete eksempler på kompleks databehandling og problemløsning inden for både terrestriske og akvatiske økosystemer.

Derudover indeholdt konferencen fem workshops, hvor deltagerne kunne gå i dialog om konkrete problemstillinger på tværs af fag og arbejdsområder. Billederne viser en workshop hvor to af konferencens hovedtalere Bill Sutherland og Doug Evans er i dialog med konferencedeltagere inden for emnet ’evidensbaseret naturforvaltning’. Netop denne workshop affødte et konkret forslag om at samle forskningsmæssig evidens med erfaring fra konkrete projekter i et brugerdrevet internetsite (’wiki’) og gøre viden om, hvad der virker, let tilgængeligt for praktikere der står med et konkret forvaltningsbehov, som f.eks. dannelse af et nyt vådområde eller hvordan man mest hensigtsmæssigt plejer sårbare naturtyper.  

Konferencen blev også besøgt af en 9. klasse med særlig interesse for naturvidenskab, der dermed fik større indsigt i, hvad et universitet er og hvad miljøvidenskab kan være. Se videoen om skoleklassens besøg på www.au.dk og læs om besøget her.

Konferencen var arrangeret af DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi (tidligere DMU) – og er et eksempel på en type tværgående videnformidling som også vil være en af de centrale opgaver for det nationale center fremover.