I Danmark kan skibe søge tilflugt i marine nødområder, hvis de kommer i nød og der opstår en risiko for spild af f.eks. brændstof eller kemikalier. Der findes detaljerede beredskabsplaner for håndteringen af eventuelle spild i hvert af nødområderne.

En ny videnskabelig rapport, som DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet – har udført for Miljøstyrelsen, anbefaler en revurdering af seks af Danmarks i alt 21 marine nødområder. Særligt anbefaler forskerne, at der hurtigt bliver foretaget en revidering af nødområderne med den højeste miljørisiko, dvs. nødområder ved Langeland, Bøtø, København, Thyborøn, Esbjerg og Frederikshavn.

Rapporten viser, at der både er behov for at revurdere nogle af områdernes egnethed og de eksisterende beredskabsplaner. Dels er nogle nødområder miljømæssigt sårbare, dels er der kommet nye hybridbrændstoffer, som byder på nye udfordringer for de eksisterende miljøberedskaber.

Nødområder med sårbare økosystemer
Ifølge rapporten indeholder flere af de nuværende nødområder særligt sårbare økosystemer og sårbart dyreliv. Derfor kan spild af olie eller andre miljøskadelige kemikalier i områderne være forbundet med høj miljørisiko. De særligt sårbare økosystemer ligger i følgende nødområder: Langeland Sund, Bøtø, Københavns Red, Thyborøn Havn, Esbjergs Havn og Frederikshavn Havn. Her vil udslip kunne forårsage store skader på dyre- og plantelivet i de omkringliggende økosystemer.

Nødområderne blev udvalgt i 2004. Siden da er nogle af de berørte kyst- og havområder blevet udpeget som Natura 2000-områder, der hører under EU's naturbeskyttelsesdirektiver: Fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdirektivet. Så der er særlige krav til beskyttelse af økosystemerne i disse områder.

Hybridolie udgør en særlig miljømæssig udfordring
Hvert nødområde har en individuel nødområdeplan med miljøvurdering og beredskabsoversigt. Tidligere har beredskabsplaner og vurderinger af nødområdernes sårbarhed primært været baseret på at skulle håndtere spild af tunge skibsolier. De nødområdeplaner, der skal træde i kraft, hvis skibe spilder brændstof eller andre miljøskadelige stoffer, er ifølge rapporten ikke forberedt på de nyeste miljømæssige udfordringer.

Der har siden beredskabsplanernes seneste opdatering i 2016 været stigning i både transport og brug af bl.a. hybridolier og kemikalier. De nye brændstoffer og hybridolier har anderledes egenskaber end de traditionelle skibsolier. Det skaber store udfordringer, fordi de eksisterende beredskabsteknologier har svært ved at håndtere dem. Rapporten anbefaler derfor, at miljøberedskabet for nødområderne skal tilpasses, for at øge mulighederne for at bekæmpe hybridolier ved spild i havmiljøet.

Læs rapporten ”Nødområdernes miljøsårbarhed i forhold til spild fra skibe” her. For yderligere oplysninger, kontakt venligst DCE ved Senior Researcher, Kim Gustavson, Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet på kig@ecos.au.dk eller tlf. +45 87 15 86 41.