Generelt er forbruget af handelsgødning faldende på grund af et mindre dyrket areal og en større andel af økologisk drift. Der er omlagt langt større områder til økologi end forventet, og det vil bidrage til en mindre udvaskning af kvælstof. Alle effekter af virkemidler i baseline er opdateret, herunder også forventning til forbruget af gødning.

Det viser den senest beregning af baseline, som forskere fra Aarhus Universitet har udgivet i rapporten ”Opdatering af Baseline 2021” fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi.

Resultatet viser ifølge rapporten, at prognosen for virkemidler implementeret frem til og med 2021 har en stor usikkerhed, men forventes at ændre den årlige udvaskning af kvælstof mellem en merudvaskning på 5.310 ton og en reduktion i kvælstofudvaskningen på 2.930 ton kvælstof pr. år.

Den vurderede ændring i udvaskning er vurderet at indtræde efter en tidshorisont på 5-10 år.

I den tidligere baseline-rapport - ”Revurdering af baseline” fra 2016 - viste beregninger, at udviklingen i udvaskningen af kvælstof gennemsnitligt ville ligge mellem 4.300 ton merudvasket kvælstof og en reduktion på 350 ton pr. år.

I den nye, opdaterede baseline har forskerne opdateret resultaterne med blandt andet nyere data for afgrødefordeling, forbrug af gødning og gødningsnormer for det dyrkede areal i Danmark.

Det større spænd i den beregnede udvaskning skyldes ifølge rapporten blandt andet et større spænd i effekten af økologi i forhold til, hvad der er estimeret tidligere.

Fremtidigt kvælstofbudget
En baseline for kvælstofudvaskning kan sammenlignes med en budgetfremskrivning for den fremtidige udvaskning af kvælstof, hvor man tager højde for forbrug, ændrede regler og alle mulige andre forhold, der kan påvirke udvaskningen af kvælstof til naturen.

Man ser på en række elementer og vurderer, hvordan man forventer, de vil udvikle sig i de kommende år -  eksempelvis hvor mange hektar, der forventes at blive taget ud af landbrugsdrift, fordi arealet skal bruges til nye veje, byområder eller skov, eller hvor meget landbrugsjord, der omlægges til økologisk drift.

I baseline medregner forskerne effekten af allerede vedtagne initiativer, så man opnår en samlet fremskrivning af udviklingen i landbrugets produktionsforhold, virkemidler og mulige effekter af internationalt vedtagne konventioner, altså en fremskrivning eller prognose for de virkemidler, der tænkes implementeret frem til og med 2021.

Den nye baseline-rapport medtager ikke effekten af målrettede efterafgrøder og andre tiltag, der skal kompensere for det ekstra kvælstof, som blev tilladt med overgangen til de såkaldte økonomisk optimale gødningsnormer i 2016.  Den fulde effekt af virkemidlerne på rodzoneudvaskning vil ifølge rapporten ske med en vis tidsforsinkelse.

Den estimerede effekt i rodzonen er i rapporten vurderet til at ske inden for en tidshorisont på 5-10 år, efter at virkemidlerne er implementeret, og hertil vil ske yderlige en tidsforsinkelse i vandets transportvej fra mark til kystvande.

Den vurderede baselineeffekt vil derfor ikke opnås inden for selve baselineperioden, lige som effekten ikke vil slå igennem med ligelig fordeling over årene.

Læs hele rapporten ”Opdatering af Baseline 2021” her.

For yderligere oplysninger, kontakt venligst DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved seniorrådgiver Gitte Blicher-Mathiesen, gbm@bios.au.dk, tel.: (+45) 87158769.