Af Peter Bondo Christensen

Nej, der bliver ikke kørt mere råvildt ned, når vi skifter fra vintertid til sommertid. Og nej, vi kan ikke generelt redde engfuglene ved at bortskyde ræven.

Der blevet slået søm gennem flere myter på seminaret om forskningsbaseret forvaltning af fugle og pattedyr.

Seminar med voksende interesse

For 3. år i træk afholdt Institut for Bioscience og DCE- Nationalt Center for Miljø og Energi,Aarhus Universitet ,en temadag om vildtforskning og bestandsforvaltning i Danmark. I år var der særligt fokus på, hvordan forskningen understøtter en målrettet forvaltning af vildtet i naturen.  

Ud over en række forskere, der til dagligt arbejder med forskellige grene omhandlende fugle og pattedyr, deltog de fleste grønne organisationer i Danmark samt en mængde administratorer fra kommuner, styrelser og private firmaer.

”Antallet af deltagere vokser støt fra år til år,” sagde seniorforsker Aksel Bo Madsen, Institut for Bioscience, ved velkomsten. ”I år har vi desværre måtte afvise en del deltagere, men næste år skal vi sørge for at få et større lokale.”

Adaptiv forvaltning

Professor Jesper Madsen, Institut for Bioscience, gennemgik hvad han kaldte Den første europæiske adaptive forvaltningsplan, som omhandler de kortnæbbede gæs.  

En truet bestand af gæssene blev tidligere reddet gennem en massiv fredning i de lande, som gæssene passerer mellem deres yngleområder i nord og deres vinterområder i syd. Faktisk voksede bestanden til hele 80.000 individer. Og det er flere fugle, end de naturlige spisekamre kan mætte. Det går ud over landmandens marker og de sårbare arktiske tundraer.  

Gennem udfordrende diskussioner med alle aktører i de forskellige lande, er man nu blevet enige om konkrete mål og midler for at ramme en bæredygtig bestandsstørrelse.  Kompromisset hedder nu 60.000 kortnæbbede gæs. En bestandsstørrelse, som forskningen peger på er realistisk, hvis en bæredygtig population skal opretholdes samtidig med at skaderne er under kontrol.  Jagttrykket skal derfor øges lidt og bestandsoptællinger i de forskellige lande vil fremover vise, om der skal skrues lidt mere på håndtaget. Det er netop princippet i en adaptiv forvaltning. Her bruges resultaterne af overvågningen til tiltag, reguleringen kræver.  

I Nordvestgrønland faldt bestanden af edderfugl med 80 procent i perioden fra 1960 til 2000 på grund af en for hårdhændet jagt. Jagtstatistikker viste, at man ville skyde 40.000 færre fugle, hvis man indførte en fredning af fuglene i femenhalv måned om året. Det skete i 2001, og siden er bestanden vokset med ca. 15 procent årligt. Bestanden er tilbage på sit gamle niveau, og det giver nu anledning til diskussioner om en vis udvidelse af jagten.

Sæljagt

Men også de store pattedyr påkalder sig vores opmærksomhed, fordi de interagerer med menneskelige aktiviteter.  

I havet driller sælen os. Den spiser de fisk, fiskerne gerne vil leve af. Men hvor stort er problemet egentligt?  Ja, vi ved det faktisk ikke, for der foreligger ikke nogle opgørelser over, hvor mange fisk sælerne snupper fra fiskernes garn i de danske farvande. Og derfor er det svært at lave en målrettet indsats mod de pelsede tyveknægte.  

Vi har to arter af sæl i Danmark: Den spættede sæl som er meget mere sky end gråsælen. Og det er gråsælen, der primært kommer på besøg fra Nordsøen og Østersøen, som sætter os grå hår i hovedet. Gråsælen hugger ikke fisk fra garn, fordi der er mangel på føde. Men det er simpelthen dens natur. Det er meget nemmere for den at snuppe en laks eller torsk, der allerede er fanget i et net eller ”tøjret” på en krog end selv at jage den. En tør konstatering, som fiskerne på Bornholm allerede gjorde sig i 1890, da gråsælerne sidst var talrige i området.  

Der er behov for videnskabelige undersøgelser, der dokumenterer problemets omfang og hvilken sælart der laver problemer i hvilke områder. Dér, hvor sælerne reelt er et problem, kan man i den kommende revision af sælforvaltningsplanen foretage indgreb, der får gråsælerne til at tage færre af allerede fangede fisk. Hvis man skal begrænse bestanden af gråsæler, er der dog behov for et bredt forvaltningssamarbejde i hele Østersøen.  

Rådyr på afveje

Også på land kommer de store pattedyr os mennesker på tværs en gang i mellem. Bestanden af kronvildt og rådyr er stigende. Og der bliver flere og flere påkørsler af de store dyr. I 2012 var der knap 4.000 registrerede kollisioner mellem biler og rådyr og krondyr, men tallet er utvivlsomt større. Det laver buler - ikke bare i dyrene - men også i bilerne. Og det er en betydelig sikkerhedsrisiko for trafikken.  

Forskerne fra Aarhus Universitet har gennem ti år haft et meget tæt samarbejde med førere af Schweisshunde, der har opsporet mere end 30.000 påkørte dyr. Positionen af de påkørte dyr er nøje opmålt, og forskerne kan på bagrund af det store datasæt udpege særligt farlige vejstrækninger, ligesom de har en solid baggrund for at udtale sig om dyrenes bevægelsesmønstre på forskellige tider på døgnet og året.  

Og data viser, at der ikke er en sammenhæng mellem påkørsler og skiftet fra vintertid til sommertid – eller omvendt. Selv om påstanden er fremme i medierne hvert år. Til gengæld viser de mange data, at de store dyr bevæger sig mere rundt under fuldmåne, hvor hyppigheden for kollisioner er 10-12 procent højere end under nymåne.  

Det er ikke kun ulve og mennesker, der er månesyge.  

Yderligere oplysninger om temadagen:

Seniorforsker Aksel Bo Madsen, tlf. 8715 8863, abm@dmu.dk 
Institut for Bioscience / DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi
Aarhus Universitet