Den luft, vi indånder i Danmark, bliver målt for en række forurenende stoffer og partikler. Nu har forskere gjort status for luftkvaliteten i 2020 og vurderet udviklingen i luftkvaliteten på basis af målingerne, der udføres i forbindelse med det nationale luftprogram. Set over en årrække er luftkvaliteten blevet markant forbedret.

Resultaterne er netop blevet offentliggjort i et nyt notat fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. Notatet er udarbejdet for Miljøstyrelsen i forbindelse med delprogram for luft under NOVANA.

I notatet præsenterer forskerne årsmiddelværdier og de øvrige parametre, som anvendes i forbindelse med grænse- eller målværdier fastlagt i EU’s luftkvalitetsdirektiv. Resultaterne for 2020 bliver sammenlignet med grænse- og målværdier, og det vurderes også i rapporten, om der er sket overskridelser af målsætningerne.

Færre partikler - også fra udlandet
Notatet viser, at der er sket et betydeligt fald for hovedparten af de sundhedsskadelige luftforureningskomponenter fra 2019 til 2020, og at alle grænseværdier er overholdt ved målestationerne i det danske netværk af målestationer.

I notatet har forskerne illustreret udviklingen for de forskellige sundhedsskadelige kemiske komponenter i luftforureningen. Det gælder kvælstofdioxid (NO2), kvælstofoxider (NOx), ozon (O3), carbonmonoxid (CO), svovldioxid (SO2), partikler mindre end henholdsvis 2,5 og 10 µm (PM2,5 og PM10) samt partikelantal.  

For eksempel kan man i notatet se, at luftens indhold af de fine partikler (PM2,5) er faldet betragteligt siden målingerne begyndelse i 2008. Faldet er meget ensartet på alle målestationerne, hvilket er fordi den største del af de fine partikler er langtransporteret til Danmark fra kilder i de omkringliggende lande og det øvrige Europa.

Udviklingstendens for årsmiddelværdier af de fine partikler, som er partikler med diameter mindre end 2,5 µm (PM_2,5). Den stiplede linje angiver grænseværdier for årsmiddelværdien af PM_2,5 i henhold til EU’s luftkvalitetsdirektiv. Gade angiver at målestationen er placeret i vejsiden, mens bybaggrund angiver at målestationen er placeret væk fra trafikken for eksempel i en park eller på taget af en højere bygning.  

COVID-19-restriktioner gav færre udledninger
Ifølge notatet er det forskernes vurdering, at faldet fra 2019 til 2020 skyldes det løbende fald i udledningerne og faldet i udledningerne som følge af restriktionerne i forbindelse med COVID-19. Endvidere har de naturlige variationer i de meteorologiske forhold også været medvirkende til ændringerne fra 2019 ti 2020. For eksempel regnede det udsædvanligt meget i februar 2020, hvilket har udvasket en større del af partiklerne fra luften end under normale meteorologiske forhold.

Det er ikke udarbejdet en endelig vurdering af COVID-19-restriktionernes effekt på luftkvaliteten i 2020, da der endnu ikke foreligger resultater fra de mange kemiske analyser af de opsamlede partikelprøver og endnu ikke er foretaget modelberegninger for 2020.

I forbindelse med udgivelsen af årsrapporten ”Luftkvalitet 2020” vil der blive givet en mere detaljeret vurdering af effekten af COVID-19-restriktionerne. Effekten af COVID-19-restriktionene vil derfor kun blive omtalt kort i forbindelse med notatet. 

Læs notatet "Status for måling af luftkvalitet i 2020" her.

For yderligere oplysninger, kontakt venligst DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved seniorrådgiver Thomas Ellermann, tlf: 51489584, mail: tel@envs.au.dk.