Brændefyring og vejtransport er de største lokale syndere, når det gælder luftkvaliteten i København.

I en ny rapport for Københavns Kommune har forskere fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi vurderet luftkvaliteten i kommunen og beskrevet fordelingen af forskellige koncentrationer af farlige stoffer i luften.

I rapporten kortlægger forskerne både luftforureningen i Københavns Kommune i 2022 og hvilke helbredsmæssige konsekvenser, forureningen har for indbyggerne.

En kildeopgørelse beskriver desuden forureningen fordelt på forureningskilder, og deres bidrag til luftkvaliteten, og endvidere luftforureningens helbredseffekter og tilhørende samfundsmæssige omkostninger i form af for eksempel sygdomme og for tidlige dødsfald.

Overvejende fremmed forurening
Kortlægningen af hvor forureningen kommer fra viser, at de største lokale kilder til for tidlige dødsfald er vejtransport (11 i 2022) og brændefyring (7 i 2022), og mindre bidrag fra de andre kilder.

I rapporten har forskerne beregnet i alt 28 for tidlige dødsfald, som kan tilskrives emissionskilder i Københavns Kommune i 2022. I forhold til de i alt 415 for tidlige dødsfald i kommunen som følge af luftforurening fra danske og udenlandske kilder, bidrog lokale kilder i Københavns Kommune til omkring 7 % af alle for tidlige dødsfald i 2022.

Dette betyder også, at omkring 93 % af alle for tidlige dødsfald i Københavns Kommune skyldes emissioner uden for Københavns Kommune.

Nye grænseværdier og renere luft fremover
Derudover har forskerne beregnet, hvordan luftkvaliteten vil udvikle sig i København frem mod 2030 baseret på modelberegninger. Her viser rapporten, at med nuværende og vedtagne regler om for eksempel miljøzoner, vil koncentrationen af for eksempel kvælstofoxider falde til det halve fra 2020 til 2030.

Hidtil har der også været en faldende tendens i målte koncentrationer af NO₂ (kvælstofdioxid), PM_2,5 og PM₁₀ (massen af partikler under hhv. 2,5 og 10 mikrometer i diameter) samt ultrafine partikler (under 100 nanometer) over en længere årrække.

Generelt ser det ifølge rapporten ud til, at selv med nye, lavere grænseværdier i en kommende opdatering af EU’s luftkvalitetsdirektiv, vil luften i København overholde grænseværdierne – selv på de allermest trafikerede veje for PM_2,5, PM₁₀ og NO₂. Dog forventes WHO’s ikke bindende retningslinjer for luftkvalitet, som er skrappere end EU’s grænseværdier, at være overskredet i gader for PM_2,5, PM₁₀ og NO₂ i 2030.

Læs hele rapporten ”Kortlægning af luftforurening og dens helbredseffekter i Københavns Kommune” her. 

For yderligere information, kontakt venligst DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved seniorforsker Steen Solvang Jensen, ssj@envs.au.dk eller på 30183127.