Bramgæs i store flokke kan være et fantastisk syn i naturen, men gæssene har også vist sig at være en tilbagevendende udfordring for landmænd, der oplever betydelige gener, når fuglene græsser på vintersæd og andre afgrøder.

I et projekt fra 2019–2025 har forskere og lokale aktører i Guldborgsund Kommune sammen afprøvet og undersøgt effekten af samforvaltning – en fælles, praktisk tilgang, hvor landmænd, jægere og myndigheder planlægger og justerer indsatsen sammen.

Resultaterne af undersøgelsen er præsenteret i et fagligt notat, som er udarbejdet af DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet. Notatet samler erfaringer og peger på konkrete tiltag, der både kan beskytte sårbare afgrøder og tage højde for gæssenes økologiske behov.

En vigtig indsigt fra projektet er, at det ikke kun er antallet af gæs, der betyder noget – det har også betydning, hvornår på året de græsser. Erfaringerne med vintersæd viser, at en tidlig indsats er vigtig, når det gælder om at mindske skadernes omfang.

Selv om græsning i efteråret og om vinteren i sig selv har begrænset betydning for udbyttet, så kan vintergræsning gøre afgrøderne lavere og mere lettilgængelige for gæssene senere, så de kommer igen i foråret, hvor skaderne ved græsning kan betyde, at udbyttet falder, og at proteinindholdet kan blive lavere. Derfor er det bedst at forebygge tidligt – allerede i efterår og vinter.

Nødvendigt med aflastningsmarker og koordineret samarbejde 
En central konklusion er, at en kombination af koordineret pres og attraktive alternativer virker bedst: Man skal både få gæssene væk fra de marker, hvor de kan gøre mest skade (med målrettet skræmning og regulering), og samtidig give dem et andet sted at spise i fred – f.eks. særlige aflastningsmarker. Det kan for eksempel være roespildmarker, hvor der efter høst ligger rester af sukkerroer, som fuglene gerne æder.

Aflastningsmarkerne giver gæssene et alternativt sted at finde føde, så presset på vintersæden kan mindskes. For at få den bedste effekt, kræver det dog, at fuglene kan være i fred og ikke bliver jaget omkring markerne – ellers rykker de hurtigt tilbage til afgrøderne.

Når roespildet er spist op (ofte i januar–februar), vil gæssene igen søge mod vintersæd og frøgræs. I forsøgene gav græsning frem til februar ikke udbyttetab; risikoen stiger, hvis græsningen fortsætter ind i april–maj. Sker det, kan det hæmme vintersædens udvikling og resultere i op til 10 % lavere udbytte og op til 20 % lavere proteinindhold i kornet.

Men kan fuglene tidligt på foråret i stedet presses til at søge mod aflastningsområder, kan det mindske skaderne på vintersæden. Om foråret kan strandenge og ferske enge fungere som aflastning – især i områder, hvor vegetationen holdes lav.

Samforvaltning kræver tid og robust organisering 
Undersøgelsen viser, at samarbejdet mellem lodsejere, jægere og myndigheder har haft en positiv effekt og har gjort indsatsen mere målrettet. Over tid har samarbejdet skabt en fælles forståelse af problemet, understøttet mere systematisk deling af observationer og sikret nye aftaler om bortskræmning og regulering, så hjælpen kan sættes ind, når behovet opstår. Samarbejdet mellem forskerne og de lokale aktører har øget tilliden til resultaterne og viljen til at afprøve løsninger som aflastningsarealer og jagtfred.

Samtidig peger notatet også på udfordringer: forskellige interesser kan bremse fælles løsninger, hvis ikke alle nøgleaktører deltager, og arbejdet har været afhængigt af projektets ressourcer. De lokale landmænd og jægere ønsker at fortsætte samarbejdet efter projektets afslutning. Nu skal de lokale aktører forsøge at finde en robust model for indsatsen på tværs af ejendomsskel og interesser, og der bliver behov for løbende at følge udviklingen og justere tiltagene, fordi det har vist sig, at gæssene hurtigt kan ændre adfærd.

Undersøgelsen har været finansieret af 15. Juni Fonden og Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø. Læs notatet ” Samforvaltning i praksis – forsøg med bramgæs i Guldborgsund Kommune” her. For yderligere oplysninger, kontakt venligst DCE ved Professor, Dr. scient. Jesper Madsen, Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet på jm@ecos.au.dk eller tlf. +45 29440204.