Aarhus Universitets segl

Landmænd kan imødegå ødelæggelser ved skybrud – og tjene på det

Aktiv vandforvaltning som et element i lokal klimatilpasning til skybrudsoversvømmelser kan blive et nyt forretningsområde for landmænd.

Skjern Å
Selv store vandløbssystemer kan være udfordrede af for meget vand ved sammenfald af forskellige vejrforhold - som eksemplet her fra Skjern Å efter snesmeltning og efterfølgende skybrud i januar 2012. Foto: Jane Bang Poulsen

Netværket ”Landmanden som vandforvalter” peger i ny rapport fra DCE – Nationalt Center for miljø og Energi, Aarhus Universitet, på en række forslag til virkemidler, der kan gennemføres i landbrugsområder.

Skybrud er ikke et nyt fænomen i Danmark, men klimaforandringer kan bevirke, at de vil forekomme hyppigere. Klimaforandringerne stiller sammen med ønsket om en renere og mere forskelligartet natur nye teknologiske krav til planlægning og forvaltning af landskabet.

Derfor er et netværk bestående af Videncentret for Landbrug (VFL), institutterne Bioscience og Agroøkologi ved Aarhus Universitet, GEUS, Orbicon, DHI samt de lokale landbrugsrådgivningscentre LMO og Heden & Fjorden gået sammen om at udarbejde nogle løsningsmodeller, som myndigheder og landbrug kan lade sig inspirere af, når de skal udforme klimatilpasningsplaner.

Landmændene har erfaring med afvanding, men kan også f.eks. via kontrollerede oversvømmelser og vandophobning i områder - hvor det er foreneligt med deres produktion - bidrage til at forhindre oversvømmelser i byerne.

Ideen er også at skabe et helt nyt forretningsområde for landmændene. De kan enten finde løsninger, der også gavner deres egne bedrifter, eller kan tage betaling for at lade deres jorder oversvømme i regnfulde perioder for at modvirke oversvømmelser i byer nedstrøms.

En række virkemidler

Omdrejningspunktet for netværksprojektet, der er medfinansieret af statens Grønt Udviklings- og DemonstrationsProgram (GUDP), har været at undersøge og diskutere forskellige ideer til, hvordan landmanden kan inddrages som en aktiv vandforvalter i klimatilpasningstiltag. Da landmanden råder over betydelige dele af de landområder, som grænser ned til søer og vandløb, har det primære fokus været at udpege mulighederne for, at landmanden i perioder stiller arealer til rådighed for opstrøms vandtilbageholdelse, hvorved arealerne enten periodevist eller permanent tages ud af drift.

Et af resultaterne af netværksprojektet er derfor en række konkrete forslag til virkemidler (herunder), der f.eks. kan tages i brug i kommunerne og vandselskaberne i forbindelse med klimatilpasningstiltag med særligt fokus på tiltag, der kan gennemføres i landbrugsområder.

Virkemidler inden for vandforvaltning

Forslagene til virkemidlerne er udarbejdet i et samarbejde i mellem de deltagende organisationer og landmænd. Overordnet kan virkemidlerne, der beskrives nærmere i rapporten, inddeles i tre kategorier i forhold til deres forventede virkemåde og den praktiske del omkring etableringen: tekniske virkemidler, naturlige virkemidler og bedriftsorienterede virkemidler. På trods af den overordnede inddeling vil de forskellige virkemidler og deres virkemåder i mange tilfælde have sammenfaldende elementer.

 

Kontakt: Forsker Jane Bang Poulsen, tlf. 8715 8493, jpo@bios.au.dk
               DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi
               Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Landmanden som vandforvalter. Løsningsmodeller for klimatilpasning - kommunale inspirationsværktøjer og nyt forretningsområde for landbruget. Wiborg, I., Kronvang, B., Poulsen, J.B., Børgesen, C.D., Henriksen, H.J., Sonnenborg, T., Refsgaard, J.C., Sørensen, H.V., Jensen, K.M. & Jacobsen, T.V. 2014. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 80 s. - Teknisk rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 42

Sammenfatning Hele rapporten i pdf-format (20 MB)