Kvælstofretentionskort opdateret med aktuelle virkemidler
Retentionskortet er blevet opdateret med nye data om minivådområder, vådområder, lavbundsprojekter og søer. Kortet medtager nu effekten af aktuelle virkemidler og giver således et opdateret billede af, hvor meget kvælstof der tilbageholdes på vej mod de danske kystvande.
Når kvælstof udvaskes fra marker, bliver en del af det naturligt tilbageholdt eller omsat på vej gennem landskabet. Resten transporteres videre til vandløb, søer og kystvande, hvor det kan føre til alvorlige problemer som f.eks. iltsvind. Derfor er det vigtigt at vide, hvor i Danmark kvælstoffet tilbageholdes mest – og mindst.
Det er netop formålet med retentionskortet, som viser, hvor stor en andel af kvælstoffet der omsættes, inden det når de kystnære farvande. Kortet er udviklet af De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) og Aarhus Universitet for Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.
Nu er retentionskortet blevet opdateret med nye data om minivådområder, vådområder, lavbundsprojekter og søer, så det afspejler effekten af de virkemidler, der faktisk er etableret og i drift.
Nye data om vådområder og minivådområder
Den nye version af retentionskortet afspejler situationen ved udgangen af 2025. Siden den seneste opdatering er der etableret nye projekter flere steder i landet, samtidig med at der er indsamlet ny viden om eksisterende projekter.
En af de største ændringer er, at antallet af registrerede minivådområder er steget markant. Hvor retentionskortet fra 2025 omfattede 102 minivådområder, indgår der nu 296 minivådområder samt to filtermatricevådområder. Derudover er oplysninger om restaurerede vådområder og lavbundsprojekter blevet opdateret.
Samtidig er nogle projekter udgået af beregningerne. Det skyldes, at de indgik i tidligere data som planlagte projekter, men endnu ikke var etableret. Opdateringen betyder derfor, at kortet i højere grad afspejler de virkemidler, som faktisk er etableret og i drift.
Opdateret billede af kvælstoffets vej mod havet
Opdateringen medfører ændringer i retentionen flere steder i landet. De største ændringer ses i områder, hvor der er etableret nye virkemidler, eller hvor oplysninger om eksisterende projekter er blevet korrigeret.
Der er desuden foretaget opdateringer af data for søer, vandløb og marskområder samt mindre metodiske forbedringer af beregningerne.
Samlet set giver den nye version af retentionskortet et opdateret billede af, hvor meget kvælstof der tilbageholdes i Danmark, før det når de kystnære farvande. Dermed får myndigheder, rådgivere og andre brugere et mere aktuelt grundlag for arbejdet med kvælstofindsatsen.
--------------------------------------------------------
Fakta om retentionskortet
- Retentionskortet er udviklet af GEUS og Aarhus Universitet for Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.
- Kortet viser, hvor stor en andel af kvælstoffet der tilbageholdes eller omsættes, inden det når de kystnære farvande.
- Version 2026 omfatter opdaterede data for minivådområder, restaurerede vådområder, lavbundsprojekter og søer.
- Antallet af registrerede minivådområder er steget fra 102 til 296.
- Opdateringen afspejler situationen ved udgangen af 2025.
Hvad er kvælstofretention?
Kvælstof, der udvaskes fra landbrugsjord, transporteres via dræn og grundvand til vandløb, søer og videre ud i havet. Undervejs sker en naturlig proces, hvor noget af kvælstoffet – særligt nitrat – omdannes til kvælstof på luftform og forsvinder fra vandmiljøet.
Denne proces kaldes kvælstofretention og varierer betydeligt fra sted til sted og afhænger af blandt andet jordtype, geologi, geokemi og vandets bevægelse.
Retentionen kan ikke måles direkte, derfor anvender forskerne i stedet en model, der kan vise, hvor i landet der forsvinder mest – og mindst – kvælstof, før det når ud i havmiljøet, hvor det kan føre til alvorlige problemer som iltsvind.