Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Krydstogtskibe i danske havne bidrager til overskridelse af grænseværdier

Èt krydstogtskib udleder partikler til luften svarende til over 5.000 biler, viser ny kortlægning af skibes bidrag til luftforurening omkring danske havne.

07.01.2021 | Michael Strangholt

Nye beregninger viser, at der sker overskridelseraf grænserværdier for luftkvalitet i flere danske havne. (Foto: Colourbox).

Københavns Havn, Aarhus Havn, Aalborg Havn, Skagen Havn og Rønne Havn er de fem største havne for krydstogtskibe i Danmark. Særligt i Aarhus og København er de flydende hoteller store bidragydere til luftforurening.

Det viser en netop offentliggjort videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. Rapporten der kortlægger udviklingen i emissioner fra krydstogtskibe og andre skibe i fem danske havne i perioden 2015-2019. For Miljøministeriet har forskerne beregnet, hvordan luftkvaliteten omkring havnene har været påvirket i 2019. Overordnet set har der været stigende emissioner for perioden i de fem havne. Forklaringen skal ifølge rapporten findes i en øget aktivitet i havnene i de fem år, undersøgelserne dækker.

Emissionen fra et gennemsnitligt krydstogtskib i 2019 liggende ved kaj svarede ifølge rapporten til udledningen fra omkring 3.900 personbiler for kvælstofoxider (NOx) og omkring 5.500 personbiler for partikeludstødning (PM2,5). For gennemsnittet af andre skibe er det omkring 600 personbiler for NOx og omkring 400 personbiler for PM2,5-udstødning.

For at kunne regne ud hvordan krydstogtskibe påvirker koncentrationen af partikler og kvælstofoxider omkring de fem havne (og øvrige skibe tillige i Københavns Havn og Aarhus Havn) er der blevet indsamlet detaljerede oplysninger om de enkelte skibe for perioden 2015-2019. Disse oplysninger omfatter blandt andet emissionsforhold, skibenes placering i havnene, hvornår de har været i havnene, og hvilke brændstoffer de anvender.

Den andel af emissionerne, som krydstogtskibe udgør af alle skibes emissioner, varierer meget mellem de to undersøgte havne – Københavns Havn og Aarhus Havn. Københavns Havn har langt den største del af emissionerne fra krydstogtskibe, mens det for Aarhus Havn er relativt lavt. I 2019 udgjorde emissionen af NOx og PM2,5 fra krydstogtskibe hhv. 50% og 71% for Københavns Havn og tilsvarende 4% og 9% for Aarhus Havn. For de øvrige havne er kun opgjort emissionen fra krydstogtskibe.

Beregninger viser overskridelser af grænseværdier i højden
Der bygges på livet løs i de danske havne, og ikke mindst boligbyggeri er populært. Rapportens beregninger af luftforureningen fra skibsaktiviteterne i 2019 fokuserer derfor på luftkvaliteten i nærområderne af havnene i forskellige højder for at belyse eksponering af etagebyggeri.

Beregningerne i rapporten viser, at der ved jordoverfladen ikke er nogen særlig påvirkning af partikler og kvælstofoxider, da krydstogtskibenes og andre skibes bidrag til luftforureningen stiger med højden. Derimod overskrides grænseværdierne for kvælstofdioxid omkring flere havne, i de undersøgte højder 25-70 m.

For spidsværdien – også kaldet 19. største timeværdi på et år - af kvælstofoxid er der betydelige overskridelser af grænseværdien i Københavns Havn i højderne 25-70 m, i Aarhus Havn i højderne 50-70 m, i Aalborg Havn i 50 m og i Skagen Havn for højderne 50-70 m. I Aarhus Havn er grænseværdien beregnet til at være overskredet med en faktor ni. I Rønne er der ingen overskridelse.

På en af Danmarks mest trafikerede gader - H.C. Andersens Boulevard i København – måles der ikke overskridelse af denne spidsværdi.

Selv om Aalborg Havn og Skagen Havn har omkring ti gange færre anløb af krydstogtskibe i forhold til Københavns Havn, kan overskridelse af spidsværdien derfor ifølge rapporten godt forekomme, da der kun skal udledning i få timer til at få en overskridelse, hvis de meteorologiske forhold er ugunstige for spredningsforholdene.

Landstrøm kan redde liv
Krydstogtskibene i Københavns Havn og Aarhus Havn bidrager ifølge rapporten til ca. tre for tidlige dødsfald og ca. 2.500 sygedage i København og i Aarhus tilsammen. De totale samfundsmæssige omkostninger relateret til helbredseffekter fra krydstogtskibene er beregnet til ca. 54 mio. kr. om året, hvoraf de ca. 12 mio. kr. skyldes effekter fra kvælstofdioxid og ca. 42 mio. kr. skyldes helbredseffekter fra emission af partikler.

Rapportens forfattere peger på en række muligheder for, at forureningsniveauerne kan falde fremover. Det kraftige fald i krydstogtaktiviteten i 2020 som følge af covid-19 vil påvirke forureningsniveauerne på kort sigt, og flere forhold vil begrænse emissionerne i havnene:

-          Flere havne i Danmark arbejder med at etablere landstrøm, som vil fjerne lokale emissioner i forbindelse med, at skibene ligger ved kaj i fx Københavns Havn.

-          I løbet af 2020 er Molslinjens færgeleje flyttet til den sydlige del af Aarhus Havn, og koncentrationsfordelingen vil derfor været anderledes, hvis koncentrationsberegninger blev gentaget for emissionernes placering i 2020.

-          Nordisk Ministerråd har i efteråret 2020 underskrevet en erklæring, der stadfæster, at Norden vil tage lederskab og arbejde for at mindske forureningen fra krydstogtskibe samt gøre Norden til en bæredygtig krydstogtdestination.

-          Flere rederier arbejder sammen med forskningsinstitutioner og industrien om udvikling og demonstration af bæredygtig CO2 neutrale brændstoffer som fx grøn ammoniak, som kan produceres ud fra luftens indhold af kvælstof og brint produceret ved elektrolyse med strøm fra vindmøller (Power-to-X).

Læs hele rapporten ”Kortlægning af udviklingen i luftforurening fra krydstogtskibe og andre skibe i fem danske havne” her.

For yderligere oplysninger, kontakt venligst DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi ved seniorforsker Steen Solvang Jensen, ssj@envs.au.dk, +45 30183127.  

DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Offentligheden / Pressen