Mennesker, der lever i ulvezonerne, giver udtryk for at de ikke længere brugte naturen på samme måde som tidligere, fordi de er bange for ulven.

Det viser evalueringen af et dialogprojekt i to ulvezoner, hvor både borgere, forskere, myndigheder og interesseorganisationer deltog. I projektet blev over 100 spørgsmål fra borgerne besvaret, og forslag fra borgerne til en bedre ulveforvaltning blev drøftet.

Både mænd og kvinder som udtrykte deres frygt for ulven, både på egne vegne, på børns vegne og på deres hus- og kæledyrs vegne. Der blev også efterspurgt en større forudsigelighed i forhold til udviklingen af ulvebestanden og et maksimalt bestandsniveau.

Det interessante var, at deltagerne i forhold til dette tema ikke bare foreslog behovet for en natursyns-debat og anvisninger på, men også tilbud fra borgerne om at bidrage aktivt til udviklingen af bedre redskaber til, hvordan man bør agere i et landskab med ulve.

I et nyt notat beskriver forskere fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi dialogmødernes forløb, baggrund og referater fra møderne, som var arrangeret af forskere på bestilling fra Miljøstyrelsen.

Denne måde at udøve forvaltning på, er en ny tilgang til inddragelse af borgere i naturforvaltningen. Metoden som blev anvendt i forbindelse med dialogforløbet, var en tillempet udgave af ’critical-utopian dialogue approach’.  Metoden er udviklet specifikt i relation til den danske ulvekontekst, men anvendes i dag også i andre sammenhænge.

Metoden søger i praksis at engagere og myndiggøre deltagerne i forhold til fælles udfordringer og herigennem skabe forandring i fastlåste situationer. Dette kan være i forhold til fysisk planlægning, udvikling af naturnationalparker eller, som i dette tilfælde, vildtforvaltning, hedder det i evalueringen.

Hele evalueringsnotatet kan læses her.

For yderligere spørgsmål, kontakt venligst DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved seniorforsker Hans Peter Hansen, hph@ecos.au.dk eller tlf. 93508675.