Klimatilpasningen i EU-landene får et nødvendigt forskertjek
Der er stigende erkendelse af, at den globale opvarmning forandrer klimaet, men det kniber for verdenssamfundet at bremse stigningen i udledningen af drivhusgasser. Tilpasning til et klima under forandring bliver derfor vigtigere og vigtigere.
Et fireårigt EU-forskningsprojekt, som Aarhus Universitet koordinerer, skal udstikke ruten for en koordineret og praktisk bedst gennemførlig og økonomisk optimal lokal, national og sektorrettet klimatilpasningsindsats i Europa.
Projektet BASE (Bottom-up Climate Adaptation Strategies towards a Sustainable Europe) tæller udover Aarhus Universitet 13 europæiske universiteter og forskningsinstitutioner og Fonden Teknologirådet. EU finansierer BASE, der løber frem til 2017, med 45 mio. kroner medens projektpartnerne selv stiller med 15 mio. kroner.
Seniorforsker Hans Sanderson, Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet, leder projektet og skal som sådan undervejs rapportere fremdrift og resultater i BASE til EU-Kommissionen.
Klimaindsatsen
Den internationale klimaindsats går på to ben: Begrænsning af drivhusgas-udledningerne og klimatilpasningstiltag.
Begrænsningen kniber det imidlertid med. Udslippene af drivhusgasser stiger fortsat, især i store vækstlande som Kina og Indien. Den samlede globale CO2 udledning steg med 3 procent svarende til 1 gigaton (1,000,000,000,000 kg) i 2011. Stadig nye fund af de fossile CO2-kilder olie, kul og (skifer-)gas og dermed lave priser svækker det økonomiske incitament for omstilling til grøn og kulstoffattig energi.
Med fortsatte stigninger i drivhusgasudslippene og en dermed forventelig eskalerende opvarmning af planeten bliver tilpasningen til et ændret klima derfor endnu mere vigtig. EU-landene skal således i år, 2013, have en national klimatilpasningsstrategi klar, ligesom de danske kommuner i år skal have hver deres egen klimatilpasningsplan på plads. EU fremlægger unionens klimatilpasningsstrategi ved udgangen af april i år.
Huller i viden
Erfaringsudveksling og politikudvikling i EU omkring klimatilpasning foregår for øjeblikket via EU’s klimatilpasningsportal Climate-ADAPT, men også ved EU’s miljøagentur i København via det tilknyttede center for klimatilpasning: European Topic Centre on Climate Change impacts, vulnerability and Adaptation. Seniorforsker Hans Sanderson er også med i dette center, hvor hans arbejdsområde er fortsat udvikling af Climate-ADAPT.
Ved Climate-ADAPT og miljøagenturet har man allerede et bibliotek for relevant forskning inden for klimatilpasning og klimatilpasningsprojekter.
”Men der mangler i et vist omfang casestudier,” fortæller Hans Sanderson. ”Man har gennem nogle år samlet cases, men de er temmelig spredte, og der er således ingen rigtig sammenhæng i vores viden fra helt lokalt niveau til EU-niveau, herunder også mellem den praktiske gennemførelse af klimatilpasningsprojekter og f.eks. landenes overordnede strategier for klimatilpasning.”
2 og 4 grader temperaturstigning
I forhold til omfanget af kommende klimaændringer er udgangspunktet for BASE FN-klimapanelet IPCC’s scenarier og den politisk vedtagne forventning om en to-grader-stigning, dvs. de globale drivhusgasudslip skal begrænses til et niveau, hvor den gennemsnitlige temperatur på kloden højst stiger to grader frem mod år 2100.
Men det videnskabelige samfund taler nu i lyset af stigningerne i drivhusgasudslippene snarere om en fire-graders-stigning som realistisk frem mod år 2100, og en sådan stigning vil BASE inddrage i sin forskning.
”Vi mener, at det vil være et godt bidrag til udviklingen af fremtidige politikker på klimatilpasningsområdet også at inddrage en mulig fire-graders stigning i gennemførelsen af projektet,” siger Hans Sanderson.
Casestudier i Europa
BASE har på baggrund af ovennævnte videnhuller flere opgaver at søge løst.
Således skal projektet levere sammenlignelige casestudier fra adskillige EU-lande, dvs. studere og indsamle erfaring fra lokalt forankrede offentlige og private klimatilpasningstiltag.
”I forbindelse med casestudierne skal vi udvikle en metode til at undersøge og rapportere dem på samme måde, dvs. tiltagene skal beskrives efter samme metodik, så vi får et erfaringsgrundlag, vi kan lave teori på og dermed sige noget generelt om klimatilpasningstiltag,” fortæller Hans Sanderson.
Et anden opgave for BASE bliver at forbedre brugen af de makroøkonomiske modeller, der i dag anvendes til cost-benefit-analyser af klimatilpasningsprojekter.
”Disse modeller er i dag behæftede med stor usikkerhed, og det er faktisk en ganske stor barriere for igangsættelse af klimatilpasningsprojekter og -politikker. Man skal jo vide, om udgiften til et projekt i forhold til dets nytteværdi balancerer med f.eks. 1, 10, 100 eller 1000 millioner,” siger Hans Sanderson.
Et tredje indsatsområde for BASE bliver populært sagt at lave virkelighedstjek på de enkelte sektorer som f.eks. landbrug på tværs af EU-landene, dvs. beskrive sektorernes indsats og følge de aktører, der ideelt set skal handle på en national strategi.
”Måske kender disse aktører slet ikke til den nationale strategi og ser alene på nytteværdi i forhold til udgift ved et indsatsområde. Sådanne sektor-casestudier kan føre til bedste praksis, hvor metoder, målsætninger og resultater er klart beskrevne,” siger Hans Sanderson.
Sektor-indsatsen bliver suppleret med implementeringseffektivitetsanalyser for enkeltprojekter og indsatsområder. Analyserne skal BASE bringe op gennem systemet, også til det politiske niveau, for at synliggøre eksisterende kløfter mellem strategier og faktiske indsatser og politikområder. Målet er at optimere såvel strategier som indsatser.
Tre indsatsområder
BASE har tematiseret sine casestudier inden for områderne: vand og økosystemservices, landområder og fødevareproduktion og byområder og kystzoner. Studierne gennemføres foreløbig i Finland, Danmark, Tyskland, Storbritannien, Tjekkiet, Italien og Portugal. Derudover vil BASE inddrage viden i form af globale casestudier fra USA og en række udviklingslande.
Også en række hovedstæder vil blive gransket af BASE i klimatilpasningssammenhæng, bl.a. med henblik på at afdække overensstemmelse eller mangel på samme mellem strategi og indsatser. Det gælder København, Madrid, Lissabon og Helsingfors.
BASE vil løbende forsyne Climate-ADAPT med erhvervet viden og data, ligesom projektet også selv har oprettet en hjemmeside:
se i øvrigt
EU’s klimatilpasningsportal Climate-ADAPT
European Topic Centre on Climate Change impacts, vulnerability and Adaptation
Danmarks klimatilpasningsportal
Kontakt: Seniorforsker Hans Sanderson, tlf. 8715 8632, hasa@dmu.dk
Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet