Med mellem 11 og 13 kendte ynglepar er kirkeuglen på randen til at uddø som dansk ynglefugl. Det skyldes utilstrækkelig ungeproduktion på grund af mangel på føde i yngletiden. Den tilbageværende bestand opretholdes i dag udelukkende ved aktiv fodring i yngletiden.

Hvis kirkeuglen i fremtiden igen skal kunne opretholde selv-reproducerende bestande uden kunstig fodring, skal deres naturlige fødegrundlag genoprettes.

Det viser en ny rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, hvori en række danske og internationale forskere for Miljøministeriet har undersøgt grunde til den store tilbagegang for kirkeuglen.

Den vigtigste årsag til den store tilbagegang for kirkeuglen er ifølge rapporten fødemangel i yngletiden på grund af omlægning og intensivering af landbrugsdriften i det dyrkede land, hvor kirkeuglen lever.

Mangel på mus
I rapporten anbefaler forskerne derfor blandt andet, at øge tætheden og arealet af markskel og levende hegn, at udlægge ”vildtstriber” bestående af permanent græs langs eksisterende skel og lade være med at bortskaffe kvas og gammelt græs for på den måde at give plads til flere smågnavere, særlig markmus.

Forskerne har kortlagt det biologiske levegrundlag for kirkeugler i Danmark ved at sammenligne fødesammensætning, bestandstæthed af byttedyr og habitatsammensætning i danske kirkeuglerevirer med kirkeuglerevirer i Slesvig-Holsten, hvor bestanden er stabil.

Undersøgelser af byttedyr i gylp og på fotos af kirkeugler, som besøger reden, viste ifølge rapporten, at danske kirkeuglers føde mest bestod af regnorm. Under en tredjedel af føden bestod af småpattedyr.

Til sammenligning udgjorde føden hos ynglepar i Slesvig-Holsten i 2019 - hvor den lokale kirkeuglebestand havde rekordhøj ynglesucces det pågældende år – af 90 % smågnavere. Dette peger ifølge forskerne bag rapporten i retning af, at danske kirkeuglepar først og fremmest ”mangler” markmus og andre småpattedyr som sommerfødegrundlag. Det passer også med at der i Slesvig-Holsten var en større tæthed af smågnavere i kirkeuglerevirer sammenlignet med Danmark, hvorimod det forholdt sig modsat med tætheden af løbebiller og andre jordløbende insekter som kirkeuglen også lever af.

Forskerne har også sammenlignet fødesøgningsadfærd hos GPS-mærkede danske kirkeugler med GPS-mærkede kirkeugler i Tjekkiet. Disse undersøgelser viser, at danske kirkeugler må flyve længere efter føde, hvilket ifølge rapporten også viser, at der er et vigende fødegrundlag for kirkeuglen i Danmark.

Kunstig fodring nødvendig til en begyndelse

Siden 2018 synes tilbagegangen af kirkeugler at være stoppet i det sidste tilbageværende bestandsområde i Østhimmerland takket være udlægning af foder til de sidste ynglepar. Der er ifølge rapporten mulighed for, at denne bestand igen kan bringes til at vokse som følge af systematisk fodring.

Hvis kirkeugler igen skal kunne yngle som en naturlig dansk ynglefugl, dvs. uden fodring, vil det ifølge rapporten være nødvendigt at genoprette det naturlige fødegrundlag i tilstrækkelig grad til at kirkeugler uden kunstig fodring kan opfostre tilstrækkeligt mange unger til at bestanden igen kan opretholde sig selv.

Den nødvendige ynglesucces for at en genoprettet kirkeuglebestand skal være selv-opretholdende er ca. 2,5 udfløjne unger per ynglepar per år. Til sammenligning fik danske kirkeuglepar, som ikke modtog tilskudsfoder i yngletiden i 2019-20, i gennemsnit 1,2 unger på vingerne, mens par som havde adgang til tilskudsfoder i gennemsnit fik 3,2 unger på vingerne.

Læs hele rapporten ”DET BIOLOGISKE LEVEGRUNDLAG FOR KIRKEUGLER I DANMARK” her. 

For yderligere oplysninger, kontakt venligst DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved professor Peter Sunde, psu@bios.au.dk, +45 20630704