Ifølge seniorbiolog Tommy Asferg, der står for udarbejdelsen af statistikken, har jægere, der indberetter vildtudbytte via nettet, fra og med 2006 kunnet opgive udbyttet af de enkelte arter i de respektive samlegrupper.

 I den første sæson blev mindre end fem procent af udbyttet i samlegrupperne indberettet som enkeltarter, men i sæsonen 2011/12 var denne andel steget til ca. 25 procent af udbyttet i samlegrupperne ”Andre svømmeænder”, ”Andre dykænder” og ”Gæs” og ca. 15 procent af udbyttet af ”Måger”.

Artsfordeling på grundlag af indberetninger

Opdelingen på enkeltarter af udbyttet i samlegrupperne er hidtil sket på baggrund af de ca. 10.000 vinger, som jægere hvert år sender ind til universitetets Vingeundersøgelse.

Ifølge Tommy Asferg indberetter jægerne nu via Vildtudbyttestatistikken ca. 40.000 fugle fra samlegrupperne på enkeltartsniveau - et tal som forventes at stige – og derfor er det blevet aktuelt at tage stilling til, om ikke artsfordelingen fremover bør baseres på jægernes indberetninger i stedet for de indsendte vinger. De to datasæt er imidlertid hver især behæftet med usikkerheder.

”Vi ved for eksempel ikke, om jægerne har en tendens til at indsende vinger af nogle arter frem for andre, og heller ikke, om jægerne har en tendens til at indberette nogle arter på enkeltartsniveau frem for andre. Hertil kommer, at der er noget i tallene, der tyder på, at der sker fejl i artsbestemmelsen, når jægerne skal indberette på enkeltartsniveau,” siger Tommy Asferg.

De to datasæt viser ikke helt den samme artsfordeling, men svingningerne fra år til år stemmer ifølge Tommy Asferg overens i store træk. I forbindelse med præsentationen af den årlige vildtudbyttestatistik vil forskerne fremover benytte jægernes indberetninger som grundlag for artsopdelingen i samlegrupperne, men man vil snarest gennemføre en nøjere analyse af de to datasæt, så styrker og svagheder med hensyn til at vise artsfordelingerne kan blive belyst så godt som muligt.

Vingeundersøgelserne fortsætter

Tommy Asferg understreger, at vingeundersøgelserne fortsætter. Vingerne giver bl.a. oplysning om den tidsmæssige fordeling af udbyttet og om køns- og aldersfordeling.

”Disse oplysninger er uundværlige, når man skal vurdere den jagtlige udnyttelse og jagtens bæredygtighed i forhold til de enkelte arter, og de er vigtig del af den baggrundsviden, der bruges bl.a. i forbindelse med de tilbagevendende jagttidsrevisioner,” siger Tommy Asferg.

Endvidere kan vingerne i nogle tilfælde vise udbyttets geografiske fordeling på en finere skala end Vildtudbyttestatistikken, hvilket kan være værdifuldt i en forvaltningssammenhæng.

Om vildtudbyttestatistikken

Vildtudbyttestatistikken er en database, der indeholder oplysninger om jægere og nedlagt vildt i Danmark. Alle jægere har pligt til at indberette deres personlige vildtudbytte efter jagtsæsonens udløb. Oplysningerne indsamles af Naturstyrelsen og bearbejdes af Aarhus Universitet, som også står for vedligeholdelse og opbevaring af de indsamlede data.

Kontakt: Seniorbiolog Tommy Asferg, tlf. 8715 8869, ta@@dmu.dk
                 DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi
                 Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2011/12. Asferg, T. Notat fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. 7 s.

Notatet