Aarhus Universitets segl

Iltsvind på hastigt tilbagetog

Trods voldsomt iltsvind i begyndelsen af efteråret er der kommet mere ilt i de havområder, som tidligere gispede efter vejret.

Det kraftige iltsvind i de indre danske farvande er på retur. (Foto: Peter Bondo/AU).
Det samlede areal med iltsvind i de indre danske farvande (inden for EEZ-linjen) udgjorde godt 300 km2 midt i oktober, heraf var 10 % påvirket af kraftigt iltsvind. Arealet var under en tiendedel af arealet midt i september og omkring halvdelen af arealet i oktober sidste år. I de indre danske farvande var der midt i oktober et areal på knap 8.000 km2 med et lavt iltindhold, som dog var over grænsen til iltsvind.
Iltsvindsarealet udgjorde godt 3.500 km2 midt i september, heraf var 35 % påvirket af kraftigt iltsvind.

Iltsvindets udbredelse og intensitet i de danske farvande blev de fleste steder væsentligt reduceret i løbet af oktober.

Kraftig vind først og midt i oktober kombineret med skift i vindretninger og forhøjet vandstand bevirkede ifølge notatet en opblanding af vandsøjlen, som forbedrede iltforholdene ved at udskifte bundvandet med mere iltholdigt vand.

Det viser et nyt notat fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, som rapporterer om iltsvindets udbredelse og styrke på baggrund af målinger fra Miljøstyrelsen og data fra myndighederne i Tyskland og Sverige.

De hårdest ramte iltsvindsområder var Mariager Fjord, den østligste del af det nordlige Bælthav nord for Odense Fjord, det sydlige Lillebælt i et område vest for Ærø, Det Sydfynske Øhav, Flensborg Fjord og den sydlige halvdel af Øresund. I størstedelen af disse områder er kraftigt iltsvind erstattet af moderat iltsvind, og iltsvindsarealet er indskrænket markant.

Det samlede areal med iltsvind i oktober var meget mindre end i september i år og en del mindre end i oktober sidste år. Der var dog et meget stort areal med et lavt iltindhold, men over grænsen til iltsvind.

Saltvand fra Nordsøen en mulig hjælper
Det blæste en del 5. - 7. oktober og især 16. oktober, hvor der var hård til næsten stormende kuling med vindstød som stærk storm.

I betragtning af vindforholdene var det ifølge notatet overraskende, at det veletablerede og kraftige iltsvind i de dybe områder af det sydlige Lillebælt ophørte i løbet af oktober. Forskerne formoder, at en kombination af blæst, vindretningerne og forhøjet vandstand har givet mere saltholdigt og iltholdigt bundvand til de indre farvande.

Under den tiltagende blæst i oktober drejede vinden fra syd til vest, hvilket ifølge forskerne har fremmet indstrømning af vand fra Nordsøen via Skagerrak til Kattegat. Desuden var der forhøjet vandstand i tilknytning til blæsevejret, hvilket yderligere har øget vandgennemstrømningen i de indre danske farvande.

På grund af den højere saltholdighed i vandet fra Nordsøen, vil vandet herfra være tungere og glide langs bunden gennem Kattegat og fordeles i de dybere dele af de indre farvande, hvor indstrømningen af det mere iltholdige bundvand kan løfte det oprindelige og mere iltfattige bundvand op i vandsøjlen. Denne mekanisme blev ifølge notatet blandt andet dokumenteret i Knebel Vig, hvor de laveste iltkoncentrationer blev målt omtrent midt i vandsøjlen.

DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi udsender hvert år fire iltsvindsrapporter. Rapporterne beskriver de aktuelle iltforhold i de danske farvande i perioderne juli-august, august-september, september-oktober og oktober-november. Perioderne dækker det tidsrum, hvor iltsvind typisk er mest udbredt. Det aktuelle notat gør status for udviklingen og udbredelsen af iltsvind i de indre farvande i perioden fra 23. september til og med 26. oktober 2022. Formålet er at give offentligheden et overblik over iltsvindssituationen i perioden.

Læs hele notatet ”Iltsvind i danske farvande - 23. september - 26. oktober 2022” her. 

For yderligere oplysninger, kontakt venligst DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi ved seniorrådgiver Jens Würgler Hansen, tlf. 30 18 31 09, e-mail: jwh@ecos.au.dk.