En stor tilførsel af næringsstoffer, høj vandtemperatur og ingen voldsom eller længerevarende blæst har udløst et af de mest udbredte tilfælde af iltsvind i de seneste mange år.

Adskillige steder er der registreret iltfrie forhold i bundvandet og frigivelse af giftig svovlbrinte. De hårdest ramte iltsvindsområder er Mariager Fjord, Haderslev Fjord, det nordlige Bælthav, det sydlige Lillebælt og tilhørende sydøstjyske fjorde, Det Sydfynske Øhav, Femern Bælt og Mecklenburg Bugt.

Det fremgår af et nyt notat fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, som rapporterer om iltsvindets udbredelse og styrke på baggrund af målinger fra Miljøstyrelsen og data fra myndighederne i Tyskland og Sverige.

Målingerne er foretaget fra slutningen af august til slutningen af september, og viser ifølge notatet et niveau for iltsvind, som er markant højere end gennemsnittet de seneste ti år.

Det samlede areal berørt af iltsvind i de indre danske farvande (inden for EEZ-linjen) udgjorde godt 3.500 km2 midt i september, heraf var 35 % påvirket af kraftigt iltsvind. Det samlede areal berørt af iltsvind i de indre danske farvande i september var knap 30 % større end i august i år og godt 40 % større end på samme tidspunkt sidste år.

Klima og koncentration af næring har givet iltsvindet optimale forhold
Årets klima har ifølge notatet været kendetegnet ved forhold, som fremmer iltsvind. Meget nedbør i starten af året har betydet stor afstrømning af næringsholdigt vand fra land til kyster og hav og dermed en øget tilførsel af organisk stof og næringsstoffer. Og relativt lidt blæsevejr har gjort, at iltrigt vand fra overfladen ikke er blevet blandet ned i bundvandet.

Høj temperatur i bundvandet siden starten på året og overvejende svage vinde siden starten på foråret har både stimuleret iltforbruget og hæmmet ilttilførslen til bundvandet.

Bundvandstemperaturen i de danske farvende var ifølge forskerne bag notatet meget høj i starten af året og har siden stort set befundet sig i over gennemsnittet for de sidste mange år.

Vindhastigheden i 2022 har siden slutningen af februar overvejende ligget under gennemsnittet for de seneste 30 år, fremgår det af notatet.

Iltsvind kan give giftig svovlbrinte i vandet
Iltsvind opstår, når der i vandet findes et overskud af næringsstoffer i kombination med relativt høje vandtemperaturer og rolige vindforhold. Disse forhold giver en opblomstring af alger, som øger iltforbruget ved bunden, når de døde alger synker ud af vandsøjlen og nedbrydes. Høje vandtemperaturer øger hastigheden af iltforbruget ved nedbrydningen og mindsker iltens opløselighed i vand.

Hvis bundvandet ikke tilføres tilstrækkelig ny ilt bliver iltforbruget større end ilttilførslen, og til sidst opstår der iltsvind. Stærk vind kan blande bundvandet med mere iltholdigt vand fra de øvre lag i vandsøjlen og dermed bringe mere iltholdigt vand til bunden. Hvis ikke det sker, kan havbunden afgive giftig svovlbrinte til vandet, og dermed yderligere forværre tilstanden for bunddyr og fisk.

DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi udsender hvert år fire iltsvindsrapporter. Rapporterne beskriver de aktuelle iltforhold i de danske farvande i perioderne juli-august, august-september, september-oktober og oktober-november. Perioderne dækker det tidsrum, hvor iltsvind typisk er mest udbredt. Den aktuelle rapport gør status for udviklingen og udbredelsen af iltsvind i de indre farvande i perioden fra 25. august til og med 22. september 2022. Formålet er at give offentligheden et overblik over iltsvindssituationen i perioden.

Læs hele notatet ”Iltsvind i danske farvande - august-september 2022” her.

For yderligere oplysninger, kontakt venligst DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi ved seniorrådgiver Jens Würgler Hansen, tlf. 30 18 31 09, e-mail jwh@ecos.au.dk.