Over syv procent af de dødfundne oddere, der i perioden 2007-2011 blev indleveret til myndigheder og naturhistoriske museer, havde hagl i kroppen. Det viser røntgenundersøgelser af 66 oddere, som er foretaget ved Aarhus Universitet. Det er samme niveau som fundet ved en tilsvarende undersøgelse af dødfundne oddere i årene 1993-1998, hvor 6,4 procent af dyrene havde hagl i kroppen.

Danmarks odderbestand blev fredet i 1967. I 1986 var der kun få hundrede individer tilbage i landet, men en forvaltningsplan fra 1996 for genopretning af bestanden med skærpet beskyttelse af odderne har fået den til at komme sig. Bestanden er nu udbredt i hele Jylland og på Vestsjælland.

Antallet af hagl i de undersøgte oddere er vekslende, men en enkelt havde 22 hagl i bagpartiet og den øvre del af halen og var tydeligvis blevet skudt på klods hold. Årsagen til de mange fredede oddere med hagl i kroppen skal formentlig findes i forvekslinger med jagtbare arter som den amerikansk indførte mink eller ved ulovlig regulering af odder.

Bag undersøgelsen står en forskergruppe ved Aarhus Universitet bestående af Morten Elmeros, Thomas Eske Holm, Lars Haugaard og Aksel Bo Madsen. Resultaterne er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift European Journal of Wildlife Research.

Odder med 22 hagl i den bageste del af kroppen (Foto: Morten Elmeros m.fl.)

Grævling og ræv

Gruppens undersøgelse omfatter også den fredede bestand af grævling og den jagtbare ræv. For grævling var resultatet positivt. I ingen af 72 indsamlede og røntgenfotograferede grævlinger blev der fundet hagl. I de undersøgte ræve var der hagl i hver tiende røntgenfotograferede individ, der i årene 2008-2010, blev indleveret til undersøgelse af jægere. Dette tal skal holdes op mod andelen af ræve med hagl i kroppen fra en lignende undersøgelse i 1999, hvor hver fjerde ræv var blevet ramt. Undersøgelser i årene fra 1999 og fremover viser et konstant fald i andelen af anskudte ræve.

Morten Elmeros fremhæver det nedadgående antal af anskudte ræve som et positivt resultat af jægernes øgede opmærksomhed på risikoen for anskydninger af jagtbare arter som en direkte følge af Miljøministeriets ”Handlingsplan til forebyggelse af anskydning af vildt” fra 1997.

Planen tog sigte på at nedbringe anskydningen af jagtbare arter og dens effekt er blevet overvåget ved udviklingen hos tre arter: kortnæbbet gås, edderfugl og ræv. For ræv har ministerets plan således haft positiv effekt. Handlingsplanen fokuserer især på, at jægerne holder korrekt skudafstand til deres bytte og undlader at skyde på arter med for små hagl.

”Men sammenholder man antallet af hagl i de undersøgte dyr fra de to arter: odder og ræv, så ser det ud som om, at der bliver skudt på arterne i omtrent samme omfang og med samme præcision, når det gælder afstand og sigte,” siger Morten Elmeros.

Morten Elmeros og hans kolleger mener, at de negative resultater for odder nødvendiggør, at jægere får mere viden om vildtbiologi og således bedre grundlag for at skelne mellem oddere og f.eks. mink.

Kontakt: Forsker Morten Elmeros, tlf. 8715 8916, mobil 2073 1575, elm@dmu.dk
Aarhus Universitet /DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi

Prevalence of embedded shotgun pellets in protected and in legally hunted medium-sized carnivores in Denmark. Morten Elmeros, Thomas Eske Holm, Lars Haugaard og Aksel Bo Madsen. European Journal of Wildlife Research.

Artiklen (abonnement nødvendigt)