I en ny rapport for Københavns Kommune har forskere fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi kortlagt helbredseffekter og tilhørende eksterne omkostninger af luftforurening i Københavns Kommune.

Ifølge rapporten var der i 2017 omkring 460 tilfælde af for tidlige dødsfald i Københavns Kommune på baggrund af udendørs luftforureningsniveauer. Det svarer til 12% af alle dødsfald i Københavns Kommune i 2017.

Der er mange flere tilfælde af sygelighed end der er tilfælde af for tidlige dødsfald. Eksempelvis er der omkring 440.000 dage med nedsat aktivitet (sygedage) som følge af luftforureningen i Københavns Kommune. I beregningerne dækker sygelighed over hospitalsindlæggelser for luftvejslidelser og hjerte-karsygdomme, kronisk bronkitis og astma, samt dage med tabt arbejde og nedsat aktivitet.

Skadevirkningerne af langtidspåvirkning af partikelforurening ophobes gennem hele livet fra fødsel til død hos alle, der er udsat for den. Langtidspåvirkningen kan være med til at fremkalde hjertekarsygdomme og luftvejslidelser. Derfor ses dødsfaldene især hos personer, der har været udsat i mange år, dvs. hos ældre samt personer, der er særligt følsomme.

De samlede samfundsmæssige omkostninger af luftforureningen i København, er i rapporten beregnet til 8,8 milliarder kroner om året.

Forurening fra kilder i Københavns Kommune udgør omkring 10 procent af alle for tidlige dødsfald

Der er ifølge rapporten 40 for tidlige dødsfald, som kan tilskrives emissionskilder i Københavns Kommune i 2017, hvilket svarer til 9% af alle for tidlige dødsfald pga. al luftforurening. Dette betyder også, at omkring 91% af alle for tidlige dødsfald i Københavns Kommune skyldes emissioner uden for Københavns Kommune.

I rapporten viser forskerne, hvilke kilder, der er til forureningen. De to største lokale kilder til for tidlige dødsfald er brændefyring (15 i 2017) og vejtransport (14 i 2017). Selv om gældende EU grænseværdier for partikler, NO₂ og ozon ikke er overskredet, er der stadigvæk betydelige helbredseffekter, da der også er helbredseffekter under EU-grænseværdierne.

De vigtigste lokale kilder i Københavns Kommune til helbredsrelaterede eksterne omkostninger i Københavns Kommune er vejtrafik, som står for omkring 335 mio. kr. af de eksterne omkostninger, og brændefyring med 265 mio. kr. Der er 16.776 fyringsanlæg i Københavns Kommune, hvoraf 95% er brændeovne.

De samlede eksterne omkostninger af kommunens ”egen” andel af luftforureningen i København Kommune i 2017 er ifølge rapporten 855 mio. kroner, hvoraf partikelforureningen udgør over halvdelen. Disse omkostninger udgør omkring 10% af alle omkostninger i kommunen pga. al luftforurening fra danske og udenlandske kilder, som er opgjort til omkring 8,8 milliarder kr.

Kilder og grænseværdier

Kvaliteten af luften bliver i rapporten vurderet ud fra henholdsvis EU’s grænseværdier og WHO’s retningslinjer. WHO’s retningslinjer for årsmiddelværdi er omkring halvdelen af EU’s grænseværdier for PM_2,5 (10 µg/m³) og halvdelen for PM₁₀ (20 µg/m³) mens de er ens for NO₂ (40 µg/m³). PM_2,5 er massen af partikler under 2,5 mikrometer i diameter, PM₁₀ under 10 mikrometer, og NO₂ er kvælstofdioxid.

Der er ikke overskridelser af EU’s grænseværdier for luftkvalitet i 2018, og det var der heller ikke i 2017. Ifølge rapporten overholdt luften i Københavns Kommune i 2017 WHO’s retningslinjer for NO₂, men overskred retningslinjerne for partikelforurening.

Læs hele rapporten ”Helbredseffekter og eksterne omkostninger af luftforurening i Københavns Kommune" her (link).

For yderligere oplysninger, kontakt venligst DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved seniorforsker Steen Solvang Jensen, ssj@envs.au.dk, tel.: (+45) 30183127.