Små, sorte kulstofpartikler i luften – Black Carbon – er mistænkt for at være særligt helbredsskadelige. Black Carbon er blandt andet den del af de partikler, som vi i daglig tale kender som sod - altså uforbrændt kulstof fra forbrændingsprocesser i for eksempel en bil eller en brændeovn.

Men Black Carbon stammer også fra andre kilder end forbrændingsprocesser, blandt andet dækslid fra trafikken og kulstøv fra kullagring.

Da disse partikler kommer fortrinsvis fra lokale kilder som trafik og brændeovne, kan påvirkningen og omkostningerne fra de disse kilder være større, end man hidtil har troet.

I en ny videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi har forskere for Københavns Kommune kortlagt kilder, helbredseffekter og de relaterede øvrige omkostninger af Black Carbon i kommunen. Helbredseffekter og relaterede eksterne omkostninger er i rapporten beregnet for den totale luftforurening i Københavns Kommune. Eksterne omkostninger er de samfundsmæssige omkostninger af luftforureningens helbredseffekter.

Kulpartikler i følsomhedsanalyse
I rapporten har forskerne for første gang lavet en såkaldt følsomhedsanalyse for Black Carbon, det vil sige en delkomponent af koncentrationen af fine partikler (PM_2,5), hvor der er antaget en skadelighed for BC, der er forskellig fra partikler som helhed.

Følsomhedsanalysen er lavet på baggrund af identifikation af helbredseffekterne af Black Carbon-partikler, som er valgt på baggrund af et litteraturstudie af nøgleartikler i den videnskabelige litteratur.

Forskerne har beregnet helbredseffekter og relaterede eksterne omkostninger under to forudsætninger om skadelighed af partikler: Dels at alle komponenter af fine partikler (PM_2,5) er lige skadelige (som anbefalet af verdenssundhedsorganisationen WHO og anvendt af EEA - Det Europæiske Miljøagentur), hvilket er basisberegningen, og dels en følsomhedsanalyse, hvor en sammenhæng mellem Black Carbon og helbredseffekter -  udvalgt på baggrund af gennemgang af nøgleartikler i den videnskabelige litteratur – alene ser på sodpartiklernes farlighed.

I følsomhedsberegningen for Black Carbon viser beregningerne i rapporten, at der er 295 for tidlige dødsfald årligt som følge af langtidseksponering knyttet til Black Carbon. Dette er langt flere end i basisberegningen, hvor det tilsvarende tal er 12. Det højere tal fremkommer ved, at den anvendte eksponering-responsfunktion for Black Carbon er langt kraftigere end i basisberegningen, hvor alle partikelkomponenter - herunder Black Carbon -  regnes med samme eksponering-responsfunktion som for PM_2,5.

Worst-case  bud på effekt
Der knytter sig væsentligt større usikkerheder til kvantificering af helbredseffekter for delkomponenter af partikler som for eksempel Black Carbon, end for alle partikelkomponenter under et.  Kvantificering af helbredseffekter med de anvendte risikoestimater i følsomhedsanalysen må derfor ses som et foreløbigt worst-case bud på, hvad effekten af Black Carbon alene kunne være.

Udfordringen er, at i studierne af dødelighed knyttet til Black Carbon er der benyttet de samme befolkningsgrupper (kohorter) til at koble dødelighed med den totale PM_2,5 og med Black Carbon alene, men man kan ikke på grundlag af disse studier konkludere, at dødeligheden udelukkende kan tilskrives Black Carbon.

Følsomhedsanalysen viser således, at hvis dødeligheden for Black Carbon er som antaget, vil lokale kilder som vejtransport og brændeovne bidrage mere til dødeligheden, ligesom kilder i Københavns Kommune generelt vil fylde mere af det samlede antal for tidlige dødsfald i forhold til kilder uden for kommunen.

Black Carbon i det store billede
Kommunens egen andel af bidraget til koncentrationerne af Black Carbon udgør ifølge rapporten knapt en femtedel, mens resten kommer fra kilder uden for kommunen.

I rapporten redegør forskerne for kildebidragene til bybaggrundskoncentrationen i 2019 i København for at skabe et overblik over, hvor meget de forskellige emissionskilder bidrager til koncentrationen for de forskellige stoffer. Emissioner og koncentrationsbedrag fra Black Carbon fremgår særskilt.

I den totale luftforurening indgår kilder fra Københavns Kommune, alle øvrige kilder i Danmark og udlandet. Rapporten giver på denne måde også et billede af, hvad al luftforurening betyder helbredsmæssigt, uanset om det er lokale kilder eller øvrige kilder.

Læs rapporten "Helbredseffekter af Black Carbon i Københavns Kommune" her.

For yderligere oplysninger, kontakt venligst DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi ved seniorforsker Steen Solvang Jensen, ssj@envs.au.dk eller tlf.:  +45 30183127.