I de tre måneder, hvor halsbåndet til Danmarks første GPS-mærkede ulv sendte data, loggede halsbåndet en position enten hver 4. time (6 gange i døgnet) eller en gang i timen (24 positioner i døgnet). Disse data har vist, hvor stort et aktivitetsområde ulven havde, hvor den opholdt sig i landskabet, samt hvor langt den vandrede per døgn og hvornår på døgnet den var aktiv. Forskerne gennemførte desuden et eksperiment, hvor de kortlagde ulvens reaktioner på en menneskelig forstyrrelse minut for minut.

I alt modtog forskerne på Aarhus Universitet og Naturhistorisk Museum over 1000 GPS-positioner i den periode halsbåndet sendte data. I et notat fra DCE - Nationalt Cener for Miljø og Energi udarbejdet for Miljøstyrelsen, redegør forskerne nu for, hvad den GPS-mærkede ulv har lært dem:

Aktivitetsområde på 140-154 km², kerneområde på 14 km²
Ulven tilbragte 95% af tiden inden for et areal på 140-154 km² (”aktivitetsområdet”: svarer til et rektangel som er 10 km på den ene led og 14-15 km på den anden led). Dette er det område, hvor ulvekoblet nedlægger deres byttedyr. Halvdelen af tiden tilbragte ulven inden for kun 14 km² (”kerneområdet”: svarer til et rektangel på 3½ gange 4 km). Det er bl.a. her ulvene hviler ud, når de ikke er aktive. Disse arealstørrelser svarer i øvrigt til, hvad man har fundet for ulvekobler i Polen.
Her kan du se hvordan ulven bevæger sig rundt i landskabet i løbet af de tre måneder:

Ulven gik op til 37 km i døgnet
Ulven bevægede sig i gennemsnit 10 km i løbet af et døgn. Der var dog døgn, hvor den slet ikke flyttede sig, mens rekorden var på 37 km. Ulven bevægede sig mest omkring solopgang og solnedgang, samt når det var mørkt.

Ulven foretrak natur og skov og undgik landbrugsland og bebyggelse
Ulven tilbragte 91 % af tiden på naturarealer (hovedsageligt hedeområderne på Borris Skydeterræn) og i skov, 5% på landbrugsarealer og 3 % på veje (hovedsageligt inden for det militære skydeterræn). Ulven tilbragte mere tid i skov og mindre tid på landbrugsarealer end forventet ud fra dækningsgraden i dens aktivitetsområde. Ingen GPS-positioner var på bebyggede arealer, som dog dækkede mindre end 1 % af arealet inden for ulvens aktivitetsområde.

Ulven stak af, når den blev forstyrret af mennesker
I et eksperiment hvor forskerne lod en person vandre tæt forbi det sted, hvor ulven havde dagrest (sammen med hvad der siden viste sig at være dens far og mor), forlod ulveflokken stedet, da forsøgspersonen nærmede sig. De vandrede 5 km i luftlinje før de igen slog sig til ro. Resultatet er i overensstemmelse med eksperimenter i Skandinavien, hvor ulveflokke også trækker sig, hvis de bliver forstyrret af mennesker.

Hovedkonklusion: Ulven opførte sig som ulve i resten af Europa
På alle undersøgte parametre, havde den GPS-mærkede ulv en adfærd svarende til det som er fundet for GPS-mærkede ulve i andre dele af Europa. Selv om man skal være varsom med at generalisere fra ét dyrs adfærd til en hel bestand, kan dette tages som en foreløbig strømpil for, hvordan ulve opfører sig i det danske landskab.

Hvor er ulven nu?
Siden GPS-signalet ophørte den 7. marts 2023, er ulven jævnligt blevet observeret og filmet i Skjern-reviret, hvor den er født. I april blev den bl.a. observeret i udkanten af Vejle, men den er siden vendt tilbage. Før eller siden forventes den igen at begive sig ud på vandring i søgen efter et sted, hvor den selv kan etablere revir. Forskerne forsøger nu om de kan opnå radiokontakt med halsbåndet, der måske fortsat logger data. I så fald kan halsbåndet bringes til at falde af på kommando med et radiosignal. Om ikke før, vil halsbåndet falde af selv i oktober 2024.

For yderligere oplysninger, kontakt venligst:

Professor ved Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet, Peter Sunde, psu@ecos.au.dk / +45 20 63 07 04.

Videnskabelig chef ved Naturhistorisk Museum, Aarhus, Kent Olsen, kent@nathist.dk / +45 40 27 20 30.