En biologisk ’invasion’ finder sted fra luften i disse år. Flytrafik, natur og landbrug står med kæmpe udfordringer, fordi antallet af vilde gæs er eksploderet. Der er nu så mange gæs i Vesteuropa, at myndighederne er gået sammen for at lave forvaltningsplaner.

Antallet af gæs er de sidste 40 år vokset eksponentielt. Fra små bestande på omkring 20.000 individer af eksempelvis bramgæs i 1970’erne, er der i dag samlede bestande på op imod 1,5 millioner af de sort-hvide gæs, som trækker i Vesteuropa for at overvintre og yngler her i stigende antal.

Den samme voldsomme vækst har forskerne målt blandt blisgæs og grågæs, hvor bestandene har rundet en million individer. Inden for en række andre gåsearter og bestande er tendensen den samme, og væksten viser ifølge forskerne årlige stigninger på op mod 10 procent for visse bestande.

Det viser ny forskning fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, hvor forskere fra Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet i en netop offentliggjort række artikler i et særnummer af det svenske videnskabelige tidsskrift Ambio. Her beskriver forskerne, hvordan især bramgæs og kortnæbbede gæs i dag er vokset til et antal, der udfordrer både landbrug og lufthavne.

”Vi kan nu se, at de voldsomt mange gæs påvirker både den vilde natur og landbruget. Dyrene skal jo finde føde, og med en så voldsom stigning i bestandene bliver naturen og landbrugsinteresser naturligvis påvirket,” siger professor Jesper Madsen fra Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet.

Men det er ikke kun naturen, der kan mærke de mange gæs.

Trussel mod flysikkerhed

Myndighederne i flere europæiske lande har i mange år forsøgt at afhjælpe problemer omkring fugle ved lufthavne.

Fordi gæs er store fugle, der ofte forekommer i flok, kan de udgøre en potentiel risiko for flysikkerheden, hvis fly kolliderer med gæs, såkaldte bird strikes. Risikoen for bird strikes gælder ikke kun for gæs, der forekommer inde på lufthavnenes indhegnede arealer, omfattende arealer mellem og omkring landingsbanerne, men også ved at gæs flyver til og fra områder, der ligger op ad eller tæt på lufthavnsarealer eller er på træk på en rute, der fører hen over lufthavnene. Og der trækker for eksempel et stigende antal bramgæs hen over Øresund, til fare for flytrafikken ved Kastrup Lufthavn.

Samtidig er gæssene begyndt at yngle i bynære områder, hvilket bringer dem tættere på lufthavnene.

Jesper Madsen mener, at der er flere grunde til, at gæssene klarer sig ufatteligt godt.

”Gæs har fået langt bedre ynglemuligheder, fordi mennesket groft sagt har trukket sig fra fuglenes arktiske yngleområder. Samtidig har mange lande i årevis fredet de vilde gæs eller kun dyrket begrænset jagt, og så er det moderne landbrug et åbent spisekammer for gæs – og de har lært at bruge det,” siger Jesper Madsen.

Ny europæisk platform for forvaltning

De stigende problemer og mangel på tilstrækkelige løsninger har dannet grundlag for en koordineret forvaltning af gæs i Europa. På baggrund af anbefalingerne fra blandt andre danske forskere er det nu besluttet, at der skal laves en helt ny paraplyorganisation for forvaltning af gæs i Europa – det kommer til at ske i regi af Vandfugleaftalen (AEWA) under FN.  

Her sidder miljø- og naturmyndighederne fra 20 europæiske lande, og Aarhus Universitet får en helt central rolle i dette arbejde som datacenter for denne konstruktion. 

”Vi skal levere data og vurderinger til beslutningstagerne, som skal mødes årligt for at koordinere forvaltningen på tværs af landegrænser baseret på fælles målsætninger. På den baggrund skal myndighederne tage stilling til eventuelle jagtkvoter, ændringer af jagtsæsonen eller andre tiltag, så problemerne med gæs kan finde et leje, der ikke truer hverken følsomme naturområder, landbrugsarealer eller flysikkerhed,” siger Jesper Madsen.

Læs mere om gæs i særnummeret af Ambio her (på engelsk)

For yderligere oplysninger, kontakt venligst professor Jesper Madsen jm@bios.au.dk eller tlf: +45 87158692