Paddleboards, kajakroning og drageflyvning er blandt de aktiviteter, som kan skræmme dyrelivet i naturen. Nu er forskere fra Aarhus Universitet kommet med en række anbefalinger til at opdatere bekendtgørelserne for aktiviteter i beskyttede reservater.

En række steder i Danmark er udlagt som jagt- og forstyrrelsesfrie områder – arealer med særlig beskyttelse af fugle og pattedyr. Men et øget fritidsliv i naturen giver pres på dyrelivet i de områder, som er omfattet af såkaldte reservatbekendtgørelser.

DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi har for Miljøstyrelsen foretaget en gennemgang af udkastene til Natura 2000-planerne, for at se på i hvilke områder en ny eller revideret reservatbekendtgørelse kan være et middel til at forbedre beskyttelsen af fugle og pattedyr overfor menneskelige forstyrrelser.

Resultaterne kan nu findes i tre videnskabelige rapporter. Rapporterne gennemgår i alt 87 Natura 2000-områder, som inkluderer 103 fuglebeskyttelses- og 44 habitatområder. Det samlede udpegningsgrundlag i områderne for udvalgte relevante arter udgør 756 udpegninger af hensyn til fugle og 69 for havpattedyr.

Kitesurfing og kajakker
Den menneskelige aktivitet i naturen har ændret sig, siden mange af reservatbekendtgørelserne sidst blev revideret. En meget stor andel af reservaterne i Danmark blev oprettet i 1990’erne, mens andre allerede eksisterende reservaters bekendtgørelser blev revideret i samme periode.

Dengang var det især forstyrrelser af dyrelivet forårsaget af jagt, windsurfing og motorbådssejlads, der var fremherskende, og derfor blev restriktioner mod disse aktiviteter indbygget i de fleste bekendtgørelser.

Men den menneskelige adfærd i naturen har ændret sig siden da. Kitesurfing blev udbredt i Danmark op gennem 00’erne, og er ifølge forskningen i dag en af de mest forstyrrende aktiviteter for ynglefugle og vandfugle. Kajakroning er blevet meget populært, ligesom udstyret er forbedret, så man kan sejle i en langt større del af året. Og på et stand-up paddleboard kan man bevæge sig i områder, hvor mennesker ellers næsten ikke kommer.

Anbefalinger og kortlægning til Vildtforvaltningsrådet
Drageflyvning, hundeluftning og robådssejlads er også med på listen over de mange aktiviteter, som påvirker ikke kun fugle, men også eksempelvis sæler og marsvin. Men også øget havturisme, sejlads og en række andre aktiviteter er i rapporterne vurderet i forhold til dyrebeskyttelsen.

I rapporterne samler forskerne en række dyrearter i hvert af de udpegede områder og belyser, hvilke mulige tiltag der kan laves for bedre at beskytte dyrene.

For fuglenes vedkommende anbefaler forskerne i rapporten, at der ”bør eller kan overvejes” nye beskyttelsestiltag af hensyn til 23% af de arter, der er omfattet af de 756 udpegninger for fugle. Forskerne bag rapporterne anbefaler, at man især bør sikre kolonirugende arter af kystfugle bedre i yngletiden, og sikre fældende flokke af knopsvaner og dykænder mere fred om sommeren.

For sæler anbefales det generelt i 86% af de undersøgte områder, at man skal sikre, at rekreative aktiviteter holder større afstand til sælernes yngle- og fældepladser. For marsvin gives en mangfoldighed af forslag til beskyttelsestiltag i alle habitatområder udpeget af hensyn til arten.

Rapporterne kommer til at indgå i Miljøministeriets og Vildtforvaltningsrådets reservatgruppes arbejde med reservaterne i de kommende år.
Læs rapporterne "Vurdering af forstyrrelsestrusler i Natura 2000-områderne" her:
Del I – litteraturgennemgang, introduktion og generel beskrivelse af problemstillinger, generelle anbefalinger
Del II områdegennemgang – Jylland, Nordsøen og Kattegat
Del III områdegennemgang – Øerne med Bælthavene og Østersøen 

For yderligere informationer, kontakt venligst DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved seniorforsker Preben Clausen, 2334 4767 eller  pc@ecos.au.dk