Forbud mod ældre brændeovne kan spare partikler og liv i Lyngby-Taarbæk
Et forbud mod brændeovne og pejseindsatse fra før 2008 i områder med kollektiv varmeforsyning kan reducere udledningen af fine partikler fra brændeovne i Lyngby-Taarbæk Kommune med 57 procent, viser nyt notat.
Omkring halvdelen af de knap fem tusinde brændeovnene i Lyngby-Taarbæk Kommune er fra før 2008. DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet har for Lyngby-Taarbæk Kommune vurderet, hvad det vil betyde for luftforurening og folkesundhed, hvis kommunen indfører et forbud mod ældre brændeovne og pejseindsatse fra før 1. juni 2008 i områder med kollektiv varmeforsyning.
Siden 1. juli 2023 har kommunerne haft mulighed for at forbyde ældre brændeovne og pejseindsatse i områder, hvor der er kollektiv varmeforsyning. Formålet er at reducere luftforureningen fra især ældre ovne, som typisk udleder flere partikler end nyere modeller.
Hvis et forbud bliver indført i Lyngby-Taarbæk, antager forskerne bag notatet, at 48 procent af de berørte ovne nedlægges, mens 52 procent udskiftes med nye ovne. Det svarer til, at 1.174 brændeovne nedlægges, og 1.271 udskiftes i kommunen.
33 millioner i velfærdsudgifter kan spares
Beregninger viser, at et forbud mod brændeovne fra før 2008 i Lyngby-Taarbæk Kommune kan spare omkring to for tidlige dødsfald om året. Derudover forventes færre tilfælde af blandt andet hospitalsindlæggelser, hoste, kronisk bronkitis, tabte arbejdsdage, dage med aktivitetsbegrænsninger og lungekræft.
De samlede sparede helbredsrelaterede velfærdsøkonomiske omkostninger vurderes til cirka 33 mio. kr. om året i 2022-priser. Effekten vil dog aftage over tid, fordi ældre brændeovne under alle omstændigheder gradvist vil blive udskiftet eller nedlagt – blandt andet som følge af ejerskifteordningen.
Ifølge DCE’s beregninger er der 4.882 brændeovne i Lyngby-Taarbæk Kommune. Heraf ligger 4.873 – svarende til 99,8 procent – i områder med kollektiv varmeforsyning og vil dermed kunne være omfattet af et kommunalt forbud. Beregningerne bygger på nationale data for brændeovnes alder og teknologi, da der ikke findes lokale data for aldersfordelingen af alle ovne i kommunen.
Størst effekt på partikeludledningen
Den største effekt ved et forbud ventes på partikeludledningen. Beregningerne i notatet viser, at et forbud kan reducere udledningen af både PM10 og PM2,5 fra brændeovne med 57 procent. PM2,5 er fine partikler med en diameter under 2,5 mikrometer, som kan trænge dybt ned i lungerne og er en væsentlig årsag til helbredseffekter fra luftforurening.
Samtidig vurderes forbuddet at reducere det samlede antal brændeovne i kommunen med 24 procent og brændeforbruget med samme andel. Udledningen af svovldioxid ventes også reduceret med 24 procent, mens udledningen af kvælstofoxider beregnes at falde med 13 procent.
DCE-forskerne har også beregnet de forventede helbredseffekter med EVA-systemet, som bruges til at vurdere sammenhængen mellem luftforurening, befolkningens eksponering, helbredseffekter og samfundsøkonomiske omkostninger.
I notatet understreger forskerne, at beregningerne er forbundet med betydelige usikkerheder. Det gælder blandt andet antallet af ovne fra før 2008, brændeforbruget, emissionsfaktorer og den geografiske fordeling af udledningerne. Den lokale skorstensfejer vurderer, at andelen af ovne fra før 2008 kan være lavere end den nationale aldersfordeling, som DCE har lagt til grund. Hvis det er tilfældet, vil effekten af et forbud være mindre end beregnet i notatet.
For yderligere oplysninger, kontakt venligst DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet ved seniorforsker Steen Solvang Jensen, ssj@envs.au.dk eller tlf: (+45) 30183127