For tidligt at vurdere helbredseffekter af landbrugets luft-emissioner
En gennemgang af den videnskabelige litteratur viser, at der kan være en række helbredseffekter og lugtgener forbundet med emissioner fra større husdyrhold, men at der mangler konkrete studier af årsagssammenhængen mellem for eksempel ammoniakudledning og lungesygdomme. Det viser en ny rapport fra Aarhus Universitet.
I en ny rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi har forskere gennemgået den eksisterende videnskabelige litteratur om eventuelle sammenhænge mellem større husdyrbrug og helbredstilstanden hos mennesker, der lever i nærheden.
Rapporten er bestilt af Miljøministeriet, og den viser, at koncentrationerne af partikler, toksiner og gasser i miljøet omkring gårdene er meget lavere end det, som landmændene udsættes for i deres arbejde med husdyrene i staldene. Det er stadig ikke fuldt belyst, om disse koncentrationer er tilstrækkelige til at fremkalde sygdom og negative sundhedseffekter hos den befolkningsgruppe, der bor i nærheden enten generelt eller i modtagelige dele af befolkningen.
Gas, bakterier og svampe
Fra store husdyrbrug kommer emissioner i form af partikler, gasser (fx ammoniak), bakterier, endotoksiner, vira og skimmelsvamp. De vigtigste kilder til partikler frigivet fra gårdene omfatter ifølge rapporten pollen og andre allergener, som stammer enten direkte fra husdyrene eller fra halm og strøelse anvendt på gårdene. Partikler frigivet fra landbrugsdrift kan også omfatte patogene mikroorganismer og resistente bakterier.
Aktuelt har undersøgelser af spredning af Covid-19 ifølge rapporten vist, at mink er kilde til Covid-transfektion mellem dyr og mennesker.
Desuden viser studierne, at større husdyrhold bidrager væsentligt med sekundære uorganiske aerosoler, herunder ammoniumsulfat og ammoniumnitrat, til fine partikler i miljøet på grund af ammoniaks reaktioner med sure gasser og partikler i atmosfæren. Over 90 procent af af ammoniakemissionerne i Danmark stammer ifølge rapporten fra landbrugsaktiviteter. Det medfører eksponering af befolkningen og efterfølgende sundhedseffekter.
Risikovurdering er endnu ikke mulig i fuldt omfang
I Danmark har nitrat i luftforurening vist sig at være forbundet med børns astma, og PM2,5 forureningen relateret til dyreproduktion er forbundet med øget dødelighed i mange vestlige lande. Helbredsmæssige påvirkninger fra dyreproduktion er dog stadig ikke undersøgt i større omfang, hverken for de nærliggende omgivelser eller som en del af den generelle luftforurening.
Det har ikke været muligt for forskerne bag rapporten at lave en egentlig risikovurdering på basis af de tilgængelige studier. Dette skyldes ifølge rapportens forfattere, at antallet af studier er lavt, og at langt de fleste studier er tværsnitsstudier, der ikke muliggør en sikker analyse af årsagssammenhængen.
Tværsnitsundersøgelser er en udfordring for risikovurdering, da årsagssammenhængen er vanskelig at vurdere i sådanne studier. Der er dog et par undersøgelser, som strækker sig over 3-9 måneder, af kortvarige effekter blandt astmabørn og KOL-patienter, som er udsat for landbrugseksponering. Undersøgelserne her påviser akutte negative virkninger af landbrugseksponeringer på disse sårbare grupper.
Forskerne understreger i rapporten, at de kendte undersøgelser bør følges op af andre studier, for eksempel via kohortestudier for at estimere de langsigtede virkninger af eksponeringer fra landbrugsdriften eller interventionsstudier, som kan vise en forbedring for helbredet, hvis man fjerner eksponeringen.
For yderligere oplysninger, kontakt venligst DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi ved professor Torben Sigsgaard, Institut for Folkesundhed, AU, på +45 2899 2426 eller ts@mil.au.dk