Den danske ynglebestand af skarv er i år opgjort til 30.266 par. Det svarer til en tilbagegang på 2,9 % i forhold til året før og en samlet tilbagegang på 7,2 % over de sidste to år.

Det viser en ny rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, som på vegne af Miljøstyrelsen står for den årlige opgørelse af skarver.

Der var dog store regionale forskelle i udviklingen i antallet af ynglende skarver fra 2021 til 2022, viser rapporten. Omkring det nordlige Kattegat var der en fremgang på 1.365 reder, svarende til 42 %, mens der var tilbagegang i Vestjylland (29 %) og omkring Smålandsfarvandet (12 %).

I Smålandsfarvandet blev der i 2022 for første gang konstateret udbrud af fugleinfluenza i danske skarvkolonier. Dette berørte særligt tre kolonier ved Møn, hvor der blev fundet mere end 700 døde skarver.

Havørne reducerer ynglesucces
Den stigende bestand af havørne i Danmark påvirker en del af skarvkolonierne. I nogle af kolonierne giver havørnenes tilstedeværelse nedsat ynglesucces og forsinkelse i forårets ynglestart for skarverne. Havørne tager unger, og ved at skræmme de ynglende skarver væk fra rederne, kan krager og måger tage æg og små unger. En del steder regner forskerne bag rapporten med, at forekomst af havørne er hovedforklaringen bag reduceret ynglesucces og forsinkelse af ynglesæsonen.

Forvaltende tiltag for at nedbringe antallet af skarver har i år især fundet sted i Vestjylland. Oliering af æg (som så ikke klækker) i reder blev foretaget i 11 kolonier og omfattede i alt 4.213 skarvreder, svarende til 14 % af det samlede antal reder i landet.

Siden 2014 har den danske bestand været stabil på 30.000-33.000 par. Størrelsen af skarvbestanden har i denne periode svaret til ca. 80 % af det antal par, der ynglede i landet, da bestanden kulminerede i årene omkring 2000.

Læs rapporten "Danmarks ynglebestand af skarver i 2022" her.

For yderligere oplysninger, kontakt venligst  DCE - Nationalt Center for miljø og Energi ved seniorforsker Thomas Bregnballe, +4540203228 eller tb@ecos.au.dk.