Aarhus Universitets segl

Effekter af at udbrede miljøzoner til mindre byer

Til næste år kan kommuner kræve gamle personbiler med dieselmotorer ud af de eksisterende miljøzonebyer. Nye beregninger viser effekter af at udvide denne mulighed for miljøzoner i mindre byer.

Ny rapport beskriver effekten for emission og luftkvalitet ved udbredelse af miljøzoner til flere byer end de eksisterende miljøzonebyer: København, Frederiksberg, Aarhus, Odense og Aalborg. (Foto: Colourbox).

Et nyt projekt har undersøgt, hvad miljøeffekten vil være af at udbrede miljøzoner til mindre byer. I dag er der kun miljøzoner i de større byer som København, Frederiksberg, Aarhus, Odense og Aalborg.

Hvis man udvider miljøzonerne i Hovedstadsområdet og indfører miljøzoner i byer over 25.000 indbyggere, kan man samlet spare 132 ton udledning (emission) af kvælstofoxider og 6 ton udstødningspartikler. Det svarer til en procentvis reduktion på 12% for emissionen af NOx og 68% for partikeludstødning.

De eksisterende miljøzonebyer kan fra 1. januar 2023 indføre skærpede miljøzonekrav, som vil udelukke ældre persondieselbiler fra zonerne. Med yderligere ny lovgivning kan det blive muligt for andre kommuner at sætte miljøzonekrav for personbiler, der kører på diesel.

En ny rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi belyser, hvad effekten for emission og luftkvalitet vil være ved at indføre de tilsvarende skærpede miljøzonekrav i byer uden for de eksisterende miljøzonebyer.

Miljøministeriet har bedt DCE om at undersøge effekten for emission og luftkvalitet, hvis man enten indfører miljøzoner for alle byer over 25.000 indbyggere, for alle byer over 50.000 indbyggere eller alle byområder i Hovedstadsområdet uanset disses indbyggertal.

Beregninger af miljøzoner i Svendborg, Rødovre, Roskilde og Esbjerg
I rapporten har forskerne beregnet eksempler for fire mellemstore byer med forskellige profiler i forhold til indbyggere og trafik.

For hver af de fire byer har forskerne udpeget et tænkt område, som kunne være en kommende miljøzone. Det er kommunerne, som skal udpege de konkrete miljøzoner, hvis de får lovhjemmel hertil.

For hver af byerne Roskilde, Svendborg, Rødovre og Esbjerg er der i rapporten beskrevet en hypotetisk miljøzone og i denne valgt en enkelt gade for at nå frem til, hvordan koncentrationen af kvælstofoxider og fine partikler vil blive påvirket med en miljøzone med skærpede krav. Disse casebyer er også anvendt til at beregne reduktionen i udledningerne for alle byer over 25.000 indbyggere.

Rapporten estimerer, at der i en bygade i 2025 med en gennemsnitlig køretøjsfordeling vil være en reduktion i partikeludstødningen på 68% som følge af indførelse af miljøzonekrav i en by, som ikke har det allerede. Det vil endvidere føre til en lille forbedring af luftkvaliteten for både kvælstofdioxid og fine partikler.

Hvis en kommune vælger at lave en miljøzone eller indføre skærpede miljøzonekrav, kræver det et forvarsel på ni måneder fra politikerne beslutter det til ikrafttrædelse af en miljøzone.I rapporten tager vurderingen af miljøzonernes effekter derfor udgangspunkt i 2025 for eventuel ikrafttrædelse.

Læs rapporten ”Effekt for luftforureningen ved udbredelse af miljøzoner til flere byer” her.

For yderligere oplysninger, kontakt venligst DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved seniorforsker Steen Solvang Jensen, 30183127 eller ssj@envs.au.dk.