Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl
DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Offentligheden / Pressen Myndighedsbetjening

Den grønne omstilling kan også være blå

Blå biomasse er i en ny rapport betegnelsen for ressourcer i havet, som vi kan udnytte meget mere bæredygtigt både på spisebordet og som led i miljøbevarelse. Men grøn omstilling til blå biomasse som for eksempel tangdyrkning og muslingeopdræt kalder også på vilje og evne til at løse udfordringer, hvis det skal lykkes, ifølge rapporten.

Sukkertang produceret ved Aarhus Universitets dyrkningsanlæg ved Grenå. (Foto: Teis Boderskov, Aarhus Universitet, Institut for Bioscience).

Verdens befolkning forventes at ramme 9,8 milliarder mennesker i 2050. Både globalt og nationalt er der stort fokus på nødvendigheden af at omlægge fødevareproduktionen for at øge folkesundheden, og reducere de menneskeskabte negative effekter på miljø og klima.

I begge sammenhænge kan en øget produktion af fødevarer fra havet bidrage med en del af løsningen. Det er konklusionen på en ny rapport, som DTU Aqua og Aarhus Universitet har udarbejdet på foranledning af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri - og som understreger, at den blå bioøkonomi kan understøtte den grønne omstilling.

Rapporten, der bærer titlen ”Vidensyntese om blå biomasse”, handler om, hvordan vi som samfund kan imødekomme fremtidens krav om en mere klimavenlig og bæredygtig fødevareproduktion gennem omstilling til alt godt fra havet med den nye forståelse, at der er meget mere godt fra havet, end vi går og tror i Danmark.

LÆS rapporten Vidensyntese om Blå Biomasse

I Danmark har vi kort sagt traditionelt kød, korn og kvotefisk på spisebordet - tre overskrifter for en fødevareproduktion, som belaster vores miljø, ikke mindst i form af udledning af næringsstoffer til havet eller påvirkning af havbunden med bundslæbende fiskeredskaber. 

Men havet omkring Danmark har andet at byde på. Det mindst ligeså sunde og uudnyttede alternativ er forskellige former for blå biomasse, hvoraf rapporten behandler ”alt organisk materiale, der udvindes af havet, minus kvotebelagte og opdrættede fisk”.

Seniorforsker Annette Bruhn fra Institut for Bioscience på Aarhus Universitet, der er medforfatter til den nye vidensyntese, fortæller:

- Tangplanter som for eksempel sukkertang, søsalat og søl er gode eksempler på blå biomasse, der kan produceres mere af i danske farvande. Det samme gælder også for skaldyr som blåmuslinger, hjertemuslinger, knivmuslinger og østers. - Og de danske kystnære farvande egner sig særdeles godt til dyrkning af tang og opdræt af muslinger på grund af saltindhold, renhed og moderat strøm og bølgegang. I Danmark har vi produceret sukkertang siden 2008, og arbejder på at opskalere produktionen. Sukkertang bruges blandt andet som ingrediens i nordisk tangsalat og pesto, men der er store perspektiver for anvendelse af tang er både i plantebaserede fødevarer og mere klimavenligt dyrefoder.

Vandrensende tang og muslinger
Og blå biomasse kan mere end give et godt tilskud af omega3-fedtsyrer og protein. Tang og skaldyr har nemlig også en evne til at fungere som det, man i fagsprog kalder marine virkemidler, ved at binde de næringsstoffer, som udledes fra for eksempel landbruget.

Det fortæller professor Marianne Thomsen fra Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet, der også står bag vidensyntesen:

- Ved at dyrke tang og muslinger bindes næringsstofferne i værdifuldt biologisk materiale, som kan bringes tilbage til fødekæden på land i form af fødevarer og foder af høj sundhedsmæssig værdi. Det er ren cirkulær bioøkonomi.

Fremtidsudsigter for blå bioøkonomi
Men omlægning til blå biomasse kræver nye dyrkningsteknologier og forarbejdningsmetoder. Det kræver flere kompetencer og ny viden, og så kræver det tilladelser i forhold til lokal- og havplaner, og ikke mindst, at forbrugerne tager produkterne til sig. - Der er ingen tvivl om, at det også vil kræve en ændring i forbrugeradfærd, at få mere tang og flere muslinger på middagsbordene i Danmark, men mit indtryk er, at der er både stor nysgerrighed overfor nye nordiske råvarer og et stort ønske om at spise mere klimavenligt, siger Annette Bruhn.   

Forskerne bag rapporten peger på en række løsninger, der kan sætte skub i den blå bioøkonomi. Man kan hjælpe opdrættere af tang og skaldyr med tilskud i form af betaling for de økosystemtjenester, som for eksempel optag og fjernelse af næringsstoffer som blåmuslinger og tang udfører, og den CO2 som tangplanterne optager fra atmosfæren.

Men ifølge forskerne bag rapporten kræver en grøn omlægning til blå bioøkonomi politisk opbakning:

”En visionær politisk tilgang til bæredygtig produktion af blå biomasse vil understøtte globale, europæiske og nationale strategier og direktiver på tværs af ressourceproduktion, klima og havmiljø og bidrage til at bringe Danmark i førertrøjen på bæredygtige teknologier med potentiale for udbredelse og eksport til resten af verden, ” konkluderer rapporten.

For yderligere oplysninger, kontakt venligst DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi ved  seniorforsker Annette Bruhn, anbr@bios.au.dk, tlf. 29638034 eller professor Marianne Thomsen, mht@envs.au.dk, tlf. 22292627.