Den danske Rødliste 2019 - ny status for Danmarks planter, dyr og svampe
Efter seks års arbejde med at vurdere hvor truede de danske arter er, er Den danske Rødliste nu opdateret. Det overordnede billede af vurderingerne er, at de danske arter er blevet mere truede i de seneste 10 år.
Gennem de sidste seks år har mere end 20 artseksperter vurderet 12.000 danske plante-, dyre- og svampearters risiko for at uddø i den danske natur. Efter nøje analyse af disse nye vurderinger ses en lille – men statistisk signifikant – tilbagegang for de danske arter samlet set; de er generelt blevet lidt mere truede end de var da de sidst blev vurderede i Rødliste 2010.
Rødliste 2019 omfatter karplanter, svampe, mosser, laver, fugle, pattedyr, fisk, padder, krybdyr, sommerfugle, bier, guldsmede, græshopper, døgnfluer, vårfluer, slørvinger, adskillige grupper af biller, græshopper, svirrefluer og edderkopper. Flere af disse artsgrupper er nye på rødlisten, for eksempel mosser, døgnfluer, vårfluer og slørvinger, mens andre nu rummer alle arter i gruppen, eksempelvis bier (tidligere var kun humlebierne med) og fisk (tidligere var kun ferskvandsfisk med).
Ser man på de aktuelle trends for truede og næsten truede arter, er ca. 2,5 % af arterne i fremgang, mens lidt over 15 % vurderes at være i tilbagegang. Omkring 11 % af disse arter er stabile og for resten af arterne kender forskerne ikke trenden.
Store forskelle blandt arter
Dykker man ned i de enkelte artsgrupper, ser man en signifikant stigning i truede arter af karplanter, fugle, svirrefluer og snudebiller, og vi ser et signifikant fald i truede arter af guldsmede. For de øvrige artsgrupper er der ikke statistisk signifikante ændringer, og forskerne kan derfor ikke konkludere på udviklingen herfor. Der er store forskelle i de forskellige artsgruppers andele af rødlistede arter; især artsgrupper som laver, padder, fugle, krybdyr, mosser, torbister, pattedyr, svampe, dagsommerfugle og bier har forholdsvist store andele af rødlistede arter, mens det omvendte gælder for vandtæger, fisk, natsommerfugle og guldsmede.
Andelen af rødlistede arter er især stor i skovene og i naturtypen græsland, som er lysåbne, tørre og naturligt, næringsfattige områder. Overraskende nok findes der også mange rødlistede arter i agerlandet, men det skyldes, at især laver og mosser trives på gamle allétræer, store sten og gamle stendiger. Af de særlige substrater, som de rødlistede arter lever på og af, er især bar jord og sand, kalkrig jord, samt både levende og døde løvtræsstammer de vigtigste.
Den nye rødliste præsenteres på et nyt website med forbedrede muligheder for at fremsøge og downloade vurderingerne til brug i for eksempel forvaltning, forskning, formidling, og lovgivning.
For yderligere oplysninger, kontakt venligst DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved forsker Jesper Erenskjold Moeslund jesper.moeslund@bios.au.dk, +45 23227111.