Aarhus Universitets segl

DCE vinder EU-rådgivningskontrakter på miljøområdet

DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, har i februar 2015 vundet to rammekontrakter om rådgivning for EU-institutioner.

EEA-logo

For begge kontrakter gælder, at de konkrete opgaver defineres og udbydes i kontraktperioden.

Dels skal DCE sammen med en række internationale partnere over en femårig periode understøtte Det Europæiske Miljøagenturs arbejde med indikatorer, vurderinger og politikevaluering som opfølgning på EU's 7. miljøhandlingsprogram. DCE bidrager især med ekspertise inden for miljø- og klimapolitikker, socialøkonomiske vurderinger af klimaændringer, værdisættelse af naturkapital og økosystemtjenester, udvikling af scenarier samt integrerede modelleringer. Kontrakten løber i fem år. Den anslåede samlede værdi af opgaver, der udbydes i hele rammeaftalens varighed, er 1 mio. EUR.

De internationale parter i dette arbejde er: Triple E Consulting (Holland), ARCADIS (Belgien), Technopolis Group (England), The Netherlands Organisation for Applied Scientific Research (Holland), Vienna University of Economics and Business (Østrig), Aether (England), Institute of Studies for the Integration of Systems (Italien), Regional Environmental Centre for Central and Eastern Europe (Ungarn), STELLA Consulting (Belgien), Transport & Mobility Leuven (Belgien), Technalia (Spanien), University College London (England), Vlaamse Instelling Voor Technologisch Onderzoek (Belgien), Vizzuality (Spanien) og Heriot-Watt (Skotland)

Dels skal DCE i et andet konsortium – også med internationale partnere - være med til at understøtte arbejdet i Europa-Parlamentet for at sikre en effektiv udvikling og implementering af EU's miljøpolitik. Konsortiet skal bistå parlamentets miljøudvalg med analyser, notater og workshops inden for områderne luft, jord, vand, affald, miljøfarlige stoffer, støj og beskyttelse af biodiversitet. DCE’s eksperter skal bl.a. rådgive om luft-, vand-, jordforurening og miljøfarlige stoffer samt om beskyttelse af biodiversiteten. Kontrakten løber i fire år.

De internationale parter er her: Institut de Conseil et d’Etudes en Dévoloppement Durable (Belgien), Sustaninable Europe Research Institute (Østrig), Policy Studies Institute of the University of Westminster (England), University College London (England), Vlaamse Instelling Voor Technologisch Onderzoek (Belgien), Swedish Environment Research Institute (Sverige), Institut national de recherché en science et technologies pour l’environnement et l’agriculture (Frankrig), Fondazione ENI Enrico Mattei (Italien), Centre for Ecology & Hydrology (England), Environmental Policy Research Centre at Freie Universität Berlin (Tyskland), og Laboratory of Transportation Environmental Acoustics (Grækenland).

Parterne i konsortierne er særdeles anerkendte for forsknings- og udviklingsprojekter, ligesom konsortierne har lang erfaring fra samarbejde med institutioner som UNFCCC, UNDP, UNEP, Det Europæiske Miljøagentur, Europa-Kommissionen, Europa-Parlamentet, regeringer og ministerier.

DCE har i forvejen andre EU-rammekontrakter, herunder deltagelse i et konsortium, der under en flerårig aftale understøtter EU-Kommissionens arbejde med regler og direktiver på luftforureningsområdet. 

Kontakt: Direktør Hanne Bach, tlf. 8715 1348, hba@dce.au.dk 
               DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi
               Aarhus Universitet