Aarhus Universitets segl

Dansk luftforurening i relation til menneskers sundhed

Danmark er foran målsætningerne fra EU, når det gælder om at nedbringe sundhedsskadelig partikelforurening.

Partikelforureningen over Danmark er faldet, viser nyt statusnotat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi. (Foto: Colourbox).

Der er i løbet af de seneste ti år blevet færre skadelige partikler i luften over Danmark. Det viser et notat fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi til Miljøstyrelsen, som viser resultaterne af centrets målinger af luftforureningen i relation til EU’s luftkvalitetsdirektiv.

Direktivet forpligter blandt andet Danmark til at mindske mængden af fine partikler i luften (PM2,5) med 15 procent over en tiårig periode. Ifølge notatet fra forskerne ved DCE er Danmark foran dét mål med en nedbringelse af den gennemsnitlige årsmiddelværdi for indholdet af fine partikler i luften.

I notatet præsenteres årsmiddelværdier og de øvrige parametre, som anvendes i forbindelse med grænse- eller målværdier fastlagt i EU’s luftkvalitetsdirektiv. Resultaterne for 2019 sammenlignes med grænse- og målværdier i forhold til forpligtelserne i direktivet.

Fald i kvælstofdioxid
Også når det gælder kvælstofdioxid (NO2) ligger luftkvaliteten i Danmark på den gode side af grænseværdierne i luftkvalitetsdirektivet.

EU har fastlagt to grænseværdier for kvælstofdioxid, eftersom kvælstofdioxid påvirker menneskers helbred ved både langtids- og korttidseksponering. Grænseværdien i direktivet er af hensyn til langtidseffekter fastlagt ud fra årsmiddelværdien af kvælstofdioxid, som ikke må overskride 40 µg/m3 i gennemsnit over et kalenderår.

Af notatet fremgår det, at denne grænseværdi ikke var overskredet på nogle af målestationerne i 2019, og at årsmiddelværdien ved gademålestationen på H.C. Andersens Boulevard i 2019 var næsten 20% under grænseværdien.

Uændret ozon
EU har også en såkaldt informationstærskel for timemiddelværdien af ozon (O3). Når denne informationstærskel overskrides, skal befolkningen informeres om, at ozonniveauerne er høje, og at de høje koncentrationer vil kunne give anledning til mindre gener. Denne informationstærskel blev ifølge notatet overskredet én gang i 2019 på Sjælland og Fyn.

Forskerne præsenterer i notatet udviklingstendensen i de målte ozonniveauer, og af notatet fremgår det, at ozonkoncentrationen i luften ved de danske målestationer udviser en noget blandet udvikling: For landbaggrundsstationerne ses de højeste koncentrationer og generelt ses uændrede årsmiddelværdier siden målingernes begyndelse i 1990’erne. Til gengæld viser målingerne en svag stigning ved bybaggrundsmålestationerne og en tydelig stigning ved gademålestationerne.

Dette billede hænger ifølge notatet sammen med, at der navnlig i byerne er sket et stort fald i koncentrationerne af kvælstofoxider (samlebetegnelse for kvælstofdioxid og kvælstofmonooxid) niveauerne. Det store fald i kvælstofoxiderne har reduceret nedbrydningen af ozon i luften, hvilket resulterer i en stigning i koncentrationerne af ozon i byerne

I notatet giver forskerne en oversigt over resultaterne for følgende luftforureningskomponenter: Kvælstofdioxid (NO2), kvælstofoxider (NOx), ozon (O3), kulstofmonooxid (CO), svovldioxid (SO2), PM2,5 og PM10 (massen af partikler mindre end henholdsvis 2,5 og 10 µm) og partikelantal (antallet af partikler med diameter mellem 40 nm og 478/550 nm).

Læs hele notatet "Status for måling af luftkvalitet i 2019" her.

For yderligere oplysninger, kontakt venligst DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi ved seniorforsker Thomas Ellermann, tel@envs.au.dk, +45 87158526.