Blæst mindskede iltsvindet
Iltsvindet er aftaget i de indre danske farvande, men arealet er næsten to tredjedele større end på samme tid sidste år.
Efterårets blæst har forbedret iltforholdene i de indre danske farvande. I sidste halvdel af oktober dækkede iltsvindet knap 1.000 km², omkring halvdelen af udbredelsen i september.
Godt halvdelen af arealet var ramt af kraftigt iltsvind, svarende til omtrent Falsters areal. Der var desuden store områder med lavt iltindhold, især i det centrale og sydlige Kattegat. Arealet med iltsvind svarede til cirka en tredjedel af Fyn.
Det viser årets tredje iltsvindsnotat, som DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet har udarbejdet for Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.
Ved de seneste målinger var iltsvindet ophørt i Aarhus Bugt, Kalø Vig og Knebel Vig. Også i Smålandsfarvandet var iltforholdene forbedret markant efter stormen sidst i oktober. I Limfjorden blev der ikke registreret iltsvind sidst i oktober, og her er iltsvindet ifølge notatet formodentlig overstået for i år.
Stormens fulde effekt er endnu ikke målt
Flere perioder med kraftig blæst satte vandmasserne i bevægelse fra slutningen af september og gennem oktober. Størst betydning fik tre sammenhængende dage med meget kraftig blæst sidst i oktober, hvor der den ene dag var storm med vindstød af stærk stormstyrke.
Kraftig vind blander vandet og øger strømmen, så nyt iltrigt vand kan nå ned mod havbunden. Stormvejret forbedrede i oktober især forholdene på lavt og mellemdybt vand. På de dybe stationer, hvor Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø måler iltindholdet, blev forholdene også bedre højere oppe i vandet, mens det helt bundnære vand fortsat manglede ilt. Et mindre fald i bundvandets temperatur bidrog også til forbedringen, blandt andet fordi koldere vand mindsker iltforbruget.
Kun omkring en tredjedel af overvågningsstationerne blev besøgt efter stormen sidst i oktober. For de øvrige stationer vil stormens virkning først fremgå af efterfølgende målinger. Arealopgørelsen bygger på målinger fra 12.–28. oktober og afspejler derfor endnu ikke stormens fulde virkning.
Fortsat iltfrit ved bunden flere steder
Det sydlige Lillebælt og de omgivende farvande var fortsat særligt hårdt ramt. Også Mariager Fjord, den ydre del af Vejle Fjord, Haderslev Fjord, Aabenraa Fjord, den vestlige del af Ærøbassinet i Det Sydfynske Øhav og Flensborg Fjord var blandt de mest berørte områder i oktober.
I den indre del af Flensborg Fjord har bundvandet været helt eller næsten helt uden ilt siden midten af maj. I den ydre del af Aabenraa Fjord har tilsvarende forhold stået på siden det første tilsyn i begyndelsen af juni.
Flere steder var iltsvindet så kraftigt, at giftig svovlbrinte blev frigivet fra havbunden, blandt andet i Mariager Fjord, Aabenraa Fjord og det sydlige Lillebælt. Svovlbrinte kan slå fisk og bunddyr ihjel. I de hårdest ramte områder har det langvarige og intense iltsvind ifølge notatet haft store økologiske konsekvenser for livet nær bunden.
Næringsstoffer skaber grundlaget
En stor tilførsel af næringsstoffer skaber grundlaget for udbredt iltsvind. Næringsstofferne fremmer væksten af alger. Når algerne synker til bunds og nedbrydes af bakterier og andre mikroorganismer, bliver der brugt ilt. Hvis forbruget er større end tilførslen af ny ilt, opstår der iltmangel ved bunden.
I Danmark betegnes det som iltsvind, når vandet indeholder mindre end fire milligram ilt pr. liter. Ved kraftigt iltsvind er indholdet under to milligram pr. liter. Fisk og mobile bunddyr søger væk fra områder med iltmangel, mens længerevarende kraftigt iltsvind kan slå bunddyr og bundplanter ihjel.
Forskerne forventer, at iltsvindets udbredelse og styrke vil aftage yderligere i de kommende uger, når vinden tager til, og temperaturen falder. En længere periode med svag vind kan dog få iltsvindet til at tage til igen i nogle områder.
Læs notatet ” Iltsvind i danske farvande 24. september – 28. oktober 2026” her.
For yderligere oplysninger, kontakt seniorrådgiver Jens Würgler Hansen, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, telefon 30 18 31 09, e-mail: jwh@ecos.au.dk.