Den russisk-baltiske bestand af bramgæs er fredet i vinterkvartererne i Danmark, Tyskland og Nederlandene, men har jagttid i Rusland. Nye undersøgelser af bramgæs i Vestjylland foretaget i regi af DCE - Nationalt Center for miljø og Energi, Aarhus Universitet, viser, at næsten hver syvende voksne fugl (2+ år) har hagl i kroppen, og at jagttrykket på bestanden anslået ligger på 3-7 procent.

Lovlig jagt i Rusland, jagt på dispensation, jægernes forveksling af bramgæs med de jagtbare kortnæbbede gæs, men også regulært krybskytteri langs fuglenes trækrute og i Danmark er de mest sandsynlige forklaringer på de mange anskydninger af bramgæs, som en røntgenundersøgelse af 212 voksne fugle (2+ år) har vist. Næsten hver syvende af disse fugle, godt 13 procent, havde hagl i kroppen. Af 35 undersøgte et-årige fugle havde knap 6 procent hagl i kroppen.

Biolog Thomas Eske Holm har sammen med professor Jesper Madsen, begge Aarhus Universitet, stået for undersøgelsen, der beskrives i artiklen ”Incidence of embedded shotgun pellets and inferred hunting kill amongst Russian/Baltic Barnacle Geese Branta leucopsis”.

”Vi har flere vidneudsagn der beretter, at der ulovligt skydes bramgæs i Danmark, og det kan naturligvis være en medvirkende årsag til den høje anskydningsprocent. I det nordlige Rusland jages bramgæs lovligt, men der eksisterer ingen officiel statistik over antallet af nedlagte fugle. De kilder vi har, siger, at det russiske jagtudbytte kun er på få tusinde gæs, bl.a. fordi mange af de arktiske områder, hvor gæssene jages, er blevet forladt. Desuden giver en række lande dispensation til at nedlægge et mindre antal bramgæs, hvor fuglene er i konflikt med landbruget, og endelig kan jægerne forveksle bramgæssene med kortnæbbede gæs i især blandede flokke,” siger Thomas Eske Holm.

Bramgås med ét hagl indskudt i kroppen. Fuglen er undersøgt d. 29. marts 2011 ved Vest Stadil Fjord i Vestjylland. (Foto: Thomas Eske Holm)

Bestanden af de i EU-landene fredede bramgæs er over de seneste årtier steget og tæller nu 770.000 fugle. Tilvæksten i bestanden har især i Vadehavet og Vestjylland ført til skader på afgrøder og græsningsarealer, hvor fuglene overvintrer og fouragerer i stort tal. Naturstyrelsen har i de seneste år givet enkelte landmænd dispensation til at skyde et meget begrænset antal årligt (op til 30 fugle i alt), mens dispensationer f.eks. i Tyskland tillader, at 600 fugle nedlægges.

”Den russiske jagt og antallet og omfanget af dispensationer kan dårligt forklare, at 13 procent af bramgæssene er anskudte. Overføres denne procentandel på den samlede bestand, så flyver 96.000 bramgæs rundt med hagl i kroppen. Tallene tyder på, at bestanden kan være udsat for en del jagt inden for EU,” siger Thomas Eske Holm.

Han peger på, at mere viden hos jægerne om bramgæssene kan minimere risikoen for forvekslinger med andre gåsearter.

Thomas Eske Holm og Jesper Madsen anslår ved at sammenligne data for bramgæs med tilsvarende data for kortnæbbede gæs, at mellem 3 og 7 procent af bramgåsebestanden skydes årligt. Det svarer til 26.300-58.300 fugle.

”Selvom bestanden øges med cirka otte procent om året, så er dette indirekte anslåede jagttryk ikke uvæsentligt og bør tages med i fremtidige forvaltningsmodeller for bestanden,” siger Thomas Eske Holm.

Kontakt: Biolog Thomas Eske Holm, tlf. 8715 8761, teh@dmu.dk

DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi

Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Incidence of embedded shotgun pellets and inferred hunting kill amongst Russian/Baltic Barnacle Geese Branta leucopsis. Holm, T.E. & Madsen, J. 2012. European Journal of Wildlife Research. Online First. DOI: 10.1007/s10344-012-0649-8

Artiklen i pdf-format