Anbefalinger om miljøkrav til midler mod lattergas
Danske fødevarevirksomheder kan bruge nye anbefalinger til at kræve miljøtest af nitrifikationshæmmere, som kan mindske landbrugets udledning af lattergas.
Når danske marker får gødning, kan der dannes lattergas, som er en kraftig drivhusgas. Men såkaldte kemiske nitrifikationshæmmere kan mindske udledningen af lattergas med op til 40%.
I jorden omdanner mikroorganismer, blandt andet bakterier, ammonium fra gødningen til nitrat. Begge er former for kvælstof. Omdannelsen kaldes nitrifikation. Nitrifikationshæmmere bremser processen ved at hæmme de mikroorganismer, der udfører den. På den måde kan stofferne mindske dannelsen af lattergas. Hvor stor effekten er, varierer blandt andet med jordens temperatur og vandindhold.
Nye anbefalinger beskriver nu, hvordan midlerne bør undersøges for risikoen for at forurene grundvandet og skade livet i jorden. Anbefalingerne er samlet i en rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet, udarbejdet i projektet amoA med støtte fra Innovationsfonden.
Virksomheder kan stille krav
Anvisningerne kan eksempelvis bruges af Arla, Danish Crown og andre virksomheder, der ønsker at stille krav til leverandører af nitrifikationshæmmere. En leverandør skal kunne fremlægge undersøgelser af både stoffets vej gennem jorden og dets påvirkning af jordens mikroorganismer, hvis produktet skal leve op til anbefalingerne.
Undersøgelserne skal udføres med det færdige produkt, som sælges til landbruget. Nogle produkter frigiver eksempelvis det aktive stof gradvist fra små kapsler. Derfor kan produktets udformning have betydning for, hvor længe stoffet bliver i jorden.
Anbefalingerne er et forslag til minimumskrav, som skal give grundlag for at vurdere, om et produkt udgør en lav miljørisiko på de undersøgte områder. De er ikke en garanti for, at et produkt er uden risiko, og de dækker ikke alle de forhold, der normalt undersøges ved godkendelse af for eksempel pesticider, understreger forskerne.
Stofferne skal følges mod grundvandet
Når regnvand siver ned gennem jorden, kan det føre kemiske stoffer med sig. Den transport kaldes udvaskning. I de foreslåede test må hverken hæmmeren eller dens nedbrydningsprodukter nå grundvandet i koncentrationer over 0,1 mikrogram pr. liter. Et mikrogram er en milliontedel af et gram.
Et andet krav til stofferne bør handle om nedbrydning. Den tid, der går, før halvdelen af det aktive stof i hæmmerne er nedbrudt i jorden, må ifølge anbefalingerne højst være 180 dage. Der må heller ikke ophobes svært nedbrydelige stoffer, som dannes under nedbrydningen.
Skal et produkt kunne anvendes på alle danske jordtyper, anbefaler forskerne desuden to års målinger på to lermarker. Her skal undersøgelserne følge et forsøgsprincip, der allerede bruges i det danske varslingssystem for udvaskning af pesticider.
Jordens liv skal bevare sine funktioner
Jorden rummer bakterier, svampe og andre mikroskopiske organismer, som tilsammen kaldes jordens mikrobiom. De bidrager blandt andet til at nedbryde planterester og gøre næringsstoffer tilgængelige for planterne. Testene skal vise, om hæmmerne påvirker andre organismer og processer end dem, der er målet for behandlingen.
Testene udføres ved at undersøge RNA i jordprøver fra marker med og uden nitrifikationshæmmer. RNA er molekyler, som blandt andet bruges til at omsætte genernes koder til aktivitet i cellerne. Analyserne giver indblik i både hvilke organismer der er aktive, og hvilke opgaver de udfører. På den måde kan forskerne undersøge forandringer i både jordens biologiske mangfoldighed og dens funktioner.
Prøverne skal tages mindst seks gange gennem en vækstsæson. I forsøgene sammenlignes jord, som har fået gødning med hæmmer, med jord, der har fået samme gødning uden hæmmer. Hvis hæmmeren ændrer sammensætningen af mikroorganismerne, skal forskellen være forsvundet ved sæsonens slutning.
Læs hele rapporten ”Impact evaluation framework for nitrification inhibitor applications” her.
For yderligere oplysninger, kontakt venligst DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved professor Carsten Suhr Jacobsen, institutleder ved Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet.