Ammoniak bliver ofte nævnt som et muligt brændstof til fremtidens skibsfart, fordi branchen skal nedbringe sine CO2-udledninger. Et afgørende spørgsmål er, hvor meget ammoniak, der slipper ud af skibenes udstødning, hvis brændstoffet tages i brug. 

Et nyt videnskabeligt notat fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi for Miljø- og Ligestillingsministeriet peger på, at den grønne gevinst kan få en miljømæssig bagside, hvis ikke udledningerne fra skibsmotorerne renses effektivt.

Notatet undersøger et tænkt scenarie, hvor 30 procent af det konventionelle brændstof i skibstrafikken i Østersøen bliver erstattet af ammoniak. Beregningerne tager udgangspunkt i skibenes brændstofforbrug i 2022 og ser på flere forskellige niveauer af såkaldt ammoniak-slip. 

Det er et teknisk udtryk for den del af ammoniakken, som ikke bliver forbrændt i motoren, men i stedet slipper ud med røggassen. 

Det er netop her, forskellen mellem lave og høje udledninger opstår. I notatets værste scenarie, hvor ammoniakken forlader motoren uden efterbehandling, kan udledningen fra skibsfarten i Østersøen stige helt op til 171.000 ton ammoniak.

Lattergas og kvælstofoxider
Med efterbehandling – altså rensning af udstødningen med katalysator – falder de beregnede samlede udledninger i scenariet til mellem 220 og 560 ton. Det fremgår af notatet, at resultaterne derfor er meget følsomme over for antagelserne om udstødningens indhold af ammoniak.

I notatet hedder det, at udledningerne i et scenarie med efterbehandling er marginale sammenlignet med de landbaserede ammoniakudledninger i HELCOM-landene omkring Østersøen, mens de i værste fald uden efterbehandling kan nå op på at udgøre omkring 8 procent af de landbaserede udledninger.

Ifølge notatet kan forbrænding af ammoniak i skibsmotorer føre til udledning af blandt andet kvælstofoxider, uforbrændt ammoniak og lattergas. Ammoniak og kvælstofforbindelser kan bidrage til dannelsen af fine partikler i luften, som er skadelige for helbredet, og de kan også ende i naturen og bidrage til overgødskning af hav og land. Overgødskning betyder, at miljøet tilføres for meget næring, hvilket kan skade økosystemer. Lattergas er en kraftig drivhusgas.

Samtidig understreger notatet, at der i dag ikke findes lovgivning, der specifik regulerer ammoniak i udstødningen fra skibe. Derfor peger analysen også på et politisk og teknologisk spørgsmål: Hvis ammoniak skal spille en større rolle i skibsfarten, bliver krav til rensning og kontrol af udledninger så afgørende? 

Læs notatet: Potential ammonia emissions from ships using ammonia as fuel” her. (link)

For yderligere oplysninger, kontakt venligst DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved seniorforsker Steen Solvang Jensen, Institut for Miljøvidenskab.