Ulve er som andre pattedyr sårbare over for forstyrrelser, når ungerne er små. Dette drejer det sig især om de første seks uger efter fødslen, hvor hvalpene er for små til at følge forældrene. Hvis mennesker i denne periode opsøger ulvenes ynglehi, vil forældrene først forlade ungerne for siden ofte at flytte dem til et nyt hi, som kan befinde sig flere kilometer væk. Dette stresser forældre og unger og kan i yderste konsekvens medføre at hvalpe dør.

For at kunne beskytte ynglende ulve mod skadelig forstyrrelse har Miljøstyrelsen bedt DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi om at udarbejde et sæt anbefalinger for regulering af generel færdsel såvel som større, organiserede arrangementer i ulvenes yngletid nær ulves ynglehi.

Anbefalingerne er udformet som en vejledende check-liste, så man som arealforvalter kan være på den sikre side med hensyn til at undgå skadelig forstyrrelse af ulve i yngletiden.

Ifølge notatet flytter ulve oftest deres unger, hvis ynglehiet opsøges af mennesker. Selv om det fra andre undersøgelser er kendt, at flytning af små hvalpe er forbundet med en forøget dødelighed hos hvalpene, har man dog ikke dokumenteret dødsfald hos hvalpe pga. eksperimentelle forstyrrelser. Selv om ulve har flyttet hi pga. forstyrrelser, er der dog adskillige eksempler på, at de bruger hiet igen året efter.

Hensynsperioder og forstyrrelsesfri arealer
På grundlag af viden om ulves biologi, reaktioner på menneskelige forstyrrelser og praksis fra udlandet, giver DCE i notatet følgende generelle anbefalinger for håndtering af færdsel omkring ulvehier i yngletiden:

· Den mest forstyrrelseskritiske periode vil i Danmark strække sig fra 20. april til 1. juli. Hvis man ønsker at undgå, at trykke en vordende ulvemor væk fra sit planlagte ynglehi eller en ulvefamilie med mindre hvalpe bort fra deres ynglekvarter, vurderes en ”hensynsperiode” fra 1. april til 1. august at være tilstrækkelig.

· I tråd med udenlandske guidelines anbefales en forstyrrelsesfri afstand i forhold til generel færdsel uden for dagligt befærdede veje stier på mindst 500 m fra et aktiv ulvehi. Samtidigt anbefales et samlet forstyrrelsesfrit bevægelsesareal omkring hiet på ca. en kvadratkilometer.

· Dagligt befærdede skovveje inden for ’forstyrrelsesfri’ zoner kan fortsat være åbne for trafik, da ulvene ved deres valg af ynglested vil have vænnet sig til denne (forudsigelige) færdsel. Sidstnævnte forudsætter, at der ikke foregår ekstraordinær tilstrømning af nysgerrige i en grad, som vurderes forstyrrende for ulvene.

· Ved større, organiserede arrangementer (fx orienteringsløb) foreslås forsigtighedsprincippet anvendt, med en forstyrrelsesfri minimumsafstand fra ynglehiet på 1 km til fladefærdsel og 500 m til veje med daglig trafik.

· I mangel på viden om ulves reaktioner på natlig menneskelig aktivitet, foreslås at man ved nat-arrangementer udviser større forsigtighed end ved dag-arrangementer.

Læs hele DCE-notatet ”Ulves sårbarhed over for forstyrrelser i yngletiden - med særlig reference til organisering af større arrangementer i naturen” her. 

For yderligere oplysninger, kontakt venligst DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Peter Sunde, seniorforsker ved Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, psu@bios.au.dk / +45 20 63 07 04  eller Kent Olsen, videnskabelig chef ved Naturhistorisk Museum Aarhus,  kent@nathist.dk /+45 40 27 20 30