Aarhus Universitets segl

Konference om Regeringens nye ressourcestrategi

På DAKOFAs konference vil Miljøminister Ida Auken præsentere det netop offentliggjorte udspil til en kommende ressourceplan, hvorefter strategiens konkrete initiativer vil blive præsenteret af Miljøstyrelsen og sat til debat blandt eksperter og politiske aktører i sektoren.

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

Torsdag 24. oktober 2013,  kl. 09:30 - 16:00

Sted

Ingeniørhuset, København

Arrangør

DAKOFA

DAKOFA afholder konference om Regeringens nye ressourcestrategi "Danmark uden affald". Konferencen afholdes d. 24. oktober 2013, kl. 09.30-16.00, i Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31, 1780 København V

”Regeringen vil sætte et ambitiøst mål for, at vi skal genanvende langt mere af husholdningernes affald end i dag”, udtalte Statsminister Helle Thorning-Schmidt fra talerstolen i sin åbningstale i Folketinget. Dermed er banen lagt for en prioritering af affald og ressourcer, og det netop offentliggjorte udspil til en ressourcestrategi har allerede været flittigt drøftet ud fra såvel dens miljømæssige som dens økonomiske konsekvenser.

På DAKOFAs konference vil Miljøminister Ida Auken præsentere det netop offentliggjorte udspil til en kommende ressourceplan, hvorefter strategiens konkrete initiativer vil blive præsenteret af Miljøstyrelsen og sat til debat blandt eksperter og politiske aktører i sektoren. 

Den nationale ressourcestrategi vil bl.a. fremme genanvendelse af husholdningsaffald med mål for organisk affald, papir, pap, glas, træ og metal. Derudover opstilles også særskilte mål for affald for servicesektoren, elektronikaffald, shredderaffald samt krav til øget kvalitet i genanvendelsen af bygge- og anlægsaffald. Endelig vil der være fokus på biogas og bedre udnyttelse af næringsstofferne. 

Dermed er der rigeligt at tage fat på – hvilket vi i den grad vil gøre på DAKOFAs konference om strategien og dens konsekvenser. VEL MØDT! 

Tryk her for at se konferenceprogrammet i en printvenlig version og for at tilmelde dig

Tilmelding til konferencen kan ske allerede nu her på DAKOFAs hjemmeside. OBS: Vær opmærksom på, at der er et begrænset antal pladser!