Lauridsen, T.L., Bruhn, D., Clausen, P., Andersen, L.H., Pertoldi, C., Jeppesen, E. Søndergaard, M., Levy, E., Fox, A.D., Balsby, T.J.S., Bahrndorff, S., He, H., Pedersen, C.L. & Nielsen, H.H. 2021. Udvikling af en forvaltningsstrategi, der tilgodeser hele økosystemet i De Østlige Vejler. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 186 s. - Videnskabelig rapport nr. 428. http://dce2.au.dk/pub/SR428.pdf
De Østlige Vejler er et unikt naturområde bestående af brakvandssøer, rørskove og engområder, som har international betydning for yngle- og trækfugle. Gennem de seneste årtier har der været anvendt forskellige driftsplaner. Seneste driftsplan og forvaltningspraksis har haft fokus på sikring af god vandkvalitet samt at forbedre forholdene for truede engfugle. Resultatet af den valgte forvaltningspraksis er ikke kendt. Nærværende projektrapport giver en samlet aktuel status for De Østlige Vejler med fokus på såvel planter som dyr i hele området. Endvidere giver projektet en beskrivelse af, hvorvidt plante- og dyrelivet i fx rørskoven eller på engarealerne er afhængig af eksempelvis søernes tilstand eller vandstand.
De samlede resultater fra søerne i De Østlige Vejler viser, med undtagelse af Lund Fjord, generelt en forværring af tilstanden i perioden 1999/2000 til 2019. Fosforkoncentrationen er øget signifikant i Selbjerg Vejle og Glombak, og der er en stigende tendens i Han Vejle. Den øgede næringsstofkoncentration har resulteret i en ændret fiskebestand fra tidligere aborredominans til nu skalledominans. Denne tendens er også observeret i flere af småsøerne. Der er ikke observeret en ændring i konduktivitet og dermed salinitet gennem årene.
Ændringen i fiskebestanden resulterer i mindre dyreplanktonindivider og dermed mindre effektive algegræssere, hvilket har medvirket til øget klorofylindhold og dermed dårligere sigtbarhed i vandet og således forringede vækstbetingelser for undervandsvegetationen. Dette er kommet til udtryk i tilbagegang af de små kransnålalgearter, hvorimod den mere tolerante Akstusindblad generelt er gået frem i de fleste af såvel store som små søer.
Isotopresultaterne fra de undersøgte søer viser, at de mest påvirkede søer (Selbjerg Vejle, Glombak og Lund Fjord) er dem, som er mest animalsk/human påvirkede, indikerende en landbrugspåvirkning. Derimod er de mere isolerede systemer som Han Vejle og småsøerne i mindre grad animalsk/human påvirkede.
Samlet betragtet har søerne således bevæget sig fra en tilstand med bedre sigtdybde mod en tilstand med ringere sigtdybde og øget klorofyl og næringsindhold.
Bygholmengen udviser ikke klare miljøgradienter i forhold til fugtighed, salinitet og næring, men er et mere komplekst, mosaikpræget habitat med et varieret terræn. Det er derfor også vanskeligt at give en entydig forvaltningsanbefaling, men det nuværende græsningstryk virker tilpas i forhold til at opretholde plantebiodiversiteten.
Hvis Bygholm skal tilbage til en bedre tilstand som strandeng, bør Bygholmengen ikke oversvømmes (overrisles) med ferskvand fra Lund Fjord kanal. Ønskes det derimod at skabe en god botanisk strandengslokalitet på Bygholmengen, kan det anbefales at lade engen oversømme med saltvand fra Limfjorden. Dette kan dog skabe en risiko for søernes tilstand.
I relation til erosionsrisiko og dermed negativ vandstandspåvirkning af vegetationen er det er vanskeligt at anbefale en specifik vandstandskote på Bygholmengen. Dette skyldes primært, at Bygholmengen varierer i terræn, hvorved der ved regulering skabes nye områder, hvor den kritiske bundhastighed for erosion overskrides. Områder med lavere vandstand undergår således størst sedimenttransport af blandt andet organisk materiale, hvorfor forudsætninger for vegetation kan forringes.
Rørskovsområder af forskellig alder er blevet undersøgt og hvert af de undersøgte områder indeholdt unikke plantearter, mens kun en tredjedel af alle plantearter blev fundet på tværs af alle undersøgte områder. Størst mulig plantediversitet kan derfor opretholdes i en rørskov med størst mulig habitat-heterogenitet, hvilket kan opnås ved at høste/slå forskellige områder med års mellemrum og samtidig efterlade urørte områder.
Tilsvarende har rørskovens pleje/forvaltning også indflydelse på biomassen af invertebrater, således at rørhøst øger biomassen af både flyvende og overfladelevende invertebrater. Rørhøst og rørskovens alder påvirker også sammensætningen af de hvirvelløse dyr, idet forskellige grupper af hvirvelløse dyr trives i hver rørskovsalder. Resultaterne viser således størst mulig total diversitet i rørskove med forskellige aldre.
Kapitlet omhandlende fuglene i De Østlige Vejler introducerer først områdets betydning fra ynglende og rastende fugle, både i et internationalt og nationalt perspektiv. Området placeres, ud fra antallet af arter nævnt i fuglebeskyttelsesområdets udpegningsgrundlag, i Danmarks top-7. Dernæst gennemgås udviklingen i antal af udvalgte arter tilknyttet henholdsvis søerne, engene og rørsumpene i området.
Det påvises, at antallet af rastende Knop- og Pibesvane samt Blishøne er faldet markant i De Østlige Vejler. Det er et forhold, der sandsynligvis kan forklares ved de reducerede mængder og en forskydning i artssammensætningen af undervandsplanter, især i Selbjerg Vejle og Glombak, som førhen var de vigtigste fourageringsområder for de nævnte fuglearter. En forvaltning der sigter imod en bedre vandkvalitet i søerne, vil derfor forventeligt være gavnlig for fuglesamfundene tilknyttet søerne.
For fugle tilknyttet engområder, særligt Bygholmengen, henvises til tidligere undersøgelser af ynglende vadefugle og anbefalinger om drift af engarealer, som tilgodeser denne artsgruppe. Endvidere vises det, at antallet af svømmeænder i området både forår og efterår er begunstiget af forholdsvis høje vandstande. Det anbefales derfor at hæve den hidtidige, anbefalede forårsvandstand, et tiltag der vurderes at være gunstigt for ikke kun svømmeænder men også ynglende engfugle. Sikring af disse arters forekomst i høje antal vil også være gavnligt for flere arter af rovfugle tilknyttet De Østlige Vejler.
For de Bilag 1-arter som er tilknyttet rørsumpene i yngletiden, er der for Rørdrum og Rørhøg indikationer på, at såvel prædation og vandstandsforhold kan påvirke bestandens størrelse; i rørdummens tilfælde også vintervejrlig. Den relative betydning af de forskellige faktorer er ikke undersøgt. Det anbefales desuagtet at sikre høje vandstande i de dele af De Østlige Vejler, hvor det er muligt, for at gøre fuglenes reder mere sikre overfor prædation.
De markant stigende antal af gæs, der er set i Vejlerne de senere år, har ført til spekulation om, hvorvidt næringsstoffer tilført søerne fra overnattende fugles fækalier kan have bidraget til den forringede vandkvalitet i søerne. De mængder af næringstoffer, som via fugle tilføres de store søer, Lund fjord, Selbjerg Vejle og Glombak, er små og typisk under én procent af de mængder af næringsstoffer, som kommer fra søernes oplande og fra atmosfæren. I Han vejle kan fuglenes bidrag være mere betydende for søens vandkvalitet. Fugletællinger viser at langt de fleste gæs flyver til overnatning på Bygholmengen. Telemetridata underbygger at kortnæbbede gæs, én af de to talrigeste arter i området, bliver på engen hele natten.
