Nøjgaard, J. K., Massling, A., Ellermann, T., 2020. The Particle Project 2019. Aarhus University, DCE – Danish Centre for Environment and Energy, 22 pp. Scientific Report from DCE – Danish Centre for Environment and Energy No. 385. http://dce2.au.dk/pub/SR385.pdf
I The Particle Project 2019 rapporteres resultater af målinger af partikelstørrelsesfordelingen i intervallet op til 1 µm, partikelantal samt elementært kulstof i Københavns bybaggrund. Disse målinger er et supplement til luftovervågningsprogrammet under NOVANA. Resultaterne for bybaggrund sammenholdes med tilsvarende resultater fra en landlig station nord for Roskilde (RISØ), en station i den Københavnske forstadsby Hvidovre (HVID), samt fra en station i trafikeret gade i København (HCAB). Herudover rapporteres udviklingstendenser for PM2,5 og PM10 fra målinger med høj tidsopløsning. PM2,5 og PM10 angiver koncentrationen af partikler med diameter mindre end hhv. 2,5 og 10 µm.
Langtransporterede partikler og deres gasformige forstadier bidrager til partikelantal for partikler med en diameter mindre end 1 µm. Langtransporterede partikler udgør den største andel på de landlige stationer og en mindre andel på stationerne i bybaggrund og forstad, hvor lokale kilder spiller en relativt større rolle. Mindst er andelen af langtransporterede partikler målt på gadestationerne, hvor den største andel udgør bidraget fra lokal trafik. Det relativt største bidrag fra langtransporterede partikler ser man i landlig baggrund på målestationen RISØ. Det næststørste relative bidrag fra langtransporterede partikler finder man i bybaggrund på HCØ, dernæst kommer HVID (forstadsby), mens dette bidrag udgør den mindste relative andel på HCAB (trafikeret gade). Fra 2018 til 2019 aftog partikelantallet på alle stationer, men kun HCAB og HVID udviste et gennemgående fald fra 2017 til 2019, hvilket omfatter både en andel af de ultrafine partikler (her defineret som partikler fra 41 – 110 nm) og andelen fra 110 – 478/550 nm (den øvre grænse afhænger af instrumenttypen). Et mindre konsistent billede ses for RISØ og HCØ, hvor partikelantallet i 2018 oversteg det målte i både 2017 og 2019. Det skal dog bemærkes, at 2018 meteorologisk set var usædvanlig tør. Man havde ca. 40% mindre nedbør i løbet af sommeren 2018 end gennemsnittet for de tilsvarende sommerperioder i 2017 og 2019 (DMI, 2020). Denne forskel i nedbørsmængder har stor betydning for afsætningen af atmosfæriske partikler og dermed for luftens indhold af partikler.
Når man ser på partikelmasse i form af PM2,5 og PM10 målt med høj tidsopløsning, så viser resultaterne aftagende årsmiddelværdier på HCAB mellem 2017 og 2018, og ligeledes mellem 2018 og 2019. Aftagende årsmidler er ligeledes målt på den landlige lokalitet RISØ og gadestationen i Danmarks næststørste by Aarhus. Den geografiske fordeling for PM10 udviste et stort span, hvor årsgennemsnittet på HCAB (27 µg/m3) var dobbelt så højt som på RISØ (13 µg/m3). Den høje tidsopløsning i data er udnyttet i forbindelse med analyse af langtransport og ugentlig variation i trafikkens bidrag til partikelmasse på HCAB.
Årsmiddel af EC-koncentrationen på HCØ udgjorde 0,32 µg/m3 i 2019. Den gennemsnitlige koncentration af EC i 2019 var lavest på den landlige station RISØ. EC var 22% højere på HCØ og 43% højere på HVID, dvs. koncentrationen af EC var højere på forstadsstationen end på den Københavnske bybaggrundsstation. På den Københavnske gadestation HCAB var EC koncentrationen 1,0 µg/m3 eller omkring en faktor 4 højere end på RISØ. EC årsmiddelkoncentrationerne ændrede sig 3-6% på stationerne RISØ, HCØ og HVID mellem 2017 og 2019, mens der blev målt et 13% fald på HCAB mellem 2017 og 2019.
