Aarhus University Seal

Nr. 333: Miljøbaseret revisionsresultater fra Kvanefjeld REE, U og Zn-projekt

Hansen, V., Asmund, G. & Larsen, M.B. 2019. Environmental baseline audit results from Kvanefjeld REEs, U and Zn project. Exploration activities 2007-2017. Audit: 29 August to 5 September 2017 by DCE and GINR. Aarhus University, DCE – Danish Centre for Environment and Energy, 34 pp. Scientific Report No. 333. http://dce2.au.dk/pub/SR333.pdf

Sammenfatning

Violeta Hansen fra Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE), Gert Asmund fra DCE og Morten Birch Larsen fra Grønlands Naturinstitut (GN) har gennemført miljøtilsyn på Kvanefjeld fra 29. august til 5. september 2017.

Siden 2007 har Greenland Minerals and Energy Limited (GMEL) gennemført efterforskningsaktiviteter ved Kvanefjeld – et projekt om udvinding af sjældne jordarter, uran (U) og zink (Zn) i Sydgrønland. GMEL har gennemført baseline-miljømoniteringen ved Kvanefjeld. Baseline-moniteringsaktiviteter inkluderer ekstern dosismonitering, passiv radon- og thoronmonitering, real time radon- og thoron-gasmonitering, monitering af radons henfaldsstoffer, støvmonitering og analyse af udvalgte ikke-radioaktive og radioaktive stoffer i støv og miljøprøver. Polonium-210 er analyseret i en række biologiske prøver, og radium-226, radium-228 og bly-210 er analyseret i et mindre antal af vandprøverne. Omfanget af moniteringen varierer fra år til år i perioden fra 2007 indtil nu. GMEL’s prøvesteder inkluderer Kvanefjeld- plateauet, Narsaq by, gården som ligger omtrent halvvejs mellem Narsaq og Kvanefjeldet, og området mellem Narsaq og Kvanefjeldet. Monitering blev gennemført hen over sommer- og vintermånederne og moniteringsrapporter blev sendt til EAMRA (Breheny 2012a, 2012b, 2014).

Under tilsynet målte DCE gammadosis i Narsaq by, mellem Narsaq og Kvanefjeld samt ved Kvanefjeld. For at kunne verificere GMEL’s miljømæssige baseline-studier blev følgende miljøprøver indsamlet af DCE og GN som en del af tilsynet:

  • Ferskvand fra Narsaq Elv, Taseq Elv, Kvane Elv, Søen uden navn og dens udløb samt det gamle Risø-mineudløb.
  • Drikkevand fra Kukasuk, Napassup Kuva og Landnamselven.
  • Fjordvand ved 0 m (overfladevand) og ved dybden 30 m ved GMEL’s foreslåede udledningspunkt for spildevand.
  • Biota-prøver som lav, blåmuslinger, tang, fjeldørred (ørred).

De indsamlede miljøprøver blev transporteret til DCE’s laboratorie i Roskilde og analyseret for ikke-radioaktive stoffer ved brug af ICP-MS og radioaktive stoffer ved alfa spektrometri. Resultaterne er inkluderet i denne rapport. Det er nummer to tilsynsrapport for Kvanefjeld-projektet af DCE og GN.

Generelt er DCE’s resultater af analyserede baseline-prøver fra Narsaq/Kvanefjeld nogenlunde sammenlignelige med GMEL’s tidligere rapporterede resultater for tilsvarende prøver. Denne rapport inkluderer for første gang resultater af uran (U), thorium (Th) og polonium-210 (Po-210) niveauer i drikkevand fra Narsaq. Baggrundsgammadosis i Narsaq by og radioaktive stoffer i analyserede prøver (undtagen lav) er ikke forhøjede og er sammenlignelige med baseline-værdier andre steder (Vesterbacka P. 2005, 2007). Niveauer af Po-210 (680 Bq/Kg d.w.) i lav indsamlet fra Narsaq er højere ved sammenligning med niveauer af Po-210 i lav indsamlet i Danmark og Sverige (200 Bq/Kg d.w.) (Persson and Holm 2011). Høje niveauer af F og ikke-radioaktive stoffer, som også inkluderer REE, er rapporteret i vand og biologiske prøver indsamlet fra Narsaq.