Søndergaard, M., Johansson, L.S., Olesen, A. & Levi, E. 2019. Anvendelsen af hydromorfologiske kvalitetselementer til understøttelse af økologisk tilstandsvurdering i søer. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 48 s.. - Videnskabelig rapport nr. 317. http://dce2.au.dk/pub/SR317.pdf
I EU’s vandrammedirektiv er det beskrevet, hvordan søers hydromorfologiske forhold skal indgå i den overordnede vurdering af søers økologiske tilstand. De hydromorfologiske forhold omfatter seks elementer: 1) vandstrømningens volumen og dynamik, 2) vandets opholdstid, 3) forbindelse til grundvandsforekomster, 4) variation i søens dybde, 5) volumen og bundforhold og 6) søbreddens struktur.
Disse seks elementer er analyseret nærmere i denne rapport med henblik på at vurdere deres relevans for danske søer og for eventuelt at kunne anvise metoder til, hvordan værdier for de hydromorfologiske elementer kan anvendes i vurderingen af den økologiske tilstand. I rapporten anvendes flere forskellige angrebsvinkler: litteraturstudie af, hvordan de hydromorfologiske variable kan tænkes at påvirke de biologiske kvalitetselementer, hvordan man forholder sig til de hydromorfologiske variable i andre lande, analyse af danske hydromorfologiske data og multivariate analyser.
Overordnet set vurderes de hydromorfologiske elementer at spille en ringe rolle for de biologiske kvalitetselementer i forhold til den rolle, de vandkemiske forhold (næringsstoffer m.m.) har. For specifikke søer kan især variationer i vanddybde, søbreddens struktur og bundforholdene påvirke flere af de biologiske forhold. Det er undersøgt, hvordan Sverige, Estland, Tyskland og Skotland anvender og angiver afgræsninger for de hydromorfologiske elementer, og især for Sverige findes præcise afgrænsninger i forhold til en referencetilstand.
Analyser af de danske hydromorfologiske data begrænses i betydelig grad af de tilgængelige data og i nogle sammenhænge også af, hvor godt indsamling af danske data beskriver hydromorfologiske forhold. I alle de tilfælde, hvor der findes data, er der dog tale om store forskelle imellem søer og også inden for de enkelte søer igennem sæsonen og fra år til år. Dette gælder eksempelvis for søernes vandtilførsel og for variationer i søernes vanddybde. Det synes ikke muligt at etablere afgrænsninger af de hydromorfologiske data for grupper af søer (søtyper), og fastlæggelsen af hydromorfologiske afgrænsninger i forhold til en referencetilstand må derfor tage udgangspunkt i den specifikke sø.
De multivariate analyser kunne kun gennemføres for op til 76 søer, og det betyder, at resultaterne af disse analyser må tages med forbehold. Analyserne bekræfter dog, at de hydromorfologiske elementers betydning for de biologiske kvalitetselementer generelt er ringe i forhold til betydningen af de vandkemiske forhold.
Ved anvendelsen af de hydromorfologiske elementer som støtte til vurdering af danske søers økologiske tilstand foreslås det for den enkelte sø først vurderet, om nogle af de hydromorfologiske elementer kan være årsag til, at målsætningen ikke er opfyldt. Hvis dette er tilfældet, vil det være nødvendigt at fastsætte de hydromorfologiske referenceforhold for den specifikke sø. Dette kan ske på baggrund af målinger gennem én eller to planperioder (6-12 år), så de naturlige variationer kan vurderes. Efter fastlæggelse af de søspecifikke referenceforhold foreslås afgrænsningen mellem de økologiske tilstandsklasser indtil videre fastlagt med udgangspunkt i det system og de værdier, der anvendes i Sverige.
