Johansson, L.S., Søndergaard, M. & Landkildehus, F. 2019. Søer 2017. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 42 s. - Videnskabelig rapport nr. 307.
http://dce2.au.dk/pub/SR307.pdf
Overvågningsprogrammet
Det nuværende overvågningsprogram for søer (inkluderet i NOVANA) omfatter overvågning i forhold til EU’s vandrammedirektiv (Den Europæiske Union 2000) og EU’s habitatdirektiv (Den Europæiske Union 1992). Jf. vandrammedirektivet gennemføres der to overordnede typer af overvågning; kontrolovervågningen og den operationelle overvågning. Jf. habitatdirektivet foregår der kontrolovervågning og kortlægning af habitatnaturtyper i søer. For kontrolovervågningen og kortlægningen af habitatnaturtyper i vandhuller og småsøer <5 ha findes der et særskilt program. Placeringen af søerne omfattet af de forskellige overvågningstyper i henhold til vandrammedirektivet og som omtales i denne rapport er vist i figur 0.1.
Kontrolovervågningen af søer jf. vandrammedirektivet inddeles i to typer: overvågningen af den generelle tilstand i søer (repræsenteret ved de såkaldte KT-søer, som omfatter 180 søer >5 ha, hvor hver sø bliver undersøgt hvert sjette år), samt overvågningen af udviklingen i søer (de såkaldte KU-søer, der omfatter 18 søer >5 ha). I den operationelle overvågning (de såkaldte OP-søer), der er rettet mod søer, som er i risiko for ikke at opfylde natur- og miljømålet for deres tilstand, er der i perioden 2011-2017 undersøgt i alt 447 søer >5 ha (heri er ikke medregnet de søer i kontrolovervågningen, som også overvåges operationelt). I tabel 0.1 er der givet en oversigt over søerne (antal og prøvetagningsår), der er repræsenteret i denne rapport.
I forhold til implementeringen af vandrammedirektivet og udarbejdelsen af vandområdeplaner arbejdes der i Danmark med 11 forskellige søtyper, der afgrænses i forhold til vanddybde (dyb, lavvandet), kalkholdighed (kalkrig, kalkfattig), brunfarvning (brunvandet, ikke brunvandet) og saltholdighed (fersk, brak). Præsentationen af data i denne rapport følger i de fleste tilfælde denne inddeling.
Miljøstyrelsen (MST) forestår den standardiserede prøveindsamling. Alle indsamlede data indberettes til Fagdatacenter for Ferskvand, som udarbejder årlige statusrapporter om den generelle tilstand og udvikling.
En oversigt over fire nøgleparametre (totalfosfor, totalkvælstof, klorofyl a og sigtdybde) i de undersøgte overvågningssøer er givet i tabel 0.2. Overordnet ligner søerne, der blev undersøgt i 2016 og 2017 i de to overvågningsprogrammer hinanden. Medianværdien for indholdet af klorofyl a ligger for søerne i begge overvågningstyper omkring 40 µg/l. Dog er medianværdien for koncentrationen af totalfosfor lidt højere i OP-søerne end i KT-søerne, og sigtdybden i søerne i kontrolovervågningen er på 1,29 m, mens den i søerne i den operationelle overvågning er på 0,85 m.
Kontrolovervågning af tilstand
De 64 KT-søer, der er undersøgt i 2016-2017 repræsenterer syv forskellige søtyper, hvoraf søtype 9 (lavvandede) og søtype 10 (dybe) er de to mest almindelige. De fleste af søerne har et højt indhold af klorofyl (median af sommergennemsnit er 40 µg/l) og en relativ lav sigtdybde (median af sommergennemsnit er 1,29 m).
Langt de fleste af de 64 KT-søer er nu undersøgt gennem tre perioder (2004-2009, 2010-2015 og 2016/2017). Der er store variationer søerne i mellem, men generelt er der kun tale om små ændringer over tid. I type 9-søerne er der en tendens til øget plantedække og dybdegrænse, mens der i søtype 10-søerne er en tendens til et større antal fisk.
En del af KT-søerne er også undersøgt før 2004, og for 29 af disse søer er der i de fleste tilfælde mindst otte års data. Det gør det muligt at analysere de enkelte søers udvikling nærmere, set over hele perioden siden 1989. Denne analyse viser at det overordnede eutrofieringsniveau i søerne er faldet. Sigtdybden er øget, mens indholdet af klorofyl a, totalfosfor og totalkvælstof er reduceret. I omkring halvdelen af søerne er der sket forbedringer, mens den øvrige halvdel er uændret. De største ændringer er sket i løbet af 1990’erne, men for nogle parametre er udviklingen fortsat ind i 00’erne.
Operationel overvågning af søernes tilstand
I perioden 2011-2017 er der i den operationelle overvågning undersøgt 447 søer, som er i risiko for ikke at opfylde natur- og miljømålet. Søerne er udvalgt med henblik på at vurdere, om der er eller vil opnås målopfyldelse i søerne, eller om der er behov for indsats, og de er således ikke repræsentative for tilstanden i de danske søer. Overvågningen i perioden 2011-2017 omfatter 10 søtyper, hvoraf type 9 og 10 er de mest almindeligt undersøgte og til sammen udgør 56 % af alle søerne omfattet af den operationelle overvågning.
Den mest næringsrige søtype, både hvad angår indhold af totalfosfor og totalkvælstof, er type 15 (kalkrig, brunvandet, saltholdig, lavvandet), og det er også her, der ses de højeste klorofylkoncentrationer og den laveste sigtdybde. De mest næringsfattige søtyper er type 1 (kalkfattig, lavvandet, ikke-farvet, fersk), type 2 (som type 1, men dyb) og 10 (kalkrig, dyb, ikke-farvet, fersk), og det er også disse søtyper, der har de laveste koncentrationer af klorofyl og de højeste sigtdybder.
Undervandsplanternes dybdegrænse og dækningsgrad er størst i de tre næringsfattige søtyper (type 1, 2 og 10), hvor også sigtdybden er størst. Det gennemsnitlige antal arter af undervandsplanter er størst i søtype 10 og mindst i søtype 15.
Klimatisk set var 2017 lidt varmere end gennemsnittet for de seneste 26 år – årsmiddeltemperaturen for hele Danmark var 8,9 °C i 2017 mod 8,6 °C i perioden 1990-2017. Især i månederne maj og oktober var temperaturen højere end normalt. I forhold til perioden 1961-1990 var temperaturen 1,2 °C højere i 2017.
Nedbørmængden i 2017 var højere end normalt, 847 mm mod et gennemsnit på 714 mm for perioden 1961-1990 og 761 mm for perioden 1990-2017. Især perioden juni-oktober var nedbørsrig. Den arealspecifikke ferskvandsafstrømning var i 2017 på 357 mm, hvilket er lidt højere end normalen for 1990-2017.
Analyserne af totalkvælstof og totalfosfor var fejlbehæftede i 2016. Derfor indgår de to parametre ikke i rapportering af data fra 2016. Der kan også være fejl i analyser af totalfosfor og totalkvælstof siden 2008, så derfor må tolkning af disse data indtil videre tages med forbehold.
