Søndergaard, M., Johansson, L.S. & Levi, E. 2018. Danske søtyper. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 162 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 282. http://dce2.au.dk/pub/SR282.pdf
Søer er fra naturens side mere eller mindre forskellige. Variationer i morfologi, jordbundsforhold samt påvirkningen fra søernes oplande fører til forskellige typer og skaber varierede levesteder for planter og dyr. Inddelingen af søer i typer anvendes blandt andet i forbindelse med implementeringen af EU’s vandrammedirektiv. Her har man brug for at vide, hvordan den økologiske tilstand vurderes i forskellige typer af søer, og hvilke krav der eventuelt skal stilles til deres næringsstofindhold for at forbedre deres tilstand. Vurdering af tilstand og eventuelle krav til reduktion af næringsstoftilførslen for de 857 danske søer, der er omfattet af vandrammedirektivet, er beskrevet i de danske vandområdeplaner. Heri er anvendt 11 forskellige søtyper.
Der er ingen naturlige, klare grænser mellem den ene eller den anden søtype, og der vil altid være tale om glidende overgange. Anvendelsen af specifikke afgrænsninger kan imidlertid være nødvendigt af administrative årsager for at kunne definere søtyper, som kan anvendes til at etablere fælles retningslinjer og sammenligningsgrundlag for grupper af søer. Formålet med denne rapport er således at fastsætte den mest hensigtsmæssige afgrænsning mellem forskellige typer af søer til brug i forvaltningen. Dette er gennemført ved at revurdere den nuværende typeinddeling på baggrund af de nyeste data, der er indsamlet i forbindelse med den nationale overvågning. Dette har omfattet en typeinddeling i forhold til de fire hovedinddelingskriterier: alkalinitet, farvetal, vanddybde og salinitet, som alle er anvendt i de nuværende vandområdeplaner. Derudover har formålet også været at vurdere eventuelle øvrige inddelingskriterier.
I analyserne er der anvendt eksisterende data fra danske søer, som i nogle tilfælde går helt tilbage til 1989, indsamlet i forbindelse med de nationale overvågningsprogrammer. Udvalget af disse søer og frekvensen, hvormed de overvåges, repræsenterer ikke nødvendigvis alle søtyper lige godt, men giver et nogenlunde dækkende billede af de danske søer og deres vandkemiske og biologiske forhold. Der er enten anvendt ét sæt data for hver sø eller i andre tilfælde ét sæt data fra hver sø fra hvert år, der er målinger fra. Bortset fra beskrivelserne af de sæsonmæssige variationer er der anvendt sommergennemsnitlige værdier.
De fleste danske søer har en relativ høj alkalinitet (kalkholdighed). Halvdelen har en alkalinitet over 2,4 meq/l, og blandt søerne over 5 ha har 92 % en alkalinitet over 0,2 meq/l, der tidligere har været anvendt til at afgrænse kalkrige og kalkfattige søer. I de enkelte søer kan alkaliniteten variere betydeligt både fra år til år og gennem sæsonen. Som typefordelende faktor har alkaliniteten størst indflydelse på forekomsten af undervandsplanter. I de lavalkaline søer dominerer grundskudsplanter som lobelie og strandbo, mens langskudsplanter, omfattende blandt andet en række arter af vandaks og kransnålalger, dominerer i de mere kalkrige søer.
Ved afgrænsningen i søtyper efter alkalinitet anbefales anvendt en afgrænsning ved 0,2 meq/l, svarende til den nuværende typologi. Alternativt kan der anvendes en afgrænsning ved 1 meq/l, hvilket vil harmonere med den grænse, der har været anvendt ved interkalibreringen mellem danske og europæiske data.
De fleste danske søer er ikke, eller kun i ringe grad, brunvandede (farvet af opløste humusstoffer), og dette kommer til udtryk ved et lavt farvetal. Blandt de indsamlede data har 77 % af søerne over 5 ha et farvetal under 60 mg Pt/l, der udgør den nuværende grænse mellem brunvandede og ikke-brunvandede søer. Blandt søerne mellem 1 og 5 ha er en større andel brunvandede. Også farvetallet kan variere betydeligt fra år til år og ligeledes gennem sæsonen. Som typefordelende faktor i forhold til artsforekomst slår farvetallet ikke stærkt igennem, men det kan skyldes, at det anvendte datasæt kun omfatter få søer med et højt farvetal.
Ved afgrænsningen i søtyper efter farvetal anbefales anvendt en afgrænsning ved 60 mg Pt/l, svarende til den nuværende. Alternativt kan der anvendes en afgrænsning ved 90 mg Pt/l, hvilket vil svare til den øvre af to grænser anvendt i den nordiske søtypologi. Afgrænsningen er usikker på grund af det begrænsede antal data fra middel og stærkt brunvandede søer.
Størsteparten af de danske søer er lavvandede, og det betyder, at vandet i søerne er fuldt opblandet og året rundt uden temperaturlagdeling (springlag). Halvdelen af søerne over 5 ha omfattet af det anvendte datasæt har en middelvanddybde under 1,3 m, og kun 10 % har en maksimumsdybde over 10 m. I forhold til søerne omfattet af de nuværende vandområdeplaner, hvor der også tages højde for varighed og omfang af lagdeling, er 18% karakteriseret som værende dybe. Som typefordelende faktor i dybe og lavvandede søer er vanddybden først og fremmest relevant i forhold til, om der etableres et springlag om sommeren. Ud over dybde afhænger springlagsdannelse imidlertid også af søstørrelse og klimatiske variationer, og det gør det vanskeligt at fastsætte en klar afgrænsning i lagdelte eller ikke lagdelte søer alene på baggrund af vanddybde.
Ved afgrænsning i søtyper efter vanddybde anbefales anvendt en afgrænsning i dybe og lavvandede søer ved en middeldybde på 3 m. Hvis der kan etableres en sikker beskrivelse af lagdelingens omfang og varighed – evt. ved anvendelsen af modeller – kan dette i stedet anvendes som inddelingskriterie. Alternativt kan der anvendes tre søtyper: 1) lavvandede søer, som aldrig eller meget sjældent lagdeles, 2) søer som i perioder lagdeles, men ikke hele sommeren og 3) dybe søer, som altid lagdeles hele sommeren.
De fleste danske søer er ferske, men langs kyster og fjorde ligger der en del store søer, som er mere eller mindre brakke. Blandt søerne over 5 ha har 14 % en salinitet (saltholdighed) over ca. 1 ‰. Saliniteten varierer ofte betydeligt fra år til år og gennem sæsonen, afhængigt af klimatiske og hydrologiske forhold. Saliniteten har en betydelig indflydelsen på artsforekomsten af både undervandsplanter, planteplankton og fisk. De største ændringer i artsforekomsten sker når saliniteten øges fra ferskvand til brakvand med en salinitet på omkring 1 ‰. Især inden for den første halve promille reduceres artsforekomsten af planteplankton og undervandsplanter betydeligt. Blandt arter af fisk sker der en mere jævn nedgang i artsantallet ved øget salinitet.
Ved afgrænsningen af søtyper efter salinitet anbefales anvendt en afgrænsning ved 0,5 ‰ (som nu), eller alternativt ved 1 ‰.
Blandt øvrige potentielle inddelingskriterier af søtyper er vurderet søstørrelse og den hydrauliske opholdstid. Søstørrelse har betydning for etablering af lagdeling og det potentielle artsantal. Den arealspecifikke næringsstoftilførsel er koblet til den hydrauliske opholdstid, og i søer med meget kort opholdstid kan biomassen af planteplankton være relativt lav, fordi planktonet hele tiden skylles ud af søen.
Søstørrelse indgår allerede nu i forbindelse med den økologiske klassificering på baggrund af undervandsplanter, men derudover anbefales søstørrelse ikke yderligere anvendt i typeinddelingen af søer. Den hydrauliske opholdstid anbefales ikke anvendt til yderligere typeinddeling af søer.
Multivariate analyser blev anvendt til at illustrere, hvordan en given forekomst af arter afhænger af en række kårfaktorer og ikke kun én. To forskellige analysemetoder viste, hvordan arter af undervandsplanter, planteplankton og fisk grupperer sig i forhold til disse kårfaktorer, og hvordan multivariate analyser kan anvendes til at fastsætte grupper af søer og værdier af alkalinitet, farvetal, ledningsevne og salinitet, der kan bruges til at adskille forskellige søtyper.
I tabel 0.1 er der givet en oversigt over anbefalinger til inddeling af danske søtyper. Der er også angivet forslag til alternative afgrænsninger. Anbefalingerne vil give 16 potentielle søtyper, men i praksis, og som anvendt i de nuværende vandområdeplaner, findes kun 11 af disse i Danmark. I forhold til den nuværende typeinddeling er den primære forskel, at der anbefales anvendt en fast middelvanddybde til at adskille dybe og lavvandede søer. Hvis kendskabet til hyppighed og omfang af lagdeling kan beskrives tilstrækkeligt præcist, kan forekomsten af lagdeling dog stadigvæk anvendes.
