Bak, J., Løfstrøm, P. & Damgaard, C.F. 2018. Vurdering af virkninger på natur og miljø af forskellige modeller for ændret regulering af ammoniakemission. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 88 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 275.
http://dce2.au.dk/pub/SR275.pdf
Der er foretaget miljøkonsekvensvurdering af forskellige modeller og delmodeller udarbejdet af Miljøstyrelsen til ændring af den specifikke ammoniakregulering. Konsekvenser for natur og miljø er belyst frem mod 2035 for de forskellige kategorier af såkaldt ammoniakfølsom natur, der indgår i den nuværende ammoniakregulering. Miljøeffekter er primært belyst ved en beregning af mulige effekter for nitratudvaskning. Belysning af effekter på anden natur, effekter i udlandet og effekter på sundhed har ikke været en del af opgaven.
Der er i fremskrivningen anvendt et scenario, hvor udenlandske emissioner følger lofterne i gældende internationale aftaler, primært EU’s NEC direktiv, medens udviklingen i danske ammoniakemissioner følger den seneste danske emissionsfremskrivning, der aktuelt ligger en smule over NEC forpligtigelsen.
Strukturudviklingen i landbruget er baseret på en fremskrivningsmodel leveret af IFRO, Københavns Universitet, hvor strukturudviklingen fremover forventes at følge samme mønster som for den sidste 10 års periode. Dvs. at antallet af fuldtidslandbrug (aktuelt ca. 10.000) omtrentligt halveres over en 10 års periode, medens ejendommenes størrelse ca. fordobles; dog med væsentlige regionale forskelle, så husdyrproduktionen fortsat forventes at rykke mod vest.
Det forventes, at arealandelen af ammoniakfølsom natur med overskridelse af tålegrænsen vil falde fra ca. 42 % i 2015 til 15 % 2035, for arealer, hvor der ikke forventes at være en væsentlig kantpåvirkning eller lokal påvirkning fra gødningsudbringning. Faldet skyldes primært en forventet reduktion i udenlandske NOx emissioner. Overskridelserne vil dog være større for naturarealer, fx kategori 1 natur, hvor også de mere følsomme arter på områderne ønskes beskyttet, idet tålegrænsen for beskyttelse af de mest følsomme arter vil være lavere end en grænse, der kun beskytter struktur og funktion. På trods af det forventede fald i deposition forventes kvælstofbelastning stadig at medvirke til en negativ udvikling på en stor del af naturarealet, både som følge af de tilbageblivende overskridelser af tålegrænserne og som følge af effekter af tidligere meget høje depositionsniveauer. Lokaliseringen af de fremtidige større ejendomme vil have stor betydning for denne udvikling.
De opstillede modeller og delmodeller vil alle fjerne begrænsninger for et større eller mindre antal ejendomme, der vil få mulighed for større emissioner ift. et ’baseline’ scenario, hvor den eksisterende regulering fortsætter. Det forventes imidlertid ikke, at alle vil udnytte muligheden, idet husdyrproduktionen som nævnt forventes at blive nedlagt på et stort antal ejendomme, og andre vil bevare status quo. Som den nuværende ammoniakregulering er udformet, er en meget stor del af ejendomme med husdyr i en eller anden udstrækning begrænsede af ammoniakreguleringen. Der er således 84 % af de nuværende ejendomme, der ligger under 1000 m fra kategori 3 natur (inkl. skov) og dermed kan være begrænsede af reglerne vedr. kat. 3 natur, så de ikke vil kunne udvide vilkårligt uden at udvidelsen (også) skal vurderes ift. disse regler.
Det vil derimod kun være en mindre del af ejendommene, der over en given tidsperiode faktisk bliver berørt af ammoniakreguleringen forstået på den måde, at deres produktion og emissioner vil være anderledes end den ville have været uden reguleringen. Forstået på denne måde vil en ejendom kunne blive berørt, hvis den skal godkendes efter reglerne, enten ifm. en ønsket udvidelse eller omlægning eller som følge af anden lovgivning eller revurdering. Af de således muligt berørte ejendomme vil 14 % være berørt, beregnet for 2015, og andelen vil stige til 16 % i 2030 som følge af, at ejendommene gennemsnitligt bliver større. Ejendommene kan berøres i meget forskellig grad; fra ikke at kunne få tilladelse til helt så stor en udvidelse i emission som ønsket til at skulle reducere emissionen ift. nu-niveauet. For baseline er antallet af berørte ejendomme i størrelsesorden 500 over en 10 års periode. Den mulige ekstra emission fra stald og lager for de to hoved-modeller (1 & 2) er, for alle berørte ejendomme akkumuleret fra 2015 til 2025, hhv. 1300 t og 1100 t, hvilket skal ses i forhold til en (forventet) samlet dansk ammoniakemission med nugældende regler på ca. 55.000 t i 2025.
Natur og miljøeffekter er beregnet ud fra en fremskrivning af landbrugsstrukturen med den beskrevne fremskrivningsmodel, der for den enkelte ejendom for hvert år (som sandsynlighed) beskriver, om ejendommen udvider, lukker eller bevarer status quo. For ejendomme, der udvider eller af anden grund skal godkendes, beregnes den mulige emission med udgangspunkt i et givent sæt af regler. Beregningen foretages for alle ejendomme, og natur- og miljøeffekter af de enkelte modeller og delmodeller beregnes som forskellen til baseline (fortsættelse af den nugældende regulering).
Som udgangspunkt forventes vurderingen at være forholdsvis robust. Der er dog nogle væsentlige faktorer, der bidrager til, at effekterne kan over- eller undervurderes: i) udviklingen på de berørte ejendomme kan begrænses af anden regulering (Naturbeskyttelsesloven, VVM-reglerne eller efter konkret vurdering ift. Habitatdirektivets Artikel 6.3), ii) en del ejendomme vil være en del af samme bedrift, hvor en (større) udvidelse på ét produktionssted kan medføre en tilsvarende mindre udvidelse andetsteds, iii) en øget produktion vil også medføre en øget mængde husdyrgødning, hvoraf størstedelen vil udbringes og medføre ammoniakemission. Lokale effekter heraf er ikke medregnet, men kan være større end effekten af ekstra emission fra stald/lager, iv) der vil være effekter på ammoniakfølsom natur, der ikke indgår i de nuværende kategorier 1 - 3. Nettoeffekten af disse faktorer er ikke kvantificeret. Vedr. beskyttelsen som følge af anden regulering kan det mere generelt bemærkes, at hvis det antages, at § 3 naturen vil have samme beskyttelse i kraft af Naturbeskyttelsesloven og VVM-reglerne som er givet i dag i kraft af husdyrloven, vil en ændring i reglerne i husdyrloven ikke have betydning for disse arealer – men heller ikke medføre erhvervsmæssige gevinster. For Natura 2000 områderne må der forventes under alle omstændigheder at skulle foretages en væsentligheds- og (evt.) konsekvensvurdering efter Habitatdirektivets artikel 6.3 for projekter, der kan medføre emissionsforøgelse i nærheden af områderne. Resultatet heraf må forventes at svare til resultatet af brug af en udfordringsret, som er belyst gennem nogle af delmodellerne. Det har ligget udenfor dette projekt at belyse, om de foreslåede ændringer vil medføre behov for anden regulering fx i kraft af Habitatdirektivets artikel 6.2.
Med de ovennævnte forbehold er hovedkonklusionen af undersøgelsen, at gennemførelse af en af de to hovedmodeller vil have stor betydning for kvælstofbelastningen og den forventede udvikling i naturtypernes tilstand frem mod 2030; størst for model 1. Nogle af delmodellerne vil berøre et meget lille (< 20) antal ejendomme, men med store natureffekter.
Model 1 vil ift. baseline give 19 % større areal med overskridelse af tålegrænserne, medens model 2 vil give 12 % forøgelse. Betragtes den samlede kvælstofbelastning af den ammoniakfølsomme natur, vil de to modeller reducere effekten af fremtidige danske og internationale emissionsreduktioner målt på kvælstof-belastning af naturarealet med hhv. 25 % (1, samlet) og 15 % (2, samlet). Den ekstra akkumulerede mængde kvælstof på arealer med overskridelse af tålegrænsen vil være 1100 t N for model 1 og 600 t N for model 2 for perioden 2015 - 2035. Denne kvælstofmængde kan være meget dyr, og for nogle naturtyper umulig at fjerne med naturpleje. På en del naturarealer forventes en fortsat for høj kvælstofbelastning at give irreversible skader over de næste årtier.
Der mangler metoder til at kvantificere effekter på enkelt-arter, men det forventes at omkring 10 % af de danske arter af højere planter er i tilbagegang som følge af kvælstofbelastning. Over halvdelen heraf er rødlistede- eller bilag IV arter, hvor (de mulige) levesteder vil kræve beskyttelse mod for høj kvælstofbelastning også frem mod 2035.
