Nielsen, O.-K., Plejdrup, M.S., Winther, M., Nielsen, M., Gyldenkærne, S., Mikkelsen, M.H., Albrektsen, R., Thomsen, M., Hjelgaard, K., Fauser, P., Bruun, H.G., Johannsen, V.K., Nord-Larsen, T., Vesterdal, L., Callesen, I., Caspersen, O.H., Rasmussen, E., Petersen, S.B., Baunbæk, L. & Hansen, M.G. 2018. Denmark's National Inventory Report 2018. Emission Inventories 1990-2016 - Submitted under the United Nations Framework Convention on Climate Change and the Kyoto Protocol. Aarhus University, DCE – Danish Centre for Environment and Energy 851 pp. Scientific Report from DCE – Danish Centre for Environment and Energy No. 272. http://dce2.au.dk/pub/SR272.pdf
Denne rapport er Danmarks årlige rapport – den såkaldte Nationale Inventory Report (NIR) for 2018. Rapporten beskriver drivhusgasopgørelsen som blev fremsendt til FN’s konvention om klimaændringer (UNFCCC) og Kyotoprotokollen den 15. april 2018. Rapporten indeholder detaljerede informationer om Danmarks drivhusgasudslip for alle år fra 1990 til 2016. Rapportens struktur er i overensstemmelse med UNFCCC’s retningslinjer for rapportering. Forskellen mellem Danmarks NIR 2018 som blev fremsendt til EU-Kommissionen den 15. marts 2018 og denne rapport til UNFCCC, vedrører det territorium rapporteringen omfatter. NIR 2018 til EU-Kommissionen omfatter Danmark, mens NIR 2018 til UNFCCC omfatter Danmark, Grønland og Færøerne. For at sikre at opgørelserne er sammenhængende og gennemskuelig, indeholder rapporten detaljerede oplysninger om opgørelsesmetoder og baggrundsdata for alle årene fra 1990 og til 2016.
Denne emissionsopgørelse for årene 1990 til 2016, er som tidligere årlige opgørelser, rapporteret i formatet Common Reporting Format (CRF) som Klimakonventionen foreskriver anvendt. Emissionsopgørelsen i CRF foreligger med denne rapportering således, at der er separate CRF for Danmark (EU og KP – CP2), Grønland, Færøerne, for Danmark og Grønland (KP – CP1) samt for Danmark, Grønland og Færøerne (Klimakonventionen). CRF-tabellerne indeholder oplysninger om emissioner, aktivitetsdata og emissionsfaktorer for hvert år, emissionsudvikling for de enkelte drivhusgasser samt den totale drivhusgasemission i CO2-ækvivalenter.
Følgende emner er beskrevet i rapporten: Udviklingen i drivhusgasemissionerne, metoder mv. som anvendes til opgørelserne i de emissionskategorier som findes i CRF-formatet, usikkerheder, genberegninger, planlagte forbedringer og procedure for kvalitetssikring og –kontrol. Teksten i kapitel 2-9 og kapitel 11 omhandler kun Danmark som omfattet af EU. Oplysninger om emissionsopgørelsen for Grønland og Færøerne er inkluderet i henholdsvis kapitel 16 og annex 8. Kapitel 17 indeholder informationer for den samlede aflevering for Danmark og Grønland under Kyotoprotokollen (f.eks. om udviklingen i emissioner over tid, usikkerheder og identifikation af nøglekategorier).
Denne rapport indeholder ikke det fulde sæt af CRF-tabeller. Det fulde sæt af CRF-tabeller er tilgængelige på EIONET, som er det Europæiske Miljøagenturs rapporterings-internetsite:
http://cdr.eionet.europa.eu/dk/Air_Emission_Inventories
Med hensyn til gengivelsen af tal i CRF-formatet, gøres opmærksom på at det er med dansk notation: “,” (komma) for decimaladskillelse og “.” (punktum) til adskillelse af tusinder. I rapporten er den engelske notation brugt: “.” (punktum) for decimaltegn og for det meste mellemrum for adskillelse af tusinder. Den engelske notation for adskillelse af tusinder med “,” (komma) er for det meste ikke brugt på grund af risikoen for fejltolkninger for danske læsere.
DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet er på vegne af Miljø- og Fødevareministeriet samt Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet ansvarlig for udregning og afrapportering af den nationale emissionsopgørelse til EU og til UNFCCC (FN's konvention om klimaændringer) såvel som til UNECE-konventionen om langtransporteret grænseoverskridende luftforurening. Som følge heraf er DCE ansvarlig for udførelse og publicering af opgørelserne af drivhusgasemissioner og den årlige rapportering til EU og UNFCCC for Danmark. DCE er den centrale institution for Danmarks nationale system til drivhusgasopgørelser under Kyotoprotokollen. Ydermere er DCE ansvarlig for rapportering af drivhusgasemissionsopgørelser til Klimakonventionen for Kongeriget Danmark (Færøerne, Grønland og Danmark), samt Danmarks og Grønlands samlede rapportering til Kyotoprotokollen. DCE deltager desuden i arbejdet i regi af Klimakonventionen og Kyotoprotokollen, hvor retningslinjer for rapportering diskuteres og vedtages og i EU's moniteringsmekanisme for opgørelse af drivhusgasser, hvor retningslinjer for rapportering til EU reguleres.
Arbejdet med de årlige opgørelser udføres i samarbejde med andre danske ministerier, forskningsinstitutioner, organisationer og private virksomheder. Grønlands Klima- og Infrastrukturstyrelse er ansvarlig for levering af opgørelser for Grønland til DCE. Færøernes miljømyndighed (Umhvørvisstovan) er ansvarlig for de færøske opgørelser.
Til Klimakonventionen rapporteres følgende drivhusgasser:
Det globale opvarmningspotentiale, på engelsk Global Warming Potential (GWP), udtrykker klimapåvirkningen over en nærmere angivet tid af en vægtenhed af en given drivhusgas relativt til samme vægtenhed af CO2. Drivhusgasser har forskellige karakteristiske levetider i atmosfæren, således for CH4 ca. 9 år og for N2O ca. 130 år. Derfor spiller tidshorisonten en afgørende rolle for størrelsen af GWP. Typisk vælges 100 år. Herefter kan effekten af de forskellige drivhusgasser omregnes til en ækvivalent mængde CO2, dvs. til den mængde CO2 der vil give samme klimapåvirkning. Til rapporteringen til Klimakonventionen er vedtaget at anvende GWP-værdier for en 100-årig tidshorisont, som ifølge IPCC’s fjerde vurderingsrapport er:
Regnet efter vægt og over en 100-årig periode er metan således ca. 25 og lattergas ca. 298 gange så effektive drivhusgasser som kuldioxid. For andre drivhusgasser der indgår i rapporteringen, de såkaldte F-gasser (HFC, PFC, SF6, NF3) findes væsentlig højere GWP-værdier. Under Klimakonventionen er der ligeledes vedtaget GWP-værdier for disse baseret på IPCC’s anbefalinger. Således har f.eks. SF6 en GWP-værdi på 22 800. I denne rapport anvendes de GWP-værdier, som UNFCCC har vedtaget.
Endvidere rapporteres de indirekte drivhusgasser Kvælstofilte (NOx), Kulilte (CO), Ikke-metan flygtige organiske forbindelser (NMVOC) og Svovldioxid (SO2).
Sammenfatning S.2.-4. omhandler alene opgørelsen for Danmark. Opgørelsen for Grønland, Danmark og Grønland samt for Færøerne beskrives i kapitel 16 og 17 samt i Annex 8.
De danske opgørelser af drivhusgasemissioner følger metoderne som beskrevet i IPCC’s retningslinjer. Opgørelserne er opdelt i seks overordnede sektorer, 1. energi, 2. industrielle processer og produktanvendelse, 3. landbrug, 4. arealanvendelse (Land Use Land Use Change and Forestry: LULUCF), 5. affald og 6. andet. Drivhusgasserne omfatter CO2, CH4, N2O og F-gasserne: HFC’er, PFC’er, SF6 og NF3. I Figur S.1 ses de estimerede drivhusgasemissioner for Danmark i CO2-ækvivalenter for perioden 1990 til 2016. Figuren viser Danmarks totale udledning med og uden LULUCF-sektoren (Land Use and Land Use Change and Forestry). Til venstre i figur S.1 ses det relative bidrag til Danmarks totale udledning (uden LULUCF) i 2016 for sektorerne 1-3 og 5. For sektor 1. energi er transport (hovedsagelig vejtransport) vist særskilt. Sektor 4. LULUCF indgår ikke i denne figur da sektoren omfatter kilder, der bidrager med både optag og udledninger.
I overensstemmelse med retningslinjerne for opgørelserne er emissionerne ikke korrigerede for handel med elektricitet med andre lande og temperatursvingninger fra år til år. CO2 er den vigtigste drivhusgas og bidrager i 2016 med 74,0 % af den nationale totale udledning uden LULUCF-sektoren, efterfulgt af CH4 med 14,0 % og N2O med 10,6 %, mens HFC’er, PFC’er og SF6 kun udgør 1,4 % af de totale emissioner uden LULUCF-sektoren. Set over perioden 1990-2016 så har disse procenter været stigende for CH4 og F-gasser og svagt faldende for N2O. For CO2 har procenterne fluktueret mere gennem perioden. Netto CO2-emissionen fra LULUCF er i 2016 14,3 % af den nationale totale emission eksklusiv LULUCF. Med hensyn til sektorerne (figur S.1) så bidrager energi ekskl. vejtransport (hovedsageligt stationære forbrændingsanlæg), transport og landbrug mest i 2016 (Figur S.1). De nationale totale drivhusgasemissioner i CO2-ækvivalenter er faldet med 28,3 % fra 1990 til 2016, hvis nettobidraget fra skovenes og jordernes udledninger og optag af CO2 (LULUCF) ikke indregnes, og faldet med 25,7 % hvis LULUCF indregnes.
Tabel S.1 viser emissioner/optag fra LULUCF i 2016.
CO2-emissionen fra energisektoren udgjorde i 2016 72,4 % af den samlede drivhusgasemission udtrykt i CO2-ækvivalenter (ekskl. LULUCF og indirekte CO2). Drivhusgasemissionen from energisektoren (CRF 1A1) er faldet med 46,5 % fra 1990 til 2016. De relativt store udsving i emissionerne fra år til år skyldes handel med elektricitet med andre lande, herunder særligt de nordiske. De høje emissioner i 1991, 1994, 1996, 2003 og 2006 er et resultat af stor eksport af elektricitet, mens de lave emissioner i 1990, 1992, 2005, 2008 og 2011-2014 skyldes import af elektricitet. Den væsentligste årsag til dette fald er faldende fossilt brændselsforbrug, hovedsageligt for kul og naturgas.
Udledningen af CH4 fra energiproduktion har været stigende på grund af øget anvendelse af gasmotorer, som har en stor CH4-emission i forhold til andre forbrændingsteknologier. Anvendelsen af gasmotorer er dog blevet mindre siden liberaliseringen af elmarkedet, hvilket har ført til lavere CH4-emissioner fra energisektoren. CH4 emissionen fra husholdninger er stegte på grund af et stigende forbrug af brænde i ovne og kedler. Transportsektorens drivhusgasemissioner er steget med 20,5 % siden 1990 hovedsagelig på grund af voksende vejtrafik.
Emissionen fra industrielle processer og produktanvendelse – hvilket vil sige andre processer end forbrændingsprocesser – udgør i 2016 4,2 % af de totale danske drivhusgasemissioner. De vigtigste kilder er cementproduktion, kølesystemer, opskumning og kalcinering af kalksten. CO2-emissionen fra cementproduktion - som er den største kilde - bidrager med 2,2 % af den totale emission i 2016. Emissionen fra cementproduktion er steget med 24,1 % fra 1990 til 2016. Den anden største kilde er emission af HFCs i forbindelse med køling og aircondition. Tidligere var den andenstørste kilde N2O fra produktion af salpetersyre. Produktionen af salpetersyre stoppede i midten af 2004, hvilket betyder, at N2O-emissionen er nul for denne kilde fra 2005.
Landbrugssektoren bidrager i 2016 med 21,0 % til den totale drivhusgasemission i CO2-ækvivalenter og er den vigtigste sektor hvad angår emissioner af N2O og CH4. Siden 1990 er drivhusgasemissionen fra landbruget faldet med 16,9 %. Faldet skyldes hovedsageligt et fald i emissionen af N2O.
I 2016 bidrog landbruget med 80,3 % af den totale emission af CH4. Siden 1990 er emissionen af CH4 fra husdyrenes fordøjelsessystem faldet med
8,1 % grundet et faldende antal kvæg. Emissionen fra gødningshåndtering er dog i samme periode steget med 19,6 %. Dette skyldes, at der er sket en overgang fra traditionelle staldsystemer med fast gødning til flere gyllebaserede staldsystemer med højere emissioner. Samlet set er CH4 emissionen fra landbrug faldet med 0,4 % siden 1990.
I 2016 bidrog landbruget med 89,0 % af den totale emission af N2O. Siden 1990 er N2O emissionen fladet med 26,5 %, hvilket skyldes en lang række virkemidler med formål at begrænse tabet af kvælstof til vandmiljøet. Dette har medført et fald i udskillelsen af kvælstof fra husdyr, bedre udnyttelse af kvælstoffet i husdyrgødningen samt et fald i anvendelsen af handelsgødning. Disse ting har alle ført til en reduceret emission af N2O.
LULUCF-sektoren skifter mellem at udgøre et nettooptag og en nettoudledning. Gennemsnitligt for perioden 2012-2016 udgør LULUCF et nettoudledning svarende til 3-9 % af den samlede drivhusgasudledning, inklusiv LULUCF. Skov har været et stort optag indtil 2014, men var en lille kilde i 2015 og 2016. Siden 2013 har skov været et netto optag på 5252 kt CO2-ækvivalenter. Landbrugsjorde er estimeret til i 2016, at udgøre en emission på 6,0 % af den samlede emission. Dette skyldes hovedsageligt det dyrkede areal på organiske jorde. Græsmarker er en kilde svarende til 2,0 % af den samlede emission. Dette skyldes også hovedsageligt de organiske jorde. Emissionen fra landbrugsjorde er faldet støt siden 1990 samlet med 23 %, men emissionen fra græsmarker er steget pga. arealovergange fra landbrugsjord til græs.
Affaldssektoren udgør i 2016 2,5 % af den danske totalemission. Drivhusgasemissionen fra sektoren er faldet med 30,0 % fra 1990 til 2016. Den største kilde er lossepladser, som i 2016 udgør 49 % af sektorens drivhusgasemission. Reduktionen skyldes især et fald i CH4-emissionen fra lossepladser på 59,7 % pga. reducerede mængder affald, der går til deponi.
Håndtering af spildevand bidrager med 13,8 % til sektorens samlede drivhusgasemission. CH4-emissionen fra spildevandshåndtering er steget med 15,9 % siden 1990, mens N2O emissionen er faldet med 40,2 %. Da al affaldsforbrænding udnyttes til el- og varmeproduktion, indgår emissionerne i CRF kategorien 1A. Emissioner fra kompostering og biogas produktion er steget gennem tidsserien, på grund af stigende mængder af affald, der gennemgår disse processer.
En mere detaljeret redegørelse findes i kapitel 10.
Rapporten indeholder en plan for kvalitetssikring og -kontrol af emissionsopgørelserne. Kvalitetsplanen bygger på IPCC’s retningslinjer og ISO 9000 standarderne. Planen skaber rammer for dokumentation og rapportering af emissionerne, så opgørelserne er gennemskuelige, konsistente, sammenlignelige, komplette og nøjagtige. For at opfylde disse kriterier, understøtter datastrukturen arbejdsgangen fra indsamling af data til sammenstilling, modellering og til sidst rapportering af data.
Som en del af kvalitetssikringen, udarbejdes der for emissionskilderne rapporter, der detaljeret beskriver og dokumenterer anvendte data og beregningsmetoder. Disse rapporter evalueres af personer uden for Aarhus Universitet, der har høj faglig ekspertise inden for det pågældende område, men som ikke direkte er involveret i arbejdet med opgørelserne. Indtil nu er rapporter for stationære forbrændingsanlæg, transport og landbrug blevet evalueret. Desuden er der gennemført et projekt, hvor de danske opgørelsesmetoder, emissionsfaktorer og usikkerheder sammenlignes med andre landes, for yderligere at verificere rigtigheden af opgørelserne.
De danske opgørelser af drivhusgasemissioner indeholder alle de kilder, der er beskrevet i IPCC’s retningsliner.
I Annex 5 er der flere informationer om fuldstændigheden af den danske drivhusgasopgørelse.
Genberegninger og forbedringer bliver løbende udført i forbindelse med emissionsopgørelserne. De sektorspecifikke genberegninger og forbedringer er beskrevet i sektorafsnittene i denne rapport (Kapitel 3-7). Et generelt overblik er inkluderet i Kapitel 9.
