Feld L, Jakobsen HH, Göke C, Hendriksen NB, Rømer JK & Jensen AN. 2021. Sanitary survey rapport 16. Nissum Bredning. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 72 s. - Teknisk rapport nr. 217. http://dce2.au.dk/pub/TR217.pdf
Det fremgår af reglerne i kontrolforordningen for animalske fødevarer (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854), at mikrobiologisk klassificering af produktionsområder for muslinger m.m.[1] og den dertil hørende prøveudtagningsplan skal bygge på en ”sanitary survey”. En sanitary survey er en vurdering af interaktionerne mellem potentielle forureningskilder, klimaforhold, vandbevægelser m.m. i området. EU-Kommissionens vejledning i udarbejdelse af sanitary survey (EU, 2017) har dannet basis for denne rapport. Der er dog i visse tilfælde taget hensyn til den danske praksis for mikrobiologisk prøveudtagningsfrekvens og tidligere klassificering foretaget på baggrund af denne, som beskrevet i bekendtgørelse om muslinger m.m., herefter kaldet muslingebekendtgørelsen, BEK nr. 1793 af 02/12/2020, og opsummeret i appendiks 7.
Rapporten behandler området Nissum Bredning, som omfatter syv produktionsområder (P1, P2, P3, P4, P10, P29 og P216), der er beliggende i Nissum Bredning og afgrænset af Oddesund i øst og Thyborøn Kanal, der åbner mod Nordsøen, i vest.
Rapporten er en revision af den tidligere rapport for Nissum Bredning (Larsen m.fl. 2017). Erfaringen fra tidligere sanitary surveys
(https://bios.au.dk/forskningraadgivning/temasider/sanitary-survey/) har vist, at der er forskel på, hvor stor betydning de emner, der behandles i de enkelte appendikser, har for potentiel mikrobiologisk forurening. Desuden har nogen af emnerne en karakter, som betyder, at der ikke kan forventes at være sket betydende ændringer inden for en 5-6 års periode. Dette gælder eksempelvist oceanografiske og klimatiske forhold. Derfor er der ikke foretaget gentagelse af dataindsamling og beskrivelse af disse emner i nærværende rapport. I stedet henvises der i hovedrapporten til det tilsvarende appendiks i den foregående rapport (Larsen m.fl., 2017).
I området Nissum Bredning findes der en lille forekomst af blåmuslinger, og fiskeriet efter blåmuslinger i P1 var ubetydeligt med landinger af få tons i årene 2014 og 2015. Det primære fiskeri i området har været målrettet europæisk østers, som er fundet i høje tætheder, og hvorpå der er registreret et væsentligt kommercielt fiskeri fra områderne P1-P4 i den seneste periode fra 2012-2020. Landingerne i de enkelte produktionsområder har varieret betydeligt fra år til år. Foruden fiskeri efter europæisk østers har der også foregået fiskeri af andre arter, herunder bl.a. hjertemusling og i mindre omfang stillehavsøsters, som er en invasiv art. Derudover er der fanget store mængder søstjerner. Der er registreret fire tilladelser til muslingeopdræt inden for området Nissum Bredning, hvor der dog p.t. ikke foregår egentlig produktion til høst.
Rapporten understøttes af offentligt tilgængelige data fra overvågning af mikrobiologisk forurening i området Nissum Bredning, hvor indholdet af E. coli og Salmonella[2] blev bestemt i prøver af muslinger m.m. udtaget i forbindelse med erhvervets egenkontrol og prøver udtaget af Fødevarestyrelsen til verifikation af egenkontrollen. Det skal bemærkes, at der er anvendt information og data, som blev hentet fra de omkringliggende kommuners hjemmesider samt fra Danmarks Statistik. I mange tilfælde kan rapporter, der er hentet fra internettet, efterfølgende være blevet fjernet eller flyttet ved ændringer på kommunernes eller ministeriernes hjemmesider. Samtidig kan dynamiske tabeller, der er dannet med webbaserede dataapplikationer, ændres, når der kommer nye data, eller hvis der sker revision af de underliggende data. Det kan derfor ikke garanteres, at alle referencer, anvendt information og data fremadrettet vil være tilgængelige på nettet.
Fra den danske muslingeovervågning findes der et begrænset sæt historiske data for E. coli-niveauer i muslinger m.m. indsamlet fra produktionsområder i Nissum Bredning gennem de seneste 10 år (2011-2020). Gennem denne periode blev der fra hele området analyseret i alt 374 prøver for E. coli, hvoraf størstedelen blev udtaget fra P1-P3. Fra den seneste 3-årsperiode (2018-2020) blev der for P1, P2 og P216 indsamlet hhv. 21, 22 og 10 prøver, mens der for de resterende områder ikke blev indsamlet prøver i denne periode. Der blev således for alle områder udtaget et mangelfuldt antal prøver (<24) til at opnå mikrobiologisk klassificering.
De analyserede prøver blev udtaget af bundmuslinger fra havbunden. Prøverne bestod alle af østers, hvoraf halvdelen ikke blev artsbestemt, mens de øvrige bestod af europæisk østers (Ostrea edulis) og stillehavsøsters (Crassostrea gigas). Foruden prøveudtagninger til undersøgelse for E. coli blev der yderligere udtaget 86 prøver til undersøgelse for Salmonella inden for den seneste 10-årsperiode (før 2017). I ingen af disse prøver blev der påvist Salmonella.
Datasættet for de analyserede prøver viste generelt en god mikrobiologisk hygiejne, idet 98 % (366) af prøverne udtaget i hele rapportområdet gennem den seneste 10-årsperiode viste lave niveauer, ≤ 230 MPN E. coli/100 g, og hvoraf indholdet i 74 % (278) af prøverne var under detektionsgrænsen på 18 MPN E. coli/ 100 g. I otte prøver (2%) udtaget fra hhv. P2 (1 prøve i 2017), P3 (1 prøve i 2011) og P10 (6 prøver i 2016) blev der påvist E. coli i niveauer 230 < MPN ≤ 4600 E. coli /100 g.
Samlet set peger resultaterne i sanitary survey for Nissum Bredning på, at området havde en generelt god mikrobiologisk hygiejne, mens datagrundlaget fra mikrobiologiske analyser for de seneste 3 år ikke var tilstrækkeligt til, at der kan foretages klassificering. Der blev ikke påvist nogen statistisk signifikant forskel (p < 0,05) mellem prøver med eller uden påvist E. coli i produktionsområderne, hvilket kan skyldes det begrænsede datamateriale. Dog indikerer data, at der var flere prøver med E. coli i niveauer 230 ≤ X ≤ 4600 MPN/100 g i P10 (15 %) end i de øvrige områder (0-2 %). Generelt var der en mangel på prøver udtaget i sommerperioden, men der var en tendens til en årstidsvariation med relativt flere prøver for E. coli udtaget om efteråret (61 %) og vinteren (39 %) end om foråret (4 %). Der blev ikke udtaget et tilstrækkeligt antal prøver til at foretage en statistisk analyse af hygiejnen i området over den seneste 10-årsperiode.
Ud fra en vurdering af potentielle kilder og transportveje for mikrobiologisk forurening (sanitary survey), samt så vidt muligt en verificering af denne i forhold til historiske, mikrobiologiske data fra Nissum Bredning, blev der for hvert af produktionsområderne P1-P4, P10, P29 og P216 anbefalet et overvågningsprogram.
I hvert af de anbefalede overvågningsprogrammer indgår der forslag til et prøveudtagningspunkt, en klassificeringsstatus (indledende eller permanent) samt en prøveudtagningsplan (påkrævet prøveudtagningsfrekvens og -antal).
På baggrund af resultaterne for produktionsområdernes sanitary surveys samt antal, frekvens og indhold af E. coli i prøver udtaget i de historiske, mikrobiologiske analyser gælder det, at ingen af produktionsområderne inden for området Nissum Bredning vurderes egnet til permanent klassificering. Dette skyldes, at der for alle områder blev udtaget et utilstrækkeligt antal prøver (< 24) igennem den seneste 3-års periode (2018-20), og at der bortset fra et lille antal prøver fra P1 og P2 yderligere var et fravær af prøver udtaget fra det seneste år (2020). For at opnå permanent klassificering skal der ifølge EU’s guidelines indledningsvis indsamles data, således at der kan etableres resultater for 12 prøver indsamlet det seneste halve år eller data fra 24 prøver fra de seneste tre år.
Rapporten er opdelt i hovedkapitler, som giver en opsummering af identificerede mikrobiologiske forureningskilder. Hovedkapitlerne tager udgangspunkt i appendiks 1-4 såvel som relevante karakteristika for området, som beskrevet i tidligere sanitary survey for Nissum Bredning (Larsen m fl., 2017). Appendiks 5 er en detaljeret gennemgang af de samlede historiske mikrobiologiske data fra muslingeovervågningen. Det vurderes ikke nødvendigt at foretage en ”shoreline survey”, da alle kilder til sanitær forurening er beskrevet i kommunernes spildevandsplaner, badevandskvalitetsbeskrivelser og Miljøministeriets basisanalyser i forbindelse med vandrammedirektivet.
