Larsen, M.M., Jakobsen, H.H., Göke, C., Hendriksen, N.B., Rømer, J.K., Mohn, C. & Schultz, A.C. 2018. Sanitary survey rapport 5: Jyllands østkyst (sydlig del). Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 144 s. - Teknisk rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 111. http://dce2.au.dk/pub/TR111.pdf
Det fremgår af reglerne i Kontrolforordningen for animalske fødevarer (Europa Parlamentets og Rådets Forordning (EF) Nr. 854), at mikrobiologisk klassificering af produktionsområder for muslinger m.m.[1] og den dertil hørende prøveudtagningsplan skal bygge på et ’sanitary survey’. Et sanitary survey er en vurdering af interaktionerne mellem potentielle forureningskilder, klimaforhold, vandbevægelser m.m. i området. EU-Kommissionens vejledning i udarbejdelse af sanitary survey (EU 2017) har dannet basis for denne rapport. Der er dog i visse tilfælde taget hensyn til den danske praksis for mikrobiologisk prøveudtagningsfrekvens og tidligere klassificering foretaget på baggrund af denne, som beskrevet i muslingebekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 1693) og opsummeret i appendiks 13 Lovgivning.
Rapporten behandler Jyllands østkyst (sydlig del) som et samlet område. Jyllands østkyst (sydlig del) består af produktionsområderne P64, P65, P66, P67, P68, P69, P70, P71, P72 og P73 fra nordkysten af Fyn fra Lillebælt over til Fyns Hoved og Samsø mod øst, op til Horsens Fjord og fra Jylland i vest til Samsø mod øst. Området ligger i det sydvestlige Kattegat, grænsende til Lillebælt og Storebælt.
Rapporten understøttes af offentligt tilgængelige data fra overvågning af mikrobiologisk forurening i området Jyllands østkyst (sydlig del), hvor indholdet af E. coli og Salmonella[2] er bestemt i prøver af muslinger m.m. udtaget i forbindelse med erhvervets egenkontrol, og prøver udtaget af Fødevarestyrelsen til verifikation af egenkontrollen. Det skal hertil bemærkes, at der er anvendt information og data, som er hentet fra de omkringliggende kommuners hjemmesider samt fra Danmarks Statistik. I mange tilfælde kan rapporter, der er hentet fra internettet, blive fjernet eller flyttet ved ændringer på kommunernes eller ministeriernes hjemmesider. Samtidig kan dynamiske tabeller, der er dannet med web-baserede dataapplikationer, ændres, når der kommer nye data, eller hvis der sker revision af de underliggende data. Det kan derfor ikke garanteres, at alle referencer, anvendt information og data fremadrettet fortsat vil være tilgængelige på nettet.
Fra den danske muslingeovervågning findes der generelt et solidt sæt historiske data for E. coli-niveauer i muslinger m.m. indsamlet fra de positioner, hvor der er blevet høstet i produktionsområderne inden for Jyllands østkyst (sydlig del). I denne rapport er der fokuseret på de seneste 10 års (2007-2016) prøveudtagninger og opnåede resultater i produktionsområderne. Datasættet viser, at 97 % af i alt 621 prøver er på A-niveau (<230 E. coli/100 g) og 0,4 % (én prøve) af i alt 224 prøver indeholder Salmonella. Datasættet dækker dog primært fire af de 10 omtalte produktionsområder, da der fra det ene kun findes data fra 2008 og de sidste fem ikke er landet muslinger fra 2008 til 2016.
Samlet set peger sanitary survey for Jyllands østkyst (sydlig del) på, at området har en overordnet god mikrobiologisk hygiejne med kun sjælden forekomst af nævneværdig mikrobiel forurening.
Ud fra en vurdering af kilder og transportveje for mikrobiologisk forurening (sanitary survey) og en verificering af denne i forhold til historiske mikrobiologiske data fra Jyllands østkyst (sydlig del) er der for hvert af produktionsområderne P64-P73 (Figur 1.1a-c) anbefalet et overvågningsprogram.
I hvert af de anbefalede overvågningsprogrammer indgår forslag til et prøveudtagningspunkt, en klassificeringsstatus (indledende eller permanent), samt en prøveudtagningsplan (påkrævet prøveudtagningsfrekvens og -antal).
På baggrund af resultaterne for produktionsområdernes sanitary surveys samt antal, frekvens og indhold af E. coli og Salmonella i prøver udtaget i de historiske mikrobiologiske analyser gælder det således, at produktionsområderne P66, P68, P69 og P71 vurderes egnede til permanent klassificering med en fremtidig prøveudtagningsfrekvens på minimum 8 prøver pr. år over en fortsat treårig periode. Omvendt vurderes P64, P65, P67, P70 og P72-73 ikke at kunne opnå status som permanent klassificeret, primært fordi der ikke findes tilstrækkeligt antal data indsamlet inden for de seneste 3 år, men også grundet en generel mangel på data fra 2016. Hvis disse områder ønskes inkluderet i den permanente klassificering, vil der ifølge EU’s guideline være behov for indledningsvis at indsamle data, således at der findes data fra 12 prøver indsamlet det seneste halve år eller data fra 24 prøver fra de seneste 3 år.
Rapporten er opdelt i hovedkapitler, som giver en opsummering af identificerede mikrobiologiske forureningskilder. Hovedkapitlerne tager udgangspunkt i appendiks 2-10. Appendiks 11 er en detaljeret gennemgang af de samlede historiske mikrobiologiske data fra muslingeovervågningen, bestående af fiskeriets egenkontrol og Fødevarestyrelsens verifikationsprojekter af erhvervets egenkontrol. Det vurderes unødvendigt at lave en ’shoreline survey’, da alle mulige kilder til sanitær forurening er beskrevet i kommunernes spildevandsplaner, badevandskvalitetsbeskrivelser og Miljø- og Fødevareministeriets basisanalyser i forbindelse med vandrammedirektivet.
[1] Muslinger m.m.: toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr og havsnegle.
[2] E. coli og Salmonella er almindelige bakterier i tarmsystemet hos pattedyr og fugle. E. coli anvendes som indikatorer for fækal forurening.