Jensen, S.S., Brandt, J., Ketzel, M., Plejdrup, M. 2013: Kildebidrag til sundhedsskadelig luftforurening i København. Aarhus Universitet, DCE –Nationalt Center for Miljø og Energi, 85 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 57. http://www.dmu.dk/Pub/SR57.pdf
Som grundlag for at regulere luftforurening er det vigtigt at have information om, hvor meget de enkelte kilder bidrager til luftforureningen. Koncentrationen af luftforureninger og befolkningens eksponering har betydning for luftforureningens sundhedseffekter.
Luftforureningen i København er både påvirket af lokale kilder i byen og kilder uden for byen i Danmark og i Europa. Der er således et regionalt bidrag af luftforurening, som er langtransporteret, og som ikke kan reguleres lokalt.
Kildeopgørelsen giver information om størrelsen af det regionale bidrag for de forskellige luftforureninger, samt hvor meget de lokale kilder i byen bidrager med, herunder hvor meget trafik i gader bidrager med. Kildeopgørelser giver også information om det potentiale, som en reduktion af en given kilde vil have for forbedring af luftkvaliteten.
Projektets formål er at udarbejde en kildeopgørelse for kvælstofoxider (NOx), kvælstofdioxid (NO2), PM10 (partikler under 10 mikrometer) og PM2.5 (partikler under 2,5 mikrometer) samt antal partikler i bybaggrund og på gadeniveau i København, således at der skabes et overblik over hvor meget de forskellige kilder bidrager med. Opgørelsen vil således vise, hvor meget de forskellige kilder bidrager til koncentrationen i hhv. bybaggrund og gade (i mikrogram pr. kubikmeter og i procent). Fokus i projektet er således på bidrag til den sundhedsskadelige del af luftforureningen.
Det er valgt at fokusere på NOx, NO2, PM10 og PM2.5 samt antal partikler.
NOx og NO2 er gode indikatorer for forbrændingsprocesser, hvor trafik er en dominerende kilde. Der er sundhedsrelaterede grænseværdier for NO2, hvor grænseværdien som årsmiddelværdi på 40 µg/m3 er overskredet ved målestationen på H.C. Andersens Boulevard i København.
PM10 og PM2.5 har en lang række kilder og langtransporteret luftforurening spiller en stor rolle. Der er sundhedsrelaterede grænseværdier for PM10 på 40 µg/m3 som årsmiddelværdi og for PM2.5 på 25 µg/m3 som årsmiddelværdi, som ikke er overskredet på målestationer i København. På trods af at grænseværdierne ikke er overskrevet, er der stor sundhedsbelastning knyttet til PM10 og PM2.5. Der findes ikke grænseværdier for luftkvaliteten af antal partikler, og sundhedsbelastningen samt kildeopgørelsen for antal partikler er usikker pga. mangelfuldt videngrundlag.
Bybaggrundsforureningen er bestemt af kilder i byen – i dette tilfælde Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune, samt det regionale bidrag. Bybaggrundsforureningen er den generelle luftforureningen i byen, og afspejler koncentrationen som man vil opleve den i en park, en baggård eller på taget af bygninger. Bybaggrundskoncentrationer afskiller sig således fra gadekoncentrationer, hvor også det direkte bidrag fra trafikken i den pågældende gade er inkluderet.
Luftforureningen i en gade er bestemt af trafikkilderne i gaden og gadens geometri samt bidraget fra bybaggrundsforureningen. Gadekoncentrationer vil sålede være højere end bybaggrundsforureningen.
Disse forskellige bidrag er beregnet med luftkvalitetsmodeller på baggrund af emissionsdata og meteorologiske data samt topologiske data. Regional luftforurening beregnes med DEHM (Danish Eulerian Hemispheric Model), bybaggrundsforureningen beregnes med UBM (Urban Background Model) og gadeforureningen beregnes med OSPM (Operational Street Pollution Model). For Danmark anvendes SPREAD emissionsmodellen (Spatial High Resolution Emission to Air Distribution Model), som har en geografisk opløsning på 1 km x 1 km. Kildeopgørelsen er gennemført for 2010, som er seneste år for emissionsdata. UBM modellen tager hensyn til emissioner, som ligger inden for 20 km fra receptorpunkterne. Bybaggrundskoncentrationerne er beregnet for alle gitterceller på 1 km x 1 km, som udgør Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune, og kildebidragene hertil er beregnet. Der er herefter taget et gennemsnit heraf, således at præsenterede kildebidrag for bybaggrund repræsenterer et gennemsnit.
Bidraget til luftforureningsniveauerne af NOx, NO2, PM10 og PM2.5 er beregnet ved at slukke hver af kilderne i modellen. Bidraget for hver kategori bliver beregnet, som forskellen mellem modelresultatet, hvor alle kilder er medtaget, og modelresultaterne, hvor de enkelte kilder er slukket. På den måde tages der hensyn til ikke-lineær atmosfærisk kemi i beregningerne, som har betydning for beregning af NO2, som indgår i reaktioner mellem NO, NO2 og O3.
DEHM modellen inkluderer endnu ikke sekundære organiske partikler (SOA). Derfor er bidraget fra SOA lagt til ud fra målinger. Endvidere er der lagt et bidrag til for ukendt masse, som bl.a. formodes at være vand bundet til partiklerne. Det er gjort for at den samlede beregnede masse skal passe med målinger af den samlede masse for hhv. PM10 og PM2.5. .
I modelsystemet er kildeopgørelsen for bybaggrundsforureningen delt op i følgende bidrag – et regionalt bidrag og et lokalt bidrag.
Det regionale bidrag repræsenterer den luftforurening, som blæser ind over den ydre kommunegrænse for Københavns Kommune. Det regionale bidrag består af et bidrag fra DEHM modellen (og for partikler også SOA og ukendt masse) samt bidragene fra nabokommuner, hvor nabokommuner er defineret ved afstanden op til 20 km væk fra Københavns Kommunes ydre kommunegrænse. Endvidere er medtaget bidraget fra den internationale skibstrafik i Øresund, som en del af det regionale bidrag, hvor det lokale bidrag fra Øresund er defineret i en afstand op til 20 km væk fra kommunegrænsen. Bidraget fra afstande over 20 km er beregnet med den regionale model, mens bidrag under 20 km er beregnet med UBM. De lokale kilder er emissioner opdelt på SNAP[1] koder 1-9 inden for Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune på 1 km x 1 km gitterceller.
I det anvendte model-setup kan DEHM resultater ikke umiddelbart sammenlignes med fx den regionale baggrundsstation Lille Valby/Risø, da DEHM leverer opstrømskoncentrationer til UBM, som efterfølgende inddrager bidraget fra lokale kilder indenfor en afstand af 20 km af et givent beregningspunkt. Endvidere inkluderer DEHM modellen endnu ikke sekundære organiske partikler (SOA). Derfor er det DEHM modelleret bidrag kun omkring halvdelen af målte værdier på fx målestationen Lille Valby/Risø.
Kildeopgørelsen for gader er gennemført for 99 trafikerede gader i Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune, hvor kildeopgørelsen underopdeler på køretøjskategorier for 2010. For en enkelt gade – H.C. Andersens Boulevard - er der givet en mere detaljeret kildeopgørelse for NOx , hvor køretøjskategorierne er yderligere underopdelt på Euroemissionsklasser og brændstofstype (benzin/diesel). Her repræsenterer kildeopgørelsen 2015.
Ud over at kildebidragene er bestemt for luftforureningen er den relative fordeling af sundhedsrelaterede eksterne omkostningerne for de forskellige kildebidrag også beregnet med EVA-systemet (Economic Valuation of Air pollution) for hele Danmark. Denne beregning danner grundlag for kildeopgørelsen i den regionale baggrund. EVA-systemet er et integreret modelsystem, som ud fra kildeopgørelsen i den regionale baggrund (DEHM) kan beregne de sundhedsrelaterede omkostninger fra luftforurening og estimere, hvordan de eksterne omkostninger er fordelt på de forskellige luftforureningskilder og emissionssektorer. Beregningerne repræsenterer 2008.
Det regionale bidrag til NOx og NO2 er relativt lille. NOx og NO2 er således domineret af lokale kilder, dvs. kilder i byen og trafikkilder i gaden. Det forholder sig omvendt for PM10 og PM2.5, hvor det regionale bidrag er dominerende, og de lokale kilder betyder mindre. Det regionale bidrag stammer fra kilder i Danmark og Europa uden for Københavns Kommunes ydre kommunegrænse. Målte koncentrationer af antallet af partikler følger mønsteret for NOx og NO2, dvs. at det regionale bidrag er relativt lille og luftforureningen med ultrafine partikler er således domineret af lokale kilder, dvs. kilder i byen og trafikkilder i gaden.
Som forventet er koncentrationen af NOx større end koncentrationen af NO2, da NOx indeholder både NO og NO2.
Det regionale modellerede DEHM bidrag til NOx forureningen i bybaggrund er relativt lille (omkring 5 µg/m3 eller 25% af bybaggrund).
Bidraget fra nabokommunerne er omkring 4-5 µg/m3 eller 25-27% af bybaggrund og er af samme størrelse som vejtrafikken inden for Københavns Kommune og Frederiksberg. Bidraget fra nabokommunerne er domineret af vejtrafik.
Tidligere vurderinger af skibstrafikken i de danske farvande og dens bidrag til NO2 bybaggrundsforureningen i København er med DEHM modellen beregnet til omkring 2 µg/m3 i 2007 (Olesen et al. 2009; Jensen et al. 2010). Den internationale skibstrafik i Øresund bidrager heraf med 0,6-0,8 µg/m3 (omkring 4% af bybaggrund), mens resten er en del af den regionale luftforurening. Øgede emissionskrav for NOx under International Maritime Organization (IMO), og forventet øget skibstrafik forventes at opveje hinanden, så bidraget fra skibstrafikken i absolutte taler nogenlunde lige meget i 2007 og i 2020.
Hvis vi ser på de regionale bidrag, der blæser ind over den ydre kommunegrænse af Københavns Kommune, omfatter det modelleret DEHM bidrag, nabokommuner og skibstrafik i Øresund. Sammenlagt udgør disse bidrag hhv. omkring 55% for NOx og 60% for NO2 af bybaggrundsforureningen i København.
NOx forureningen er således domineret af lokale kilder i og umiddelbart omkring København med omkring 75% af bybaggrund, hvor den største kilde er vejtrafik omkring 5 µg/m3 eller 26-28% af bybaggrund. De lokale kilder omfatter her også nabokommuner (primært trafik), skibstrafik i Øresund samt alle kilder inden for Københavns ydre kommunegrænse.
Andre lokale kilder inden for Københavns ydre kommunegrænse af en vis betydning er kraftvarme- og fjernvarmeværker, herunder affaldsforbrændingsanlæg (1-2 µg/m3 eller 8-10% af bybaggrund), industri – inklusiv ikke-vejgående maskiner (0,4-0,5 µg/m3 eller 2-3%) og ikke-industriel forbrænding, f.eks. forbrænding i husholdninger og handel og service domineret af brænderøg (0,2-0,3 µg/m3 eller knap 2%).
Ozon dannes ud fra emissioner af kvælstof- og kulbrinteforbindelser på en stor geografisk skala afhængig af sollys og temperatur. Danske kilder bidrager tilsvarende til ozondannelsen på stor skala sammen med europæiske kilder, mens de danske kilder samlet bidrager til en reduktion af ozonniveauerne i Danmark. DEHM modellen beregner det regionale baggrundsniveau for ozon til omkring 61 µg/m3. Dette niveau modificeres af NOx emissionen fra lokale kilder, som omdanner ozon til NO2 i reaktion med NO, således at ozonkoncentrationen i bybaggrund ender med at blive omkring 52 µg/m3.
Det regionale koncentrationsbidrag er dominerende for PM10 og PM2.5. Det regionale bidrag er bestemt af kilder i hele Danmark og Europa uden for Københavns Kommunes ydre kommunegrænse. Som forventet er den regionale koncentration af PM10 lidt større end PM2.5, da PM10 også indeholder massen af partikler med diameter fra 2,5 til 10 mikrometer. Det regionale bidrag består bl.a. af bidraget modelleret med DEHM, SOA og ukendt masse. For PM10 og PM2.5 er det regionale bidrag hhv. 17 µg/m3 og 11 µg/m3 ud af den målte bybaggrund på hhv. 19 µg/m3 og 13 µg/m3. Det regionale bidrag for PM10 og PM2.5 udgør således hhv. 89% og 86% af bybaggrund.
Nabokommunerne bidrager også med et mindre bidrag på omkring 0,5 µg/m3 (omkring 3%), mens International skibstrafik i Øresund indenfor 20 km fra kommunegrænsen bidrager meget lidt.
Hvis vi ser på de bidrag der blæser ind over den ydre kommunegrænse af Københavns Kommune omfatter det modelleret DEHM bidrag plus SOA og ukendt masse, nabokommuner og skibstrafik i Øresund. Sammenlagt udgør disse bidrag omkring 92% af PM10 og 89% af PM2.5 af bybaggrundsforureningen i København.
De lokale kilder i Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune ud gør sammenlagt omkring 1,5 µg/m3 (omkring 8% af bybaggrundsforureningen), og er helt overvejende ikke-industriel forbrænding (fx forbrænding i husholdninger og handel og service) og vejtrafikken, hvor ikke-industriel forbrænding bidrager med omkring dobbelt så meget som vejtrafikken. Ikke-industriel forbrænding bidrager med omkring 0,9 µg/m3 og vejtrafikken med omkring 0,3-0,4 µg/m3.
Emissioner fra ikke-industriel forbrænding er domineret af emissioner fra forbrænding i husholdninger. Den vigtigste kilde til emissioner af fx partikler fra husholdninger er små træfyrede anlæg som brændeovne, pejse, brændekedler og træpillefyr. Særligt vedrørende brændeovne og -kedler er, at både beregning og den geografiske kortlægning af emissioner er forbundet med stor usikkerhed, da den er baseret på Energistyrelsens opgørelse af træforbrug i husholdninger per kommune. Det betyder, at emissioner fra træfyring i husholdninger er fordelt på kommuneniveau, og at emissionen i en given kommune er fordelt jævnt på hele kommunens areal. Fordelingen antages at lede til en overestimering af emissionerne fra træfyring i husholdninger i Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune.
Øvrige kilder som fx kraftvarme- og fjernvarmeværker, herunder affaldsforbrændingsanlæg (SNAP 1), og Industri – inklusiv ikke-vejgående maskiner (SNAP 0808) bidrager meget lidt. Bemærk at international skibstrafik uden for Øresund er indeholdt i det regionale modellerede bidrag med DEHM.
De forskellige kilders koncentrationsbidrag til bybaggrundsluftforureningen er vist i Tabel 2.1.
I Tabel 2.2 er bidraget i procent fra danske emissionssektorer fordelt efter de sundhedsrelaterede eksterne omkostninger i Danmark fra samme kilder beregnet med EVA-systemet. Beregningerne er for 2000 og 2008. Kildeopgørelsen er således baseret på de eksterne omkostninger og ikke direkte på en kildeopgørelse, som beregner koncentrationsbidraget fra de forskellige kilder, som i Tabel 2.1. I EVA-systemet beregnes også et koncentrationsbidrag fra en kilde men derefter beregnes befolkningseksponeringen og sundhedseffekter ud fra eksponerings-respons sammenhænge og til sidst sker en prissætning ud fra omkostninger pr. sundhedseffekt.
De dominerende bidragydere fra danske emissionssektorer er i 2008: 1) Landbrug, 2) ikke-industriel forbrænding, og 3) vejtransport. De eksterne omkostninger i EVA systemet er domineret af antallet af tabte leveår, som igen er domineret af partikelmassen. Landbruget er en af de væsentligste bidragydere pga. bidraget til de i atmosfæren dannede sekundære uorganiske partikler ammoniumsulfat og ammoniumnitrat på baggrund af landbrugets udledninger af ammoniak. Der er pt. ikke viden nok til at kunne adskille sundhedseffekten fra de uorganiske sekundære partikler og fra primære partikler som fx sod og derfor er der i disse beregninger antaget at sundhedseffekterne er de samme fra alle typer af partikler. Vi har dog også lavet en følsomhedsanalyse, hvor primære partikler antages at være mere sundhedsskadelige end sekundære og denne analyse viser at sundhedsomkostningerne for brændeovne og vejtrafik vil stige i forhold til emissioner fra landbruget under denne antagelse.
Den største ændring fra 2000 til 2008 er at ikke-industriel forbrænding er steget markant, hvilket kan tilskrives stigning i antal brændeovne og kedler og deres brug.
Ud af gadekoncentrationen er bybaggrundsbidraget større end gadebidraget for PM10 og PM2.5, mens det er mindre for NOx og NO2.
Gadebidraget er det koncentrationsbidrag som trafikken i gaden giver anledning til. Summen af gadebidraget og bybaggrundsbidraget (som er inkl. det regionale bidrag) giver til sammen gadekoncentrationen.
Den gennemsnitlige køretøjsfordeling for de 99 gader er 80% personbiler, 16% varebiler, og 4% lastbiler og busser. Da køretøjsfordelingen er forskellig fra gade til gade vil der også være forskelle i kildefordelingen fra gade til gade.
Som forventet er gadebidraget større for NOx end for NO2, da NOx er summen af NO og NO2. Det modellerede gadebidrag for NOx er op til omkring 65 µg/m3 og for NO2 op til omkring 30 µg/m3. Ved vurdering af NOx skal det således tages med i betragtning at modelberegningerne undervurderer gadebidraget til NOx, som ved H.C. Andersens Boulevard måles til omkring 110 µg/m3. Størrelsen af gadebidraget afhænger primært af årsdøgntrafikken, men også af køretøjsfordelingen, rejsehastigheden og gadegeometrien.
Hvis vi betragter gadebidraget er det generelle billede for NOx og NO2, at personbiler bidrager mest. Herefter bidrager hver af køretøjskategorierne: varebil, lastbil og bus med omtrent lige meget, men det svinger fra gade til gade afhængig af køretøjsfordelingen for den tunge trafik. Den tunge trafik (lastbiler og busser) bidrager samlet typisk mere end varebiler, og lastbiler bidrager typisk mere end busser. På trods af at lastbiler og busser kun udgør 4% af trafikken bidrager de relativt meget, da emissionsfaktorerne for lastbiler og busser er omkring 10 gange højre end for person- og varebiler. Hvis det antages at antallet af partikler er proportionalt med NOx er kildefordelingen for antallet af partikler den samme som beskrevet ovenfor.
Som forventet er gadebidraget større for PM10 end for PM2.5, da PM10 indeholder en større andel af ikke-udstødning, som er vej-, dæk- og bremseslid og ophvirvling heraf. Gadebidraget for PM10 er op til omkring 9 µg/m3 og for PM2.5 op til omkring 4 µg/m3. Gadebidraget for antal partikler er op til omkring 12.000 partikler pr. cm3. Størrelsen af gadebidraget afhænger primært af årsdøgntrafikken, men også af køretøjsfordelingen, rejsehastigheden og gadegeometrien.
Generelt bidrager personbiler mest efterfulgt af varebiler til PM10 og PM2.5. Person- og varebiler bidrager i gns. hhv. 62% og 22% til PM10 og hhv. 57% og 28% for PM2.5. Den tunge trafik bidrager generelt mindre end varebiler, og busser bidrager generelt mindre end lastbiler. Lastbiler bidrager i gns. med 11% til PM10 og 10% til PM2.5 og busser bidrager i gns. 7% til både PM10 og PM2.5. Grunden til at person- og varebiler bidrager relativt mere til PM10 end til NOx i forhold til den tunge trafik er pga. ikke-udstødningsbidraget. På trods af at ikke-udstødningsbidraget er mindre for person- og varebiler pr. køretøj i forhold til tunge køretøjer, bidrager person- og varebiler relativt mere til PM10 og PM2.5 pga. det store antal person- og varebiler. Endvidere har miljøzonen reduceret PM udstødningen fra den tunge trafik.
Den gennemsnitlige kildeopgørelse for gadebidraget for de forskellige stoffer for de 99 gader er vist i Tabel 2.3.
Kildeopgørelsen for NOx på H.C. Andersens Boulevard fordelt på Euroemissionsklasser og benzin og diesel i 2015 viste at omkring 84% af NOx emissioner kommer fra dieselkøretøjer, og at omkring 29% kommer fra ældre køretøjer til og med Euro 3.
Kildeopgørelsen er i høj grad baseret på luftkvalitetsmodeller. Der er usikkerheder forbundet med selve modellernes beskrivelse af de fysiske og kemiske sammenhænge, og usikkerheder forbundet med de inputdata som anvendes især emissionsdata. En overordnet måde at vurdere usikkerhederne i modellerne på er at sammenligne modelresultater med måleresultater, hvilket også er gennemført i denne undersøgelse. Sammenligning mellem model og målinger i bybaggrund viser god overensstemmelse for NOx og NO2, og for PM10 og PM2.5 men kun grundet korrektion for SOA og ukendt masse. For gadekoncentrationer underestimerer modellen i forhold til målinger for især NOx, men viser relativ god sammenhæng for NO2.
DEHM inkluderer endnu ikke sekundære organiske partikler (SOA). Derfor er bidraget fra SOA lagt til ud fra målinger. SOA er skønnet ud fra målt organisk stof (OM). En stor del af dette formodes at være SOA, og i nærværende rapports kildeopgørelser er det antaget at alt OM er SOA. Endvidere er der lagt et bidrag til for ukendt masse for at den samlede masse passer med målinger af den samlede masse for hhv. PM10 og PM2.5. Havsalt som heller ikke er inkluderet i modellen er derfor en del af ukendt masse i denne sammenhæng. En væsentlig del af ukendt masse formodes at være vand bundet til partiklerne. SOA og ukendt masse udgør omkring 150% af DEHM bidraget. Såfremt disse bidrag var inkluderet i emissionssektorerne kunne det tænkes at give en anden fordeling mellem emissionssektorerne. På den anden side er kildeopgørelsen for regional baggrund lavet ud fra antropogene emissioner, og SOA og ukendt masse (vand mv.) er primært fra naturlige emissioner, så måske vil inddragelse heraf ikke lave meget om på den relative fordeling mellem sektorerne.
Det samme gør sig gældende for beregning af de sundhedsrelaterede omkostninger med EVA-systemet, som også er baseret på DEHM. Det er endvidere forudsat at de sundhedsrelaterede eksterne omkostningers fordeling i København er som for Danmark som helhed, hvilket er en tilnærmelse. En væsentlig forudsætning er, at primære og sekundære partikler er lige sundhedsskadelige, og en følsomhedsanalyse hvor det er forudsat at sundhedsskadeligheden af primære partikler er 1,3 gange gennemsnittet og skadeligheden af sekundære partikler er 0,7 gange gennemsnittet, viste også at fordelingen mellem de forskellige emissionssektorer var påvirket heraf. Denne følsomhedsanalyse viser, at ikke-industriel forbrænding (primært brændeovne og kedler), som er direkte emitterede partikler, får større vægt, mens landbrugets andel bliver mindre, da bidraget her hovedsageligt er relateret til de sekundære partikler, ellers er der kun mindre ændringer i de indbyrdes bidrag fra sektorerne. EVA-systemet beregner endvidere sundhedsrelaterede eksterne omkostninger på baggrund af regionale koncentrationer, hvor en yderligere geografisk opløsning kunne tænkes at øge bidragene fra lokale bynære kilder som vejtrafik og brændeovne.
Bybaggrund er modelleret med UBM og indeholder bidrag fra DEHM (og for partikler også SOA og ukendt masse), samt bidrag fra nabokommuner, international skibstrafik i Øresund samt alle emissioner inden for Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune.
Der er især knyttet usikkerheder til størrelsen af ikke-industriel forbrænding, som er domineret af brændeovne og kedler. Ikke-industriel forbrænding bidrager med 5-7% af bybaggrundsforureningen af partikelmassen. Brændefyring er formentligt den kildetype, hvor der er størst usikkerhed på emissionerne, idet både brændselsforbrug og emissionsfaktorer (gram forurening per kilo brændsel) er behæftet med stor variation og dermed usikkerhed. I praksis afhænger emissionsfaktorer ikke blot af anlæggets type, men også af installationen og i høj grad af brugerens betjening af brændeovnen. Beregningerne er baseret på en emissionsopgørelse, der opdeler brændeovne og -fyr i ti forskellige klasser, som hver er tildelt en gennemsnitlig emissionsfaktor. Emissionerne er opgjort på kommuneniveau, og brændeforbruget er taget fra en opgørelse, som Energistyrelsen har udarbejdet på baggrund af spørgeskemaundersøgelser. Dette er de samme forudsætninger som indgår i den nationale emissionsopgørelse. I beregningerne er betydningen af dannelsen af sekundære organiske partikler fra udledning af NMVOC (andre flygtige organiske forbindelser end metan) fra brændeovne ikke medtaget. Hvis de medtages, så vil dette betyde en stigning i partikelkoncentrationerne, som stammer fra brændefyring, men der findes p.t. ikke det nødvendige videngrundlag til at afgøre hvor meget. Yderligere diskussion heraf er i Olesen et al. (2010) og Seljeskog et al. (2013).
Der er også knyttet usikkerheder til ikke-vejgående maskiner (arbejdsmaskiner, entreprenørmaskiner, tog mv.), men bidraget fra ikke-vejgående maskiner er meget beskedent med 0,2-0,3 % for partikelmassen. Der pågår en udredning for Miljøstyrelsen bl.a. om yderligere kvantificering af bidragene fra denne kilde. Delrapportering herfra vedr. tog viser at bidrage fra tog er beskedent (MST, 2013).
Der er en væsentlig usikkerhed forbundet med en opgørelse for partikelantal i bybaggrunden, da denne parameter ikke indgår i modellen pt, og der heller ikke forsøgt udarbejdet en kildefordeling for antal partikler. De væsentligste kilder til partikelantal i bybaggrunden antages at være fra trafik og ikke-industriel forbrænding. Derfor vil en antaget sammenhæng kun mellem NOx og partikelantal være utilstrækkelig i bybaggrunden, og en kildeopgørelse for partikelantal i bybaggrunden forventes at ligge mellem kildeopgørelserne for NOx og PM2.5. Det er ikke muligt pt. at kvalificeret dette yderligere pga. manglende videngrundlag.
Kildeopgørelsen for gadebidraget modelleret med OSPM vurderes at være relativt godt bestemt, da det kun er bestemt af trafikken som kilde, og der er relativ god viden om emissionsforholdene. Dette gælder dog ikke for antallet af partikler. Her er kildefordelingen på køretøjskategorier baseret på en god sammenhæng mellem målt gadebidrag af NOx og koncentration af partikelantal, men fordelingen på de enkelte køretøjskategorier er mere usikker, da den antages at være proportional med den beregnede NOx emission for de enkelte køretøjskategorier. Som en følsomhedsvurdering på denne antagelse er der også gennemført beregninger, hvor det antages at partikelantallet er proportionalt med den modellerede partikeludstødning, hvilket giver et noget andet billede af de relative bidrag fra de forskellige køretøjskategorier.
[1] SNAP er en forkortelse af Selected Nomenclature for source of Air Pollution. Dvs. et system til gruppering af emissioner og aktiviteter.
