Wind, P. 2016. Monitoring the vegetation recovery in Østerild Plantage 2015. Part 2. Aarhus University, DCE – Danish Centre for Environment and Energy, 44 pp. Technical Report from DCE – Danish Centre for Environment and Energy No. 73 http://dce2.au.dk/pub/TR73.pdf
Det overordnede formål med overvågningsprogrammet i Østerild Klitplantage er at dokumentere successionen i vegetationsdækket mod lysåbne klitnaturtyper efter rydningen af nåletræsbevoksninger i det nationale testcenter for vindmøller, der er blevet opført i en del af plantagen. Overvågningsprogrammets første fase i 2011 omfattede en registrering af jordbundsforhold, vegetationens struktur og artssammensætning, før træerne blev fældet (basis overvågning).
Overvågningsstationer og prøvefelter blev i 2011 udlagt stratificeret tilfældigt med henblik på at dække variationen i vegetationsudviklingen og de behandlinger, der er skitseret i implementeringsplanen. Stratificeringen omfatter udgangspunktet (skovtype), de planlagte behandlinger af førne laget, hydrologien, den forventede pleje og drift af den lysåbne klitnatur, afstanden til egnede spredningskilder og topografien.
I de første 10 år efter fældningen er der planlagt en systematisk registrering af ændringerne af vegetationsdækket for at følge successionen mod lysåbne klitnaturtyper (”post-construction overvågning”). Resultaterne af overvågningsprogrammet vil så vidt muligt indgå i anbefalinger til fremtidige genopretningsprojekter, hvor formålet er at konvertere klitplantage til lysåbne naturtyper.
Tredje fase af overvågningsprogrammet blev iværksat i 2015. Denne rapport præsenterer resultaterne af genovervågningen af vegetationsdækket på de klitarealer, der førhen var dækket af bjerg-fyr (Pinus mugo) plantage. Ved genovervågningen, hvor tyve prøvefelter blev genundersøgt, blev metodikken, som blev anvendt ved basis moniteringen i 2011, gentaget (Nygaard m.fl. 2011). Metoden er baseret på de økologiske variabler, der anvendes i det nationale NOVANA overvågningsprogram af terrestriske naturtyper (Fredshavn et al. 2015). Artssammensætning og vegetationsstruktur blev registreret i en pin point ramme (0,5 * 0,5 m2), mens der i en 5 m dokumentationscirkel blev registreret supplerende arter.
I de tyve prøvefelter blev der i 2013 registreret 64 taxa af karplanter, mosser og laver. Antallet af registrerede taxa varierede med tolv som det laveste og 27 som det højeste i de undersøgte prøvefelter. Den hyppigste art, som blev registreret i 19 af de 20 prøvefelter, var bølget bunket (Avenella flexuosa). De andre hyppige arter var sand-star (Carex arenaria), almindelig kløvtand (Dicranum scoparium), trind fyrremos (Pleurozium schreberi), hede-cypresmos (Hypnum jutlandicum) og revling (Empetrum nigurm). Almindelig kongepen (Hypochaeris radicata) og rødknæ (Rumex acetosella), der blev noteret én gang som supplerende art i hvert sit prøvefelt i 2011, blev registreret i henholdsvis ét og ni prøvefelter i 2013 og i fjorten og elleve i 2015. Resten af de 64 taxa blev kun registreret én, to eller tre gange i pin point rammerne og ellers som supplerende arter i dokumentationscirklerne.
De registrerede arter blev samlet i ni forskellige mere eller mindre systematiske enheder, hvor artsantallet blev sammenlignet for de tre år. Der er sket en tydelig forøgelse af artsantallet blandt de bredbladede urter og blandt græsserne samt blandt halvgræsser og siv/frytle. Vegetationsdækket er således blevet mere artsrigt og mere tæt som følge af den forøgede lysmængde efter fældningen af træerne, mens andelen af bar førne og nøgent sand registreret i pin point rammerne er faldet fra 2011 til 2015.
Forstyrrelserne som følge af fældningen af nåletræerne og fjernelsen af stammer og stubbe kan medføre en frigivelse af næringsstoffer i jordbunden. Dette kan favorisere problematiske plantearter, der foretrækker et højere indhold af tilgængelige næringsstoffer i jordbunden end det, der oprindeligt var til stede i bjerg-fyr plantagen, eller fremme en opblomstring af invasive arter. I 2015 blev de to problemarter, gederams (Epilobium angustifolium) og skov-brandbæger (Sencio sylvaticus), registreret i prøvefelterne. Da de to arter kun blev registreret i få, spredte bestande, anses det ikke for sandsynligt, at de vil gå hen og blive dominerende på langt sigt.
