Aarhus University Seal

TR200: Naturgenopretning af stenrev i Øresundsregionen

Dahl, K. & Göke, C. 2021. Naturgenopretning af stenrev i Øresundsregionen – en identifikation af mulige lokaliteter. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 28 s. - Teknisk rapport nr. 200
http://dce2.au.dk/pub/TR200.pdf

Sammenfatning

Der er gennemført et screeningsprojekt med henblik på at identificere lokaliteter, hvor restaurering af stenrev kan gennemføres i Øresundsregionen. Undersøgelsen er baseret på gennemgang af gamle søkort i forhold til bathymetrikort fra i dag, samt diverse undersøgelser gennemført i området.  Undersøgelsen peger på 3 meget egnede lokaliteter og et fjerde, som kunne overvejes som et formidlingsrev. Lokaliteternes afgrænsning og derved arealernes størrelse skal betragtes med forbehold idet de faktiske forhold ikke er kortlagt detaljeret. 

 

I tragten drejer det sig om områderne Klidderet på 86.800 m2 og formidlings-områder ved Ellekilde Hage på 63.000 m2. I den centrale del af Øresund peges der på Tårbæk Rev. Det er klart det største med 3.407.600 m2. I Køge Bugt er det mest oplagte område Køge Sønakke med et projektområde på 1.791.300 m2, mens Juels Grund på 364.500 m2 vurderes som mindre oplagt.